"Jesus befalede os at drive dæmoner ud"

Når jeg læser evangelierne, så var Jesus igen og igen i konfrontation med dæmoniske kræfter, som han tog autoritet over og drev ud af mennesker, skriver frikirkepræst Bergur Skovgaard. Foto: Sxc.hu

Findes der dæmoner i Danmark anno 2011? Frikirkepræst Bergur Skovgaard er ikke i tvivl

Jeg glemmer aldrig, at jeg som teenager kom til en bønnenat i Pinsekirken Betania, Blåhøj. Folk sad i en cirkel og i midten sad en kvinde, som man var i gang med at bede for. Pludselig løb det koldt ned af ryggen på mig, da kvinden sad med åben mund og ud af munden lød en mandestemme, som forsøgte at forsvare sig.

Efter bøn og befaling om at forlade kvinden, begyndte noget at kæmpe i kvinden, og som til sidst gav slip. For mig at se var der noget, der forlod hende.

Er der en åndelig magt bag sygdom?
Der har den senere tid været fokus på dæmonuddrivelse i kirken. Og så går det op for én, hvor lidt vi egentlig ser det i dag, i forhold til, hvad jeg personligt at se gennem årene. Betyder det, at dæmonerne har forladt verden, eller at de kun befinder sig i Afrika eller andre lande, hvor man er meget mere åben for åndelige fænomener?

Kunne det tænkes, at mange danskere går rundt og kæmper en kamp med dæmoner, men som i vores humanistiske verden kaldes for psykisk syge eller mentalt forstyrrede? Hvordan og hvorfor skulle noget åndeligt være årsagen til, at jeg havde de problemer, som jeg eventuelt gik og kæmpede med?

Jeg følte mig befriet
Da jeg var nykristen på Færøerne, havde jeg personligt en mærkelig oplevelse på et møde. Jeg var sammen med en masse unge, som mødtes engang i ugen. Fokus var på de åndelige gaver, såsom at opleve tungetale og profetiske åbenbaringer. Jeg var meget opslugt af, hvad der skete ved mødet, da jeg hørte nogen tale i tunger og andre udlagde tungetalen; enten som et budskab til forsamlingen eller til enkelte personer.

En aften jeg var der, skete der noget i mig, som jeg havde svært ved at forklare. Jeg begyndte at få tung vejrtrækning, begyndte at ryste over det hele. Et mørke og en frygt væltede op i mig. Jeg var så bange, at jeg bare greb fat i den første og bedste og bad dem om at bede for mig. Efter bønnen havde jeg personligt en følelse af, at noget forlod mig. Jeg var lettet og følte mig befriet. Personligt tror jeg, at det var noget åndeligt, der forlod mig, som holdt mig bundet.

Hvad er vi så bange for?
Hvad er det vi er så bange for, når det kommer til åndelige ting? Vi vil så gerne have lov til at forklare alt, og at der findes en naturlig forklaring på de ting, der sker omkring os. Når nogen fortæller, at de føler sig bundet, vil vi gerne give en naturlig forklaring.

Når jeg læser evangelierne, så var Jesus igen og igen i konfrontation med dæmoniske kræfter, som han tog autoritet over og drev ud af mennesker. Videre ser vi, at han sender sine disciple ud med magt og myndighed til at drive onde ånder ud. Og overalt hvor han og hans disciple kom, var der dæmonbesatte mennesker, som opsøgte ham for at blive frie.

Det sidste Jesus siger til sine disciple, da han drager til Himlen efter sin død og opstandelse, er, at han sender dem ud. De skal prædike evangeliet, de gode nyheder for alle mennesker, de skal lægge hænderne på de syge, og de skal drive onde ånder ud. Hvis ikke onde ånder eksisterede, hvorfor skulle de så drive dem ud?

Pigen blev helbredt
Jeg var til et møde, hvor der kom en unge pige frem for at blive bedt for. Hun led af mælkeallergi. Da jeg lagde mine hænder på hende, faldt hun til jorden og snoede sig som en slange, hvorefter hun begyndte at skrige og vride sig.

Jeg gjorde det, jeg så at Bibelen befalede mig at gøre. Jeg befalede den onde ånd at forlade hende, for jeg havde en klar oplevelse af, at dette var en åndsmagt. Efter et stykke tid gav den et skrig fra sig, hvorefter hun så lettet og befriet ud.

Den næste dag kom den samme pige glædesstrålende tilbage og fortalte, at hun havde spist og drukket alle mulige mælkeprodukter, og at der ikke var nogen reaktion i hendes krop mere. Hendes klare melding var: Jeg er helbredt!

Jeg glæder mig over, at mennesker får det bedre
Det kan godt være, at der vil være nogen, som kommer med en eller anden naturlig forklaring på det, der skete. Jeg har mødt mennesker som siger, at de personer vi har bedt for, nok ikke var rigtig syge og derfor var det, der skete en ren psykisk reaktion. Personligt har jeg ikke brug for så mange naturlige forklaringer.

Jeg må bare konstatere, at mange af de mennesker jeg har bedt for, har oplevet befrielse og har fået det bedre. Så uanset hvad mennesker måtte mene, det er, så glæder jeg mig over, at de får det bedre.
Personligt tror jeg, at Jesus står ved sin befaling, da han drog til Himlen. At vi har en opgave som kristne, og det er at forkynde evangeliet, som er et godt budskab til alle mennesker. Derudover, så fik vi til opgave at bede for de syge og drive de onde ånder ud.

Dog vil jeg sige, at støder man på noget, som man ikke er sikker på, så vil jeg anbefale, at man opsøger en præst eller forkynder, som har tro på befrielse og som kan være til hjælp i sådan en situation.

Bedøm selv: findes der dæmoner i Danmark i 2011?

Bergur Skovgaard er præst i Citykirken i Aarhus og kommentarskribent ved kristendom.dk.