"Kristen opstandelse har intet med reinkarnation at gøre"

Undersøgelser har vist, at op mod en femtedel af folkekirkens medlemmer er tilbøjelige til at tro på sjælens genfødsel. Det bliver det imidlertid ikke mere kristent af, mener sognepræst i Jyllinge Kaj Bollmann

Der er naturligvis intet menneske, der kan sige, om reinkarnationstanken er sand. Det er et tros-spørgsmål. Derimod kan vi med sikkerhed sige, at reinkarnationstanken ikke har noget med kristen-dommen at gøre! Det er et valg – som også sognepræst Annette Berg må foretage, for reinkarnati-onstanken hører et helt andet univers til det end det kristne.

Der er mange mennesker, der tror på – eller håber på – reinkarnation. Undersøgelser har vist, at op mod en femtedel af folkekirkens medlemmer er tilbøjelige til at tro på sjælens genfødsel. Det bliver det imidlertid ikke mere kristent af. Og ja – vi skal som kirke være åbne over for menneskers spørgsmål og søgen, men det betyder ikke, at vi i vore svar på de svære spørgsmål skal bevæge os ud på alle mulige vildveje i forhold til trosgrundlaget.
 
Reinkarnationstanken hører ikke til det almenreligiøse fællesgods, men er specifikt knyttet til forskellige østlige religiøse tanker, især hinduismen. Almenreligiøs er derimod en udødelighedstro, troen på en udødelig sjæl, som forlader legemet og lever videre uafhængig af dette. Denne tankegang lever også dybt i den kristne kultur og er vel for mange netop lig med opstandelsestro. Og denne tankegang finder også til en vis grad næring i formuleringer i Det Nye Testamente. Men der er stadig et godt stykke herfra og til tanken om reinkarnation.
 
Den nyreligiøse vesteuropæiske reinkarnationstanke adskiller sig desuden fra den hinduistiske ved, at reinkarnationen i den moderne, nyreligiøse form er noget positivt, en redningsplanke mod for-gængeligheden, hvor den i hinduismen tenderer mod at være noget negativt, en forhindring, som man skal frigøres fra.

Den nytestamentlige tankegang om opstandelsen adskiller sig fundamentalt fra alt dette ved at være bundet til og kun give mening ud fra Jesu opstandelse påskemorgen.
 
Trods forskelle og nuancer mellem forskellige skrifter kan man sammenfatte den bibelske tankegang om opstandelsen i følgende:

Den bibelske opstandelse kort:

• Sjæl og legeme kan ikke skilles ad. Sjælens liv er ikke på et andet og mere bestandigt niveau end kroppens. Det er ånden, der giver liv, og det er ikke det samme som sjælen. Liv uden ånd er ”kød”=død. Sjæl og krop hører uløseligt sammen
 
 • Kroppens liv er ikke mindreværdigt. Trods alle tanker om livet som en jammerdal – grundet på reelle erfaringer ofte! – i den kristne tradition, så har det skabte liv absolut værdi, hvad vi i Danmark ikke mindst har haft Grundtvig til at minde os om.

• I Kristus har Gud forenet sig med det menneskelige. Vi kan og skal ikke gennem vores egne reinkarnationer forene os med det guddommelige

• Døden rammer hele livet. Der er ikke en kerne eller sjæl, der slipper udenom! Vi dør for alvor!

• Kristentroens opstandelseshåb begynder med Jesu opstandelse. Den er ikke en følge af en udødelig sjæl, men noget helt enestående og ufatteligt, som Gud gennem ham giver os del i
 
• Opstandelsen er en total nyskabelse af livet – krop og sjæl – til noget, vi kun kan tale om i billeder og ikke har mulighed for at forstå, sanse eller tilegne os
 
• Opstandelsen er både et nu og et engang. Vi ser det som to forskellige perspektiver: i døden eller ved tidernes ende. Det er vi nødt til, fordi vi tænker i tid og rum. Men for Gud er dette ét og det samme, for hos Gud ophører tiden og rummet som dimensioner
 
• Om opstandelsens virkelighed kan kun tales i billeder. Dem har vi mange og smukke af, ikke mindst i Johannes Åbenbaring. Men det er og bliver billeder af det ubegribelige!

Der er for mig at se ingen mulig harmonisering mellem kristen opstandelsestro og tanken om reinkarnation. Det kan godt være, at mennesker i deres egne religiøse forestillinger kan tænke en sammenhæng, og det kan godt være, at den kan være dem til trøst og håb over for døden. Men kristen er den stadig ikke:

Det livets ord, vi bygger på,
trods orme, vind og vove:
af muld skal dødninger opstå
og Frelseren højlove,
når luren drøner så i sky,
at stjerner falde, bjerge fly (Grundtvig DDS 560)

 Kaj Bollmann er sognepræst i Jyllinge Sogn og panelist ved kristendom.dk