Kristne bør føle ansvar for skaberværket

kristenheden føler både taknemmelighed og ansvar for den planet, vi har fået betroet, skriver Karsten Fledelius i Kristendom.dks læserdebat. Foto: arkiv.

Kristne har ikke en større forpligtelse end andre over for skaberværket, men kristne bør være sig det økologiske ansvar bevidst, netop af respekt for skaberværket, skriver lektor ved Københavns Universitet, Karsten Fledelius

Jeg mener ikke, at kristne har en større forpligtelse end andre over for skaberværket, men at kristne bør være sig det økologiske ansvar bevidst, netop af respekt for skaberværket.

Ved det nys overståede Europæiske Økumeniske Møde i Sibiu, Rumænien, kom man kun på et punkt væsentlig nærmere kristen enhed: der blev sat en ny, mere handlingsrettet fælles dagsorden med klodens fremtid og vort fælles ansvar for Guds skaberværk som vigtigste bestanddel.

Selve emnet er egentlig ikke nyt, det blev rejst allerede på det første møde for alle kristne kirker i Europa i Basel i 1989. Og den nuværende økumeniske patriark af Konstantinopel, Bartholomaios I, som 2007 rejste direkte fra Sibiu til Grønland efter at have præsenteret sine refleksioner og sit forslag om at gøre 1. september til kirkernes fælles fest for skaberværket og dets bevarelse, tog i virkeligheden blot et forslag op fra sin forgænger, Demetrios I, fra 1989.

Men hvor den økologiske økumeni fik en ret lav prioritering i en verden præget af det begyndende storpolitiske opbrud, er accenterne nu blevet grundlæggende ændret. Både den kolde krig og de varme kriges epoke i Europa ligger bag os, lige som den hidtil største udvidelse af EU nu ligger bag os, ikke foran os.

Både 11. september 2001, EUs forfatningskrise og koalitionens fejlslagne Irak-politik er i sig selv problemer, der har overskygget de fleste af de spørgsmål, der var øverst på dagsordenen i 1997. Men det er de stadig større klimatiske udsving efter årtusindskiftet, som især tiltrækker sig opmærksomheden - og sågar gjorde det under selve mødet, hvor en af dagene var præget af voldsomme regnskyl, som andre steder i Rumænien førte til alvorlige oversvømmelser.

Deltagerne i Sibiu-mødet bakkede patriarkens forslag op, dog i den form, at den anbefalede, at kirkelige dag for skaberværkets bevarelse blev placeret valgfrit mellem 1. september og 4. oktober. Det var EKD, den evangeliske kirke i Tyskland, som foreslog denne ændring for at kunne inkludere de traditionelle høstgudstjenester i de lutherske kirker. Det, fandt vi, var en rigtig god idé - en gammel skik får en ny dimension.

Således blev vort ansvar for kloden og skaberværket understreget i prædikenen i Københavns Domkirke ved høstgudstjenesten i søndags. Det er vort håb, at dette perspektiv vil brede sig, så vi i hele kristenheden føler både taknemmelighed og ansvar for den planet, vi har fået betroet.