Hvad ved vi om den første kristne påske?

Påsken er den kristne højtid, der får mest spalteplads i Bibelen. Men hvad siger de ikke-bibelske kilder? Læs dr. theol Helge Kjær Nielsens beskrivelse af de ældste vidnesbyrd om den kristne påske

De, som forsøger at beskrive den historiske Jesus, det vil sige afdække billedet af den Jesus, som frem for alt evangelierne vidner om, ville meget gerne kunne inddrage kilder fra ikke-kristne forfattere og helst fra nogenlunde samtidige historikere. Om dem ville man nemlig ikke kunne sige, at de har skrevet om Jesus ud fra troen på, at han var Guds søn. Det er jo ud fra den tro, de nytestamentlige skrifter er blevet til.

LÆS OGSÅ:Det nye Testamente

Når det gælder nogenlunde samtidige ikke-kristne forfattere er der imidlertid ikke meget andet at finde end ganske enkelte udsagn, der lige akkurat bekræfter, at Jesus har levet. Det skal nævnes, at den romerske historieskriver Tacitus fortæller, at Jesus blev korsfæstet af statholderen Pontius Pilatus uden dog at angive noget om, hvor og hvornår det skete - og i et værk af den jødiske historiker Josefus siges det, at Jesus blev levende igen. Den herskende opfattelse er dog, at der her er tale om en tilføjelse til Josefus tekst foretaget af kristne.

Når det gælder spørgsmålet, hvad der måtte være sket med Jesus i Jerusalem, har vi med andre ord kun beretningerne i Det Nye Testamente at danne os et billede af begivenhedsforløbet ud fra.

Den jødiske påskefejring er velkendt
Vi har et ganske godt kendskab til, hvordan jøderne fejrede påske på Jesu tid, og det er ikke uvæsentligt i lyset af, at Jesu indstiftelse af nadveren ifølge tre af evangelierne fandt sted i forbindelse med fejringen af det jødiske påskemåltid. Forløbet af eller liturgien for dette måltid lader sig nogenlunde rekonstruere, frem for alt ud fra en række jødiske tekster.

LÆS OGSÅ:Den jødiske påske giver plads til eftertanke

På et tidspunkt under Jesu og disciplenes fejring af påskemåltidet er det så, at der ifølge evangelierne kommer noget helt nyt til, nemlig det at Jesus tog et brød og efter at have brudt det gav det til disciplene, og derefter gav han dem et bæger vin. Der er imidlertid ikke kun tale om et nyt led i måltidsforløbet, der er tale om indstiftelsen af en helt ny pagt knyttet til Jesu død. Og kort formuleret er forkyndelsen den, at Jesus nu ved at give sit eget liv giver liv disciplene.

Som Johannes skildrer det, fandt måltidet sted en dag tidligere. Derved kommer der et tidsligt sammenfald mellem slagtningen af jødernes påskelam og Jesu korsfæstelse. På den måde ligger der i beretningen den forkyndelse, at Jesus er det nye påskelam, og det er overhovedet karakteristisk for dette evangelium at skildre Jesus som påskelam.

I øvrigt hedder det også et sted hos Paulus: Også vort påskelam er slagtet, Kristus. Og det er det påskelam, håbet om frelse må knyttes til.

Vi ved ikke meget om den tidlige nadverfejring
Hvor tæt det, der i evangelierne fortælles om begivenheder i Jerusalem den sidste påske i Jesu liv, kommer det faktiske hændelsesforløb, lader sig ikke afgøre. Vi ved heller ikke meget om, hvordan den ældste menighed har fejret nadver. Udformningen af nadverindstiftelsesberetningerne er utvivlsomt præget lidt af den nadverpraksis, evangelisterne har kendt.

Paulus giver i 1. Kor. 11, 23-34 indtryk af, at man har fejret nadver i forbindelse med et regulært måltid, hvor deltagerne skulle dele deres mad med hinanden, og kirkefaderen Justin vidner et stykke ind i det 2. århundrede om en lignende praksis, dog med den forskel, at der også skulle deles ud til dem, der var fraværende.

I det omtrent samtidige skrift Didaké er der en angivelse af, hvordan der skal bedes, når der fejres nadver. Endelig kan man af et brev fra den romerske forfatter, Plinius den Yngre, se, at et måltid har indtaget en central plads, når menigheden samledes. Karakteren af dette måltid beretter han imidlertid ikke noget om.

Disse glimt giver ikke mulighed for nærmere at beskrive, hvordan man oprindeligt fejrede nadver. Det er i øvrigt også usandsynligt, at man ikke gjort det på samme måde overalt i den ældste kirke.

Helge Kjær Nielsen er lektor, dr. theol. ved Aarhus Universitet og panelist ved kristendom.dk.