"Korsmarken - et ramaskrig ved E45"

Horsens, Denmark. 21st September 2013 - - A danish anti-abortion organisation filled a field with 16.000 ...

"Hvad er det for et samfund, som tager livet af sine egne? Trænger vi ikke til at blive spurgt: Danmark, hvad er det, du har gjort," spørger generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende Robert Bladt. Her ses marken med de 16.000 kors ved motorvej E45, som foreningen Retten til Liv har sat op i anledning af 40-året for fri abort i Danmark. Foto: Bo Amstrup Demotix Denmark / Scanpix

Kirkegården med de 16.000 kors ved E45 er et provokerende monument, men den er også en kristen bekendelse, mener generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende Robert Bladt

Et ramaskrig har lydt efter opstillingen af 16.000 kors ved den østjyske motorvej. Forargelsen og fordømmelsen har raset mod foreningen Retten til Liv, som med deres symbolske kirkegård markerer den lov om fri abort, som årligt bliver benyttet af 16.000 kvinder.

LÆS OGSÅ: Abortprotest vækker opsigt - og kritik

Debatten bærer præg af, at det er lettest at stå på mål for ytringsfriheden, når man bryder sig om budskabet. Kors-marken skal sågar prøves på sin lovlighed i retten. Efter sigende skulle den kunne forstyrre trafikken. Det hævder man i ramme alvor om en mark, der er nærmeste nabo til en 5 meter høj plakatsøjle med koncertreklamer, blinkende LED-reklamer på industribygningerne og en Boeing 747 parkeret i forhaven til et reklamebureau.

Det virker snarere som et forsøg på at stikke fingrene i ørerne end som egentlig omsorg for at opretholde lov og orden.

Er den frie abort kulturel blindhed?
Men hvad nu hvis den frie abort er en kulturel blindhed, som har ramt hele den vestlige verden? Vi bryster os af at tage medansvar for menneskerettigheder i andre dele af verden. Når ledere i Irak, Libyen og Syrien truer med at slå deres egen befolkning ihjel, udløser det en skarp reaktion fra den vestlige verden. Samtidig må vi konstatere, at hvis ikke vi havde indført fri abort i Danmark i 1973, ville vi have været 700.000 flere danskere end tilfældet er i dag.

LÆS OGSÅ: Hvad er kristendommens holdning til abort?

Det eneste gode argument for den frie abort er, at kvinden skal have lov til selv at bestemme over sin krop. Men det er også et argument, som hviler på en præmis. En graviditet opstår jo ikke af sig selv. Så enten forudsætter argumentet, at kvinden er blevet voldtaget, eller også forudsætter det, at en kvinde ikke er ansvarlig for konsekvenserne af at have sex med en mand.

Det første er en alvorlig sag, men ikke situationen for 16.000 kvinder årligt. Det andet er også en alvorlig sag. For hvis vi fratages ansvaret for vores handlinger, fratages vi et af de væsentligste kendetegn ved at være mennesker.

Dertil kommer, at det ikke i alle tilfælde er kvinden, som vælger aborten. Graviditeter bliver også afbrudt på grund af pres fra faren eller kvindens familie og venner. I de situationer har loven om fri abort ikke stillet kvinden mere frit. I stedet kan kvinden sættes under pres på grund af loven om den frie abort.

Vi burde ikke være så bange for at tage en fri debat om den frie abort. Den er ikke så selvindlysende et gode, som mange antager. Det har Retten til Liv fået sat på dagsordenen med deres kirkegård ved E45.

Den er et provokerende monument, men den er også en kristen bekendelse. Når vi sætter kors på kirkegårde, er det fordi korset minder os om, at Jesus Kristus, Guds Søn som blev henrettet på et kors døde i solidaritet med os. Og når vi rejser et tomt kors, er det for at minde os om, at han ikke længere er død, men at han ved sin opstandelse brød dødens magt.

Hvad er det for et samfund, der tager livet af sine egne?
I mange kirker bliver der bedt for det ufødte barn. Er det uønsket og værdiløst for det danske samfund, er det dog ønsket og værdifuldt for ham, og med det håb beder vi om hans barmhjertighed for de mange tusinder af ufødte børn, som aldrig får lov at blive født. Kirkegården ved E45 er et ramaskrig over dette.

LÆS OGSÅ: Hatten af for kvinder, der fravælger abort

Et nødskrig over et samfund, som slå 16.000 potentielle borgere ihjel hvert år inden de bliver født. Dette ramaskrig henter ikke så lidt kraft fra fortidens ramaskrig, som lød i Betlehem efter Herodes mord på alle børn under 2 år. Hvad er det for et samfund, som tager livet af sine egne? Trænger vi ikke til at blive spurgt: Danmark, hvad er det, du har gjort?

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende