Terror må ikke smitte os med et hadefuldt blik

Reagerer vi med had og aggression og lader frygten styre forhastede politiske tiltag, risikerer vi, terroren får den værst tænkelige effekt: At den smitter os med sit hadefulde blik på verden, skriver forfatter Malene Fenger-Grøndahl

”Jeg erfarer at der lige har været angreb i København, hvor en er dræbt og tre er såret. Det er helt forfærdeligt.”

Sådan lød en besked i min indbakke lørdag tidligt på aftenen. Efterhånden som aftenen og natten skred frem, og weekenden gik, blev det klart, at min første indskydelse var rigtig: Der var – efter al sandsynlighed – tale om et terrorangreb, et politisk attentat, begået af en person, der nærede had mod det frie ord og mod de demokratiske rettigheder, der beskytter ikke blot vores ret til at ytre os, men også de minoriteter, der er en del af vores samfund.

Forskellige følelser vældede op i mig: Sorg, vrede, medfølelse, frygt og fortvivlelse. Men også håb og småt glimt af glæde. Håbet kom, når jeg hørte politikere og repræsentanter for forskellige religiøse samfund udtale sig afbalanceret og appellere til sammenhold og eftertanke.

Læs også: Muslimske organisationer tager afstand fra weekendens angreb

Reagerer vi med had og aggression og lader frygten styre forhastede politiske tiltag, risikerer vi, terroren får den værst tænkelige effekt: At den smitter os med sit hadefulde blik på verden og sin manglende respekt for menneskelivet i al dets mangfoldighed.

En af mine første reaktioner var at bede Gud hjælpe os videre. At bede Gud give os indsigt og bevare det kærlighedens blik på hinanden, som er en afspejling af Guds blik på sit skaberværk. Kun med det blik, kan vi bevare troen på, at kærligheden er stærkest, og at vi trods lidelse og død må blive ved at tænde lys i mørket i stedet for at sprede mere mørke.

For dem, der har mistet ved terrorangrebet, må det være mere end svært. Jeg ved ikke, om jeg i deres sted ville være i stand til at undertrykke hadet og hævntørsten.

Vi andre, der ikke direkte er blevet ramt, må kunne holde vores blik åbent. Vi må fortsat se på vores medmennesker med det kærlighedens blik, der ikke er naivt, men altid bevarer håbet. Selv den mand, der stod bag terrorangrebet, var et menneske – og ikke et dyr, sådan som jeg hørte en politiker kalde ham.

Læs også: Lad ikke ekstremisterne gøre os ekstreme

Der findes andre mennesker i vores samfund, der kan ende som terrorister. Men historien er ikke skrevet på forhånd. Vi er alle med til at skrive den.

Så i stedet for at lade os lamme må vi støtte hinanden i at gøre den bedst tænkelige forskel. For mig var det en støtte at læse dette tweet fra Pave Frans: ”Jesus is not a figure from the past: he continues now and always to light the way for us.”

Jesus siger tydeligt og klart: ’Frygt ikke!’. Og han befaler os at elske vores fjender og at ønske fred over de huse, vi kommer ind i.

Pave Frans’ navnebror, Frans af Assisi, levede i en tid, hvor frygt og had ligesom i vores tid lå lige for. Men han befalede sine ordensbrødre at følge Jesu eksempel og Jesu befalinger.

Da Frans af Assisi selv opsøgte kaliffen af Egypten for at forsøge at skabe fred mellem korsfarerne og den islamiske hersker, kom han med fred. Alligevel opnåede Frans ikke, hvad han ønskede, heller ikke at få omvendt kaliffen, hvilket (formodentlig) også var et mål for hans besøg i kaliffens lejr.

Men med sit liv viste han et eksempel, som har inspireret millioner af mennesker til at arbejde for fred. I hans hjemby kan en gruppe, der netop arbejder for fred mellem mennesker af forskellige religioner i marts i år fejre 25 års jubilæum.

Læs også: Muslimer må forstå, at i Danmark er demokrati mere helligt end religion

Omtrent samtidig er vi en gruppe unge danskere, der mødes på kursuscentret Magleås i Nordsjælland. Muslimer, kristne og ateister. Forskere, studerende, politikere, journalister. Fælles for os er, at vi alle har deltaget i et uddannelsesforløb i interreligøs forståelse, og målet med mødet er sammen at finde nye veje til at sprede denne form for forståelse.

Weekendens terrorangreb tydeliggør behovet for sådanne møder, og jeg glæder mig til at mødes med andre, om hvem jeg ved, at de vil se på mig med åbne blikke.

En af dem var ham, der skrev til mig og fortalte om terrorangrebet. Han er i øvrigt sociolog kommunalpolitiker, cykelnørd og muslim - efter terrorangrebet i Paris i januar skrev han sammen med 14 andre muslimske politikere og meningsdannere en kronik, hvor de udtrykte deres fordømmelse af angrebet og deres støtte til ytringsfriheden.

Malene Fenger-Grøndahl er forfatter og journalist