"Jesu lidelse er et udtryk for fuldstændig kærlighed"
Lidelse er en del af kærligheden, derfor kan den kun forstås, hvis vi har kærlighed til Gud og næsten, som til os selv, skriver katolsk diakon Kaare Nielsen
I vor katolske kirke har vi langfredag en tradition med at hylde korset. Det er en af diakons opgaver at holde korset, medens menigheden kommer op til det. Derved tydeliggøres det at lidelsen og døden denne dag står i centrum.
Frelsen begynder ikke på Golgata
Vi bliver dog ikke stående der, for gudstjenesten slutter med at rette
blikket mod opstandelsen. Herre, din kirke har fejret din søns død i
fortrøstning til hans opstandelse... beder vi som afslutningsbøn.
Men er frelsen ikke lige der på Golgata, når Herren Jesus dør? Jeg tror, vi skal komme væk fra tanken om at frelsen er noget punktuelt, og som kun foregår på Golgata. Nej, frelsen begynder tidligere. For hvad handler den dybest set om?
LÆS OGSÅ: Hvad er Jesu betydningen af Jesu lidelse og død?
Om kærlighed! Gud elsker os mennesker og ønsker at dele sin evighed med os. Han vil give os alt. Han er drevet af kærlighed. De første mennesker har valgt at følge deres egne veje, helst uden Gud. Allerede der følte Gud en smerte, da de vendte ham ryggen.
Siden den dag, da Adam og Eva forlod paradisets have, søgte Gud efter mennesket og mennesket Gud. Dengang begyndte man at påkalde Herrens navn. 1. Mos 4,26
Han, Gud, blev drevet af sin kærlighed til os mennesker, forsøgte at
genskabe os i sit billede. Han sendte profeter og mennesker, der talte på hans vegne. Men intet nyttede det. Den sidste udvej er så, at han begiver sig selv på menneskenes vej og bliver menneske. Han vil af kærlighed til os blive menneske.
Frelsen begynder for mig derfor med Adam og Eva, og så bliver den helt konkret og håndgribelig i Jesus Kristus. Jesus lider ikke kun på korset, Gud gør det allerede, når mennesker ikke åbner sig for hans budskab. Optakten til opstandelsen ligger derfor ved kundskabens træ og Paradishavens udgang.
Hvad kan vi bruge Jesu lidelse til?
Menneskene valgte dengang at korsfæste Jesus. Det kunne også havde været at vi blev frelst på anden vis. Korsfæstelsen er en yderst pinefuld måde at død på. En for os i dag uvandt måde at død på. Så spørgsmålet er hvad kan vi som troende bruge denne lidelsesfulde død til?
Det handler frem for alt om ikke at forherlige lidelsen eller at søge den
for lidelsen skyld. Lidelse for lidelsens skyld ville ikke være en kristen
tankegang. Kristne har ikke behov for at søge lidelsen, men kærligheden.
Det handler altså om kærlighed, og den kan så indbefatte lidelsen. Men udgangspunktet er og bliver kærligheden. Jesus egen lidelse er konsekvensen af hans fuldendte kærlighed til os.
Når jeg langfredag står med korset og har god tid til at betragte Jesus,
viser det mig, hvor langt kærligheden kan gå. Overført til en ganske
almindelig hverdag betyder det ind i mit liv villighed til at lide for dem
jeg lever sammen med. Lidelse i det små, kunne vi kalde det.
Hvis min søn eksempelvis har brug for at sove mellem min kone og mig betyder det, at vi har cirka tyve centimeter at ligge på. Det er en lidelse, men af kærlighed til Daniel udholder vi det gerne.
Vi skal søge kærlighed, ikke lidelse
Når vi bliver gift lover vi i medgang og modgang. Naturligvis er der tider hvor vi lider for vor ægtefælle, når vi opgiver drømme, ønsker, et cetera. Det er naturligt i et ægteskab og en naturlig del af en lidenskabelig kærlighed.
LÆS OGSÅ: Gud har selv været i lidelsen
Jesus har selv oplevet det hele - ensomhed, ikke at blive forstået, sult,
tørst, smerter, afmagt, skuffelser, han har også oplevet kærlighed, haft
venner, han har grinet og festet. Han kender til det hele, som hører et
menneskeliv til. Her kommer vore små lidelser i spil. Ok, det er ikke samme lidelse, som Jesus oplevede langfredag, men et aspekt af det og som Herrens lidelse kan inspirere os til.
Vi skal altså ikke søge lidelsen, men vi kan være sikre på, at livet selv
vil møde os med gode og mindre gode stunder. Så kan vi fylde disse stunder med kærlighed, ligesom Jesus gjorde.
Lidelse er en del af kærligheden, derfor kan den kun forstås, hvis vi har kærlighed til Gud og næsten, som til os selv.
Kaare Nielsen er katolsk diakon