Konfirmationen er forankret i folkeskolen, ikke i folkekirken

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler med pressen på sit ugentlige pressemøde tirsdag den 1.marts 2011. Foto: Moesgård Foto/medie afdeling

Det er som om, at alle venter på, at folkekirken pludselig skal ændre sig drastisk. Men vi taler om en gammel institution, der netop også bygger på forandring, skriver religionsforsker Marie Vejrup Nielsen i en kommentar til de nye tal om kirkens medlemmer

Der er ofte i medierne en interesse for, om der er ved at ske drastiske forandringer i Folkekirkens medlemstal. Man fornemmer nærmest en forventning om, at nu må det da snart komme, i form af en stor stigning i udmeldelser, et stort fald i dåbstallet eller noget andet, der indikerer store forandringer.

Som forsker i, hvordan religion forandrer sig i samtiden, er jeg også interesseret i at se hvor og hvordan eventuelle forandringer i Folkekirken ser ud. Og også Folkekirken selv må jo naturligvis være interesseret i, om der sker store forandringer i den tilknytning, medlemmerne har til deres kirke.

LÆS OGSÅ
: Folkekirken er presset på dåbstallet

Medlemstallet er ikke i sig selv på det nationale niveau under stor forandring, og de forhøjede udmeldelsestal fra 2012 ser ud til at være udlignet i 2013. Der er således et støt faldende medlemstal, men ikke med de store udsving.

Dåbstallet, derimod, peger måske på en anden udvikling, idet der sker et fald i dåb, og her er det selvfølgelig særligt interessant, hvis faldet i dåbstal handler om forældre, som selv er medlem af Folkekirken, men som undlader at få deres egne børn døbt.

Så vil der være tale om et brud i videregivelsen af tilknytningen til Folkekirken, og dermed også en forandring af det mønster, som oftest fremhæves omkring en stor del af Folkekirkens medlemmers brug af kirken, nemlig at de i høj grad benytter sig af overgangsritualerne, og at barnedåb er en central del af mange danske familiers traditioner.

LÆS OGSÅ: Præst: Kontakt til sognebørn vigtigere end medlemstal

Men det faldende dåbstal synes ikke at pege på at danskerne generelt er ved at vende folkekirken ryggen. Så skulle udmeldelsestallene være markant højere. Der peges ofte på, at det faldende dåbstal eventuelt skyldes, at forældre i stigende grad synes, at det skal være op til børnene selv at træffe beslutningen om at være medlem af Folkekirken.

Her er det så interessant at se på de meget høje tal for konfirmation i Danmark, for man kunne overveje om konfirmationens store popularitet fungerer som en buffer for det faldende dåbstal.

Altså at unge, som ikke er blevet døbt som børn, men som heller ikke er opdraget i en eksempelvis særligt markant ateistisk værdiramme, vælger at blive døbt, så de kan blive konfirmeret sammen med resten af deres klasse.

Og netop spørgsmålet om at gøre som resten af klassen står for mig at se centralt i spørgsmålet om forandringer af folkekirken. For konfirmationen er i mange dele af Danmark dybt forankret i et fællesskab, som ikke dannes af kirken, men af folkeskolen, og derfor vil det være interessant at se på, hvordan den forankring i folkeskolen som folkekirken nyder godt af, eventuelt vil forandre sig i årene fremover. Især set i forhold til, at det særligt er unge, som melder sig ud af folkekirken.

Derudover vil det være interessant at følge om folkekirkens stigende indsats over for børn og børnefamilier, i form af en nærmest ubrudt aktivitetskæde fra babyer til halvstore børn, vil være med til at skabe fællesskaber, som udspringer af folkekirkens egne rammer.

Familiernes traditioner og forankringen i folkeskolens fællesskaber er nogle af de steder, som ligger til grund for folkekirken stabile udvikling.

LÆS OGSÅ
: Sognepræst: Vi skal arbejde på at få udmeldte tilbage i folkekirken

Hvis man er interesseret i forandringer i folkekirkens tilknytning til medlemmerne, er det derfor nødvendigt ikke kun at se på tallene, men også at se bagom tallene og se, hvordan medlemmer bruger deres kirke og hvad der er med til at forme deres relation til folkekirken i dag.

Marie Vejrup Nielsen er cand.teol., ph.d. og leder Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.

"Det er da en stor dag, når familien kommer, og vi går i kirke sammen, og far og mor sætter ord på noget af alt det, konfirmanden har betydet for dem. Og så er det da en god fest," mener domprovst Henrik Wigh-Poulsen. Her er det konfirmation i Nørre Uttrup Kirke i maj 2012. Foto: Christian Roar Pedersen