Kan Jesus være den autenticitet, vi længes efter?

Den afgående EU-præsident mener, at der er en længsel efter autenticitet i dag. Og at Jesus Kristus er det bedste eksempel på den autenticitet. Hvordan kan vi bruge det som kirke, spørger kirkekonsulent Christian Roar Pedersen

For nylig var jeg i Brussels. Anledningen var, at Konferencen af Europæiske Kirker har trimmet organisationen, så den nu står stærkere i det kirkelige lobbyarbejde. Det skulle fejres, og det blev det.

Baggrunden er alvorlig. Kirkernes indflydelse i Europa er mindre end tidligere. Det kunne afgående EU-præsident Herman Van Rompuy fortælle til mødets hovedforedrag.

Vi skal som kirker kæmpe for rum, hvor vi kan gøre vores stemmer gældende. Hvis vi da mener, at vi har noget at byde ind med. Det mente den tidligere svenske ærkebiskop Anders Wejryd. Kirkerne skal deltage i debatten, men vi skal holde op med at være skråsikre. Teokratiet har kun ført vild, sagde Wejryd.

Herman Van Rompuy gav fra politisk side et bud på, hvad kirkerne kan bidrage med. Når det gælder solidaritet og fattigdom, kan kirkerne spille ind. I skyggen af finanskrisen kan kirkerne bidrage med et nyt perspektiv på menneskelivet. Kirkerne skal turde engagere sig bredt. Vi kan kun forandre, når vi er involverede i samfundet.

Men først og fremmest skal kirkernes ord følges af gerninger, mente Rompuy. Foredragenes tid er ovre.

Det moderne menneske er usikker på, hvem det er. Hvordan fremtiden former sig. Den usikkerhed gør, at vi vil sikre vores egen overlevelse. Derfor bliver migration og indvandring set som en trussel. Rompuy forsatte analysen med at kigge på nydelse og glæde. Folk lever her og nu. Men vi kan ikke leve uden et perspektiv. Vi har brug for håb.

Rompuy mener, at der er en længsel efter autenticitet. Jesus Kristus er det bedste eksempel. Som uskyldig døde han på korset. Det er autenticitet.

Ja, det sagde Rompuy faktisk! Den garvede politiker talte åbent om kristendommens indhold. Kirkernes problem i dag er bare, at selv om folk søger autenticitet, søger de ikke Kristus. Men det skal ikke forhindre os i at engagere os som kirker i samfundet.

Spændende tanker fra en eftertænksom international politiker. Vi har udfordringer og opgaver som kirker. Vi har noget at bidrage med. Wejryd udtrykte det sådan: “Vi skal som kirker reparere det europæiske hus.” For at kunne gøre det, må vi drage af det vand, der er langt nede i brønden. Vi har et historisk perspektiv og en tradition, vi kan bidrage med som kristne.

Jeg ved, at disse politiske tanker af mange i folkekirken kan opfattes som rent kætteri. Kirke og politik skal være adskilt. De færreste vil dog benægte, at vores samfund er indrettet med inspiration fra kristendommen.

At kirkefolk var involveret i udformningen af Danmarks grundlov er en kendt sag. Vi skal som kirkefolk blive ved med at engagere os i samfundet. I debatten. Ikke fordi vi kender alle løsninger, men fordi vi fortsat mener, at kristendommen kan give håb til verden og et perspektiv på menneskelivet.
 
En afgående EU-præsident siger, at Europa har brug for håb. Hvis ikke vi som kirker skal bidrage med det, hvem så? Vi kan ikke overlade det til djøf’er og teknokrater at definere, hvad livets mening er. Mennesket er andet og mere end en forbruger, der skal kæmpe for at spare nok op til pensionen.

Vores identitet er ikke kun, hvad der adskiller os fra andre. Vores identitet er, at vi alle er skabt i Guds billede. Det er et menneskesyn, der kan og skal have indflydelse på, hvordan vi fremover indretter vores samfund i Europa. Et menneskesyn, vi ikke kun skal prædike, men også forkynde i gerning.

Kirkerne har noget at bidrage med til Europas fremtid. Derfor skal de tale og handle. 

Christian Roar Pedersen er sognepræst og mediekonsulent i Aalborg Stift. Han er ny panelist ved kristendom.dk