Klassiker

Katolik om Jomfru Maria: Det kan være lettere at gå til mor end til far

Vi har fire læresætninger fastsat af den katolske kirke om Jomfru Maria: jomfru Maria er Gudsmoder, hun fødte Jesus som jomfru, hun blev selv født uden arvesynd og hun blev optaget i himlen som det første menneske efter Jesus, skriver katolsk præst Kasper Baadsgaard. Foto: Privatfoto.

Jomfru Maria viser os, hvad Gud kan gøre med mennesket, siger katolsk præst Kasper Baadsgaard i anledning af den katolske fejring af Jomfru Marias optagelse i himlen. Læs eller genlæs hans refleksioner over helligdagen her

En af de mest almindelige fordomme om katolikker og Jomfru Maria må næsten være forestillingen om vores tilbedelse af hende. Maria er så absolut en vigtig person for katolikker. Men det er forkert at sige, at katolikker tror mere på Maria end andre kristne.

Hvad betyder Maria så for en katolik? For mange er det ikke bare en hjælp, men også et udtryk for et stort håb, når de henvender sig til Maria med ønsket om forbøn. Jomfru Maria har en helt særlig plads hos Gud og en helt særlig plads hos mennesket. Derfor beder katolikker til Maria, ikke for at sætte hende i Guds sted, men for at forenes med hendes himmelske forbøn til Gud. Nogle gange er det bare nemmere at gå til mor end til far. Sådan er det også i bønnen. Det kan være nemmere at gå til Jomfru Maria end Gud.

For mig personligt har Jomfru Maria to vigtige roller; som en der beder for mig og som et forbillede. Flere gange i løbet af dagen bruger jeg bønnen "Hil dig, Maria". Aftenbønner afsluttes tit med en bøn til Jomfru Maria. Også i kirkens traditionelle bønner, som rosenkransen og angelus, spiller "Hil dig, Maria" en central rolle. For bønnen er også et fællesskab, og derfor går jeg til jomfru Maria for at være en del af det større bønsfællesskab. Og som forbillede viser hun veje, ikke til sig selv, men til Gud.

Vi har som katolikker fire læresætninger fastsat af den katolske kirke, også kaldet dogmer, om jomfru Maria: Jomfru Maria er Gudsmoder, hun fødte Jesus som jomfru, hun blev selv født uden arvesynd og hun blev optaget i himlen som det første menneske efter Jesus.

Disse fire dogmer eller trossandheder viser, at jomfru Maria har en særlig plads i den katolske tro, fordi hun fik en særlig plads i hele frelseshistorien. Men hun er ikke Gud, hun er den største blandt helgenerne. For Jomfru Maria viser os ikke, hvem Gud er, men hvad Gud kan gøre med mennesket. Det var Gud, der valgte Maria, så hun kunne sige ”Han (Gud, red.) har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, for den mægtige har gjort store ting mod mig” (Lukasevangeliet kapitel 1 vers 48-49)

Den 15. august fejrer katolikker verden over Jomfru Marias optagelse i himlen. Marias optagelse i himlen er det nyeste af de fire Mariadogmer. Det blev fastslået i 1950 af Pius XII. Denne trossandhed siger, at Jomfru Maria blev optaget i himlen med sjæl og krop. Hun forblev altså uden synd hele sit liv igennem, fik en særlig plads i frelseshistorien som Gudsmoder, og derfor blev hun optaget i himlen. Der er ikke tale om en himmelfart, som med Kristus, for Maria gjorde det ikke af sig selv men ved Guds nåde.

Det er nyt at fejre denne fest, men troen på Marias optagelse i himlen har katolikker haft gennem det meste af kirkehistorien. Baggrunden for denne tro kan blandt andet findes hos kirkefædrene og hos teologerne op gennem middelalderen. Derfor er der altså tale om en ’gammel’ praksis i troen som blev gjort til et dogme i 1950.

Selve festen adskiller sig ikke fra andre fester i den katolske kirke. Vi fejrer festen i den ramme som er årsagen til, at vi har noget at fejre, nemlig i messen. Derfor vil der den 15. august være messe rundt omkring i de katolske kirker, hvor salmerne handler om Maria, og læsningerne taler om dagens fest, men det vigtigste i messen forandres ikke med fejringen.

Grundstenen står fast: at Gud blev menneske og gav sig selv til os, og gør det hver gang, vi fejrer messen, i brødet og vinens skikkelse. Og der har Maria sin naturlige plads som Jesu mor, derfor fejrer vi hendes fester, for at mindes og takke for det Gud har gjort.

I Danmark er denne fest dog flyttet til den efterfølgende søndag. Dette gør man i det katolske bispedømme i København med flere af kirkens store fester. På den måde får folk bedre mulighed for at kunne deltage i fejringen. 

Kasper Baadsgaard er katolsk præst.