Hvor længe vil folkekirken diskriminere polygame partnerskaber?
Jeg kan ikke se, hvordan man i folkekirken kan dæmme op for polygame ægteskaber i fremtiden, skriver lektor Kurt E. Larsen i debatten om vielse af homoseksuelle
Hvis en mand elsker fire kvinder og de alle fire elsker ham - og hvis de alle fire ønsker at blive viet til ham, og han med hver af dem, hvordan kan kirken så tillade sig at diskriminere dem?
Kan deres kærlighed ikke være lige så ægte og dybtfølt som dem, der lever monogamt? Skal staten fortsat gå ind og være smagsdommer i de mest private forhold? Er de polygames medlemskab af folkekirken ikke lige så godt som andres? Har Mark Twain ikke længe nok gjort grin med mormonernes (tidligere) store, polygame familier, så trænger de polygame ikke til respekt og anerkendelse nu?
For en ordens skyld: Undertegnede ønsker ikke flerkoneri indført eller polyandri (flermanderi), for den sags skyld. Jeg er faktisk meget imod det, af mange grunde.
Jeg har personligt slet ikke fantasi til at forestille mig, at denne samlivsform kan føre til nogens lykke og harmoni, men man læser jo om folk, der hævder at have det godt på den måde og hvordan skulle jeg kunne benægte deres egne ord?
Jeg har bare stillet spørgsmålene, fordi jeg ikke kan se, hvordan man kan dæmme op for polygame ægteskaber i fremtiden. Hvis man genbruger de argumenter, der lige nu bruges for vielser af homoseksuelle, så forekommer det mig, at man ender der.
Ja, lyder det måske så: men flerkoneri er jo ulovligt i Danmark. Jo, men det argument holder nu ikke nødvendigvis i længden, for homoseksuel praksis var også ulovligt i Danmark et stykke op i 1900-tallet. Homoseksualitet forsvandt først fra sygdomslisterne omkring 1980.
Holdningerne til de homoseksuelle har som bekendt ændret sig ret så hurtigt, og det samme kan vel ske for dem med de mange ægtefæller. I USA hører man at yderligtgående mormoner og homoseksuelle grupper undertiden finder sammen i kampen for at kæmpe for deres ret til at leve anderledes.
Jeg hører så en ny indvending: Det er for langt ude sådan vil det aldrig gå i Danmark. I Mellemøsten måske, men ikke i Vesten!. Hertil vil jeg så svare, at der faktisk er mange, der allerede nu lever polygamt i Danmark i det skjulte.
Man kan så stille det spørgsmål: Er det ikke uværdigt for dem? Var det ikke bedre, at de kom ude af skabene i al offentlighed? Så kunne der komme orden på deres forhold, og det er vel bedre?
Ægteskabet er enestående
Alvorligt talt: Det monogame ægteskab mellem én mand og én kvinde er den grundlæggende struktur, som samfundet indtil nu har bygget på.
Det er nemlig den samlivsform, som ifølge Bibelen ligger i selve skabelsen. Og det er den samlivsform, Jesus bekræftede, da han sagde, at fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, v8 og de to skal blive ét kød. Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Markus-evangeliet 10).
Han vidste godt, at ikke alle mennesker lever i ægteskab. Nogle gør det ikke endnu. Andre gør det ikke længere. Atter andre har valgt det fra. Men alt dette ændrer ikke ved det faktum, at det er ægteskabet, Jesus velsigner i disse ord.
Derfor er det også ægteskabet, kirken kan indstifte og velsigne. Singler, enker og fraskilte kan få Guds velsignelse personligt i kirken hver søndag. Men det er det monogame ægteskab, der som stand er velsignet. Sådan har kirken altid forstået og praktiseret det.
Nej til at velsigne polygame forbindelser
Det må ikke være let at have lyst til polygame forbindelser. De, der kommer fra en kultur, hvor det praktiseres, har det sikkert ekstra svært med at skulle begynde at tænke anderledes.
Men det har den kristne kirke alligevel villet forsøge at hjælpe f.eks. afrikanere til på en kærlig og ansvarlig måde, når de blev kristne. Kirken i Afrika skulle ikke velsigne polygami. Den skulle modarbejde det.
Det skal vi også i Danmark. Ligesom vi skal modarbejde enhver anden fristelse til at velsigne noget andet end det gudskabte fællesskab, det ansvarlige og forpligtende forhold mellem én mand og én kvinde, frivilligt indgået og med henblik på at vare hele livet.
Kurt E. Larsen
Præst, lærer ved Menighedsfakultetet