Kirkernes Verdensråd fremlægger befriende modigt dokument

Hovedperspektivet i dokumentet er 'liv i overflod' (Joh 10, 10) som udtryk for en samlende (wholistic) tilgang til mission. Mission handler om alle aspekter i livet. Det har med livsfylde og livsrigdom at gøre, skriver missionsteolog Knud Jørgensen. Foto: Thorkild Amdi

Kirkernes Verdensråd er ofte blevet beskyldt for at være utydelig i sin forståelse af evangelisering og for at forvandle evangelisering til kamp for retfærdighed og fred. Men der er nye toner på vej, fortæller missionsteolog Knud Jørgensen

På Kirkernes Verdensråds (KV) generalforsamlimg i Busan fremlægger man i disse dage et nyt dokument om mission og evangelisering: Together towards Life: Mission and Evangelism in Changing Landscapes. Det er mere end tredive år siden det skete sidst. Da kom dokumentet Mission and Evangelism: An Ecumenical Affirmation (1982).

LÆS OGSÅ: Katolik: Hvilken rigdom har jeg ikke fået i mødet med andre kristne!

Siden da har vi oplevet store forandringer, især skiftet af kristentroens tyngdepunkt fra nord til syd, en voksende tilnærmelse mellem forskellige dele av kirken (inden for et større Global Christian Forum), en eksplosiv vækst af karismatisk kristendom, udfordringerne fra en globaliseret og pluralistisk verden og en ny forståelse af missionens retning: fra periferi og marginaliserede; ikke længere from the West to the rest, men from everywhere to everyone.

I dette landskab er ortodokse kirker trådt frem med større selvbevisthed, og de pentekostale og evangelikale kirker er vokset kraftigt i omfang og ansvar, især i det globale syd. Dokumentet inviterer til reflektion og til discerning action i et sådant landskab i forandring.

LÆS OGSÅ: Jeg omgås glad og gerne troende fra andre kirkesamfund

Gud vil liv
Hovedperspektivet i dokumentet er liv i overflod (Joh 10, 10) som udtryk for en samlende (wholistic) tilgang til mission. Mission handler om alle aspekter i livet. Det har med livsfylde og livsrigdom at gøre.
Tjeneste for min nabo (diakoni) kan derfor ikke skilles fra forkyndelse. Grunden er en stærk teologi om skabelsen. Gud har skabt en verden, som skal blomstre og udfolde sig i al sin mangfoldighed. Gud vil liv, liv i overflod.

LÆS OGSÅ:Kirkers verdenssamarbejde er presset

Dokumentet har et overordnet fokus på Helligånden (pneumatologisk fokus: Missionens Ånd: Livspust (Breath of Life)), hvor vi ellers er vandt til at begynde med skabelse eller Kristus. Ånden giver liv i misson. Mission er derfor at slå følge med Ånden (joining in with the Spirit) og at forstå hans virke i verden.

Det betyder, at der er en nær sammenhæng mellem spiritualitet og mission: Spiritualitet er en kilde for misson, og den er vigtigere end missonsstrategier: Vi bekræfter, at spiritualitet er missionens energikilde, og at mission i Ånden er forvandlende (paragraf 104).

Transformation (forvandling) er her et centralt anliggende på samme måde som i nylige lutherske dokumenter (Mission i Kontekst, Diakoni i Kontekst). Her ligger der også en kontrast til og stærk kritik af forbrugersamfundet.

Vi skal lytte til de marginaliserede kristne
Under overskriften Frigørelsens Ånd (Spirit of Liberation) siger dokumentet, at samfundets marginaliserede (de som lever i samfundets randzoner) er Guds hovedpartnere i mission. Missionens retning går derfor ikke primært fra de stærke til de svage; de marginaliserede er agents of mission og har en profetisk rolle og stemme, som kirker må lytte til, dersom de skal høre og forstå, hvad evangeliet handler om.

Dette er relevant for os i mødet med indvandrere og indvandrermenigheder. Jovist har de brug for resourcer og hjælp, men vi har i endnu større grad brug for deres glæde og vitalitet.

LÆS OGSÅ: Migrantkirkerne er en gave til vores danske kristendom

De lokale menigheder er frontlinjen i mission
Kirkernes Verdensråd er ofte blevet beskyldt for at være utydelig i sin forståelse af evangelisering og for at forvandle evangelisering til kamp for retfærdighed og fred. Dette dokument er imidlertid befriende modigt i dets udfordring til alle kristne og kirker om at være levende og dynamiske budbringere af evangeliet.

De gode nyheder er ikke først og fremmest diakonale og politiske handlinger, men Guds gerning i Kristus Jesus. På den baggrund definerer man evangelisering sådan: At dele sin tro og overbevisning med andre, og at invitere dem til efterfølgelse, uanset hvilken religiøs tradition de tilhører. En sådan deling skal finde sted i tillid og ydmyghed, og være et udtryk for vor kærlighed til vor verden (paragraf 83). Men det skal gøres på Kristi måde og i en sammenhæng, hvor dialog er central.

LÆS OGSÅ: Den globale kristendoms fremtid (1970-2020)?

Det er i dette forandrede landskab, at kirken er i bevægelse. En missional kirke omfatter både kom- og gå-strukturer (for eksempel missionsselskaber), for mission skal ske både lokalt og globalt - til verdens ende. Det begynder altid i det lokale: Lokale menigheder, med gudstjeneste og sakramenter som centrum, er derfor frontlinjen og de fremmeste aktører i mission (paragraf 73-74), også i landskabet i forandring i Danmark.

Hvis man leder efter ting at være uenig i, vil man helt sikkert finde noget, uanset hvor man hører hjemme i det kirkelige landskab. Vover man derimod at lede efter det, som både bekræfter, inspirerer og måske provokerer, går man ikke forgæves.

Dokumentet "Together Towards Life: Mission and Evangelism in Changing Landscapes" kan tilgås fra artiklens venstre side.
Knud Jørgensen er missionsteolog, ph.d., adjungeret professor ved Menighedsfakultetet i Oslo og tidligere direktør for Areopagos. Han har deltaget i udarbejdelsen af "Together Towards Life: Mission and Evangelism in Changing Landscapes".