"Lad os mødes om det fælles menneskelige"

Hvis den religiøse mangfoldighed er med til at skabe mennesker af ånd, der kan tale sammen, så er den af det gode, skriver sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen

Det kan ske, at to af mine konfirmander kommer i diskussion om et eller andet. Pludselig kan det ene noget uhøfligt sige til den anden: Hvor er du åndssvag!

Det betyder, at de ikke kan forstå hinanden. Den ene forstår ikke, hvad den anden siger. Derfor er man åndssvag, svag i ånden eller mangler ånd. Det betyder, at man ikke taler med hinanden i den samme ånd. For at kunne tale samme og forstå hinanden, skal man tale i den samme ånd.

LÆS OGSÅ: Ånd skaber sammenhæng

Mennesket er mere end blot en fornuftig kødpølse
For at kunne tale sammen, skal man have den samme grund at stå på. Det er ikke nødvendigt, at man er helt enig, men man skal have nogle grundlæggende referencerammer og være enig om, hvad der er op og ned.

Men den referenceramme kan være mange ting. Grundtvig mente, at vi skulle tage udgangspunkt i vores fælles menneskelige erfaringer. Selv mente han, at kristne kunne føre en samtale med naturalister af ånd, altså med ikke-troende, fordi de havde menneskeligheden til fælles - det skabte menneskeliv. Grundtvig mente nemlig, at mennesket var mere, end det synes at være. Mennesket havde ånd og var ikke blot "en fornuftig kødpølse."

Derfor behøver et samfund ikke have en fælles religiøs referenceramme. Hvad enten vi er kristne, muslimer eller ateister, så har vi det at være menneske til fælles, og hvis vi kan se ud over det blot videnskabeligt målbare, så har vi endog ånd til fælles. Vi er fælles om at være mennesker.

Det åndelige fællesskab er gået tabt
Sandt er det, at folkekirkens medlemstal er faldende. Dog ikke med samme hast, som journalister ynder at beskrive det med. Fagforeningernes medlemstal falder med større hast, men påfaldende er det, at de to store fællesskaber, folkekirken og fagforbundene, har vigende medlemstal. Det er ikke det religiøse, der er i krise. Det er fællesskabet.

Men der er foregået et tab af et, ikke blot religiøst, men åndeligt fællesskab. Med den nye ateisme in mente synes der at være meget langt til naturalister af bare en smule ånd.

Dengang snedkersvende læste Luther...
Jeg ejer en gammel oversættelse af Martin Luthers Udlæggelse af Galaterbrevet. Den har jeg engang købt i et vestjysk antikvariat. Foran i bogen har den oprindelige ejer sat sit navnetræk: Jens Rasmussen, Snedkersvend, står der. Og jeg kan se, at han har læst den. Han har sat understregninger ind sine steder, og andre steder har han skrevet små kommentarer i marginen.

Han har gennem bogen dykket dybt ned i den europæiske kultur og sin egen kristentro. Jeg kender altså ikke ret mange snedkersvende, der læser Martin Luther i dag; eller læser andre værker af tilsvarende karakter.

Åndeligheden er blevet erstattet med porno og friture
Det massive opgør, der har været gennem det tyvende århundrede med kirke og kristendom, har smidt barnet ud med badevandet. Hvor man måske troede at kunne sætte en ny åndelighed i stedet for, har man intet fået.

Når man kører rundt i det yderste Vestjylland, så ser man mange steder forladte og solgte missionshuse. Huse, hvor der dog blev talt åndelighed; måske en åndelighed, man ikke var enig i; men hvor der dog var klangbund. Nu synes det stort set at være erstattet af benzintanke, hvis kiosker er fyldt med porno og friture. Det er nogle af de mere tydelige frugter af det opgør.

Målet er mennesker af åndVerden består af religiøs mangfoldighed. Og Danmark er ikke hele verden. Også i Danmark er der religiøs mangfoldighed. Hvis det skal være til nogens fordel, så skal man kunne mødes, ikke i det religiøse i første omgang, men i det fællesmenneskelige.

Hvis den religiøse mangfoldighed er med til at skabe mennesker af ånd, der kan tale sammen, så er den af det gode. Men religiøse mangfoldighed er ikke målet i sig selv. Målet er mennesker af ånd.

Thomas Reinholdt Rasmussen
Sognepræst i Tversted-Uggerby