"Kierkegaard løber i sproget"

"At træde i karakter" findes forskellige steder hos Kierkegaard, og betyder hos ham at turde vælge og ville sig selv. Men i dag betyder det nærmest blot at træde frem med autoritet, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. Foto: Wikimedia Commons

Vi ved ikke altid, vi citerer de store digtere. Nogle gange drejer vi citatet, og ofte har vi tømt dem for oprindeligt indhold, mener professor Johannes Nørregaard Frandsen

De store digtere fra 1800-tallet - H.C. Andersen, Grundtvig, Blicher og Søren Kierkegaard - er til stede i vor samtids sprog og begreber.

Vi ved bare ikke altid, vi citerer dem, andre gange drejer vi citatet og ofte har vi tømt dem for oprindeligt indhold. Lad os se på nogle få eksempler fra Kierkegaard og kaste os ud på de 70.000 favnes dyb (Kjerlighedens Gerninger).

Hjertets renhed
"Hjertets renhed er at ville et", er et citat fra Søren Kierkegaards Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, der stadig lever og løber i sproget. I dag betyder det noget i retning af at være hæderlig og stå ved sine meninger i stedet for at være vægelsindet.

Hos Kierkegaard er der en henvisning til apostelen Jakob, som taler om de tvesindede, der skal lutre hjerterne for at blive et med eller komme nær Gud. Der er altså kristendommen til forskel på de to opfattelser, kunne man sige.

Livet forstås baglæns
Der er flere af de Kierkegaardske vendinger, som bruges i flæng, eksempelvis at livet forstås baglæns, men må leves forlæns (Journalen). Det er endda så populært, at Jyske Bank har brugt det på et dankort, så måske kan det opfattes som særligt jysk?

I dag tror jeg, citatet opfattes som en konstatering af, at der er tryk og speed på det fremadrettede liv, som vi lever i fulde drag, mens vi har svært ved at forstå os selv som mennesker, der sætter spor og må have omtanken med. Det er måske ikke tusind mil fra Kierkegaard, som dog mere så det forlæns som realiseringen af det egentlige liv, hvor vi altså i dag synes det fremadrettede er det rigtige, omend vi må have lidt bagage med.

Oftest bruges det i dag som "Livet leves forlæns, men må forstås baglæns". Det er faktisk det modsatte af Kierkegaard. I hvert fald er bydemåden må flyttet.

"Jeg gider ikke"
Jeg er ofte stødt på formuleringer som: "Pas på, for en dag kommer dit nummer ud!". Det er formentlig en modernisering af Kierkegaards "Det gælder i livet meget om at passe på, når ens stikord kommer". Den formulering har han i Journalen.

Forresten konstaterede Kierkegaard i Diapsalmata, at Lykkens dør ikke går indad, og den vending findes på mange munde i dag. Vendingen "Jeg gider slet ikke", findes i samme værk, og det er efterhånden blevet til en vending, vi alle kan. Vist også uden Kierkegaard som kilde.

Sproget er til for at skjule tankerne, nemlig at man ingen har. Det er også en ægte Kierkegaard, nemlig fra Begrebet Angest, men hvor han henviste til et eksistentielt grundvilkår, som viste sig i passiaren, der optræder vendingen nu mest som et skældsord: Politikere plaprer løs for at skjule, at de ingen planer, visioner eller tanker har.

At træde i karakter
Hos Kierkegaard er det afgørende at vælge, at være noget fuldt og helt, at stå ved sig selv, sin tro og sine gerninger. Det kaldte han at træde i karakter, som findes forskellige steder i forfatterskabet, og som altså hos ham betyder at turde vælge og ville sig selv.

Når en person i dag bedes træde i karakter, så citeres Kierkegaard, men det betyder nærmest blot at træde frem med autoritet. Eksempelvis blev lærerne i folkeskolen i et tv-program opfordret til at træde mere i karakter over for børnene, så her betyder det egentlig bare at skaffe ro i klassen. Kierkegaard ville nok hellere have ro i sjælen!

At gifte sig eller ikke at gifte sig
En af de mest benyttede moderne bemærkninger med rod i Kierkegaard må være den om at gifte sig eller gifte sig ikke, og at man vil fortryde begge dele. Den er fra Enten-Eller og indgår i et enormt filosofisk selvopgør, mens vendingen i dag mest er sådan en let vittighed om ægteskabet eller parforholdet. Den optræder sådan cirka på niveau med de lidt halvstupide svigermor-vittigheder.

Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det latterligste at have travlt er fra Enten-Eller. Den kan jeg godt lide og hører den også som en moderne livsvisdom, der blot ikke efterleves.

Og så er der: "At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv." Denne herlige opfordring til at vi taber os selv, hvis vi ikke tør vælge at være os selv - at træde i karakter - citeres ofte i dag, men i mange variationer. Det fremgår af Søren Kierkegaard Forskningscenters flotte hjemmesides citater, at den slet ikke skyldes Kierkegaard, men at den dybere holdning i citatet formentlig er hans.

Meddelelses-Midler
"Jo, man kan bedrage et menneske for det sande, men man kan også bedrage det ind i det sande," det er fra Synspunkter for min Forfatter-Virksomhed.

Og så er der et citat, som sidder i øjet: "Meddelelses-Midler blive fortræffeligere, men Meddelelserne blive mere og mere forvirrende" fra optegnelsen Den ethiske og den ethiske-religeuse.

Det er en flot formulering og temmelig moderne, kan man vel roligt sige. Kierkegaard løber i sproget, forstået eller ikke forstået, men lad ham træde i karakter.

Johannes Nørregaard Frandsen er professor ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU.