Synspunkt

Katolik: Pave Frans forenede os med lutheranere i Lund

Gudstjenesten var indledningen på et helt forsoningsår mellem katolikker og lutheranere, og det er resultatet af 50 års arbejde for at bilægge fasttømrede, ældgamle fjendtligheder, skriver katolsk debattør og freelancejournalist Lone Skov Al Awssi. Foto: AP

Markeringen af 500-året for Reformationen i Lund Domkirke var en begejstret forsoningsfest mellem katolikker og lutheranere, skriver katolsk debattør Lone Skov Al Awssi

Pave Frans I og præsidenten for Det Lutherske Verdensforbund, biskop Munib Younan indledte forleden et nyt historisk kapitel, idet de sammen holdt økumenisk gudstjeneste og fælles bøn, og dermed markerede den lutherske og den katolske kirke for første gang Reformationen sammen. 

Domkirken i Lund var et godt valg til den globale fejring af Reformationen. Den er oprindeligt katolsk indviet til Jomfru Maria og Sankt Laurentius og rummer således fælles historisk arvegods, og den svenske lutherske kirke har i langt højere grad end for eksempel den danske folkekirke dyrket og styrket forholdet til Rom.

Gudstjenesten var indledningen på et helt forsoningsår mellem katolikker og lutheranere, og det er resultatet af 50 års arbejde for at bilægge fasttømrede, ældgamle fjendtligheder. Forsoningen er blevet stærkt intensiveret under Pave Frans , som flere gange har udtalt, at det kristne fællesskab fylder mere end splittelsen.

Domkirken var fyldt til bristepunktet med glade mennesker, gejstlige fra hele verden var strømmet til Lund, og nogle i de mest fantastiske ornater. Mange kendte hinanden og gik rundt og hilste, det var som et verdensomspændende religiøst netværk. Kirkeklokkerne ringede, ind kom den svenske statsminister Stefan Løfven med frue, lige derefter Kong Carl Gustav og Dronning Silvia. Efter processionen kom Pave Frans og Munib Younan gående skulder ved skulder. Der gik et sus gennem forsamlingen.

Gudstjenesten var bygget op om fem forpligtelser for den fælles vej, de to kristne trosretninger nu skal betræde, for eksempel synligt samarbejde og fælles vidnesbyrd. Efter hver forpligtelse blev læst op, tændte et barn et lys. Under gudstjenesten veksledes der mellem taler, bøn og sange. Alle sang med og på alle mulige sprog. Det var en fest!

Overskriften for fejringen af Reformationen er ”Fra konflikt til fællesskab – sammen i håbet.” Selv om den kristne kirke blev skabt og var tænkt som en enhed, et fællesskab, så er der i dag store forskelle i teologi og praksis. Det er vanskeligt at finde fællesskabet i nadveropfattelsen, Pavens betydning og den apostolske succession, for blot at nævne enkelte udfordringer.

Alligevel og på trods af dette har arbejdet med at finde et fælles mål for kristent, globalt sammenhold taget fart. Fra Det Andet Vatikanerkoncil (1962-1965), over ”Fælleserklæringen om Retfærdiggørelsen” fra 1999, som fik bygget bro over hovedkontroverserne fra 1500-tallet, til den nutidige fælles fejring i Lund Domkirke, hvor Paven igen og igen understregede, at katolikker og lutheranere nu er påbegyndt den fælles rejse mod fuld forsoning.

Pave Frans og Munib Younan understregede ved gudstjenesten de tre hovedpunkter, som det fælles sammenhold skal baseres på: Taksigelse for Ordets gave fra Gud, anger, fordi kirkens enhed gik tabt og for de lidelser begge retninger har forvoldt mennesker, og det fælles vidnesbyrd om glæden og skønheden i troen og dens kraft til at forandre, især til gavn for fattige, udsatte og undertrykte. 

Da de havde underskrevet den fælles erklæring samt en samarbejdsaftale mellem Det lutherske Verdensforbund og Caritas International, omfavnede de to varmt hinanden, og hos flere i forsamlingen skimtedes en tåre i øjet. Løftet om øget samarbejde vil komme millioner af flygtninge verden over til gavn, fordi mange opgaver nu kan løses i fællesskab. Det lutherske Verdensforbund hjælper netop nu 2,3 millioner flygtninge i verden og Caritas er repræsenteret i 164 lande.

Hver dag er medierne fulde af nyheder om krige, konflikter og terror, og om hvordan frygt, i selv de mest rige og trygge lande, nu er blevet en politisk katalysator for at opnå magt. Der er ikke mange gode nyheder om forsoning og håb. Men i Lund Domkirke tændtes et håb hos alle dem, der var til stede under den fælles gudstjeneste. Et håb om forsoning og samarbejde, som kan få stor betydning i hele verden.

 Lone Skov Al Awssi 
Katolsk debattør, salgsagent og freelancejournalist