Læge: For mig er hvile at være fritaget for ansvaret

Som kristen finder jeg min hvile i Gud. Jeg skal gøre alt efter bedste evne og ikke være doven. Men når jeg har gjort det, så må jeg overlade resten - og dermed også ansvaret - til Gud. Det er der en fantastisk hvile i, mener læge Hans Holmsgaard

For mig er hvile at være fritaget for ansvaret. Jeg har en travl dagligdag med mange forpligtelser over for mine patienter, min syge ægtefælle og de øvrige projekter, jeg har ansvar for.

Hvile er ikke nødvendigvis at lave ingenting (jeg er rigtig dårlig til at kede mig.) Jeg hviler, når jeg laver noget andet end til daglig - noget jeg ikke er forpligtet til.

Jeg hviler bedst, når jeg har gjort det, jeg skulle. Mit skrivebord er derfor som regel også tomt, når jeg tager hjem fra arbejde. Arbejdsdagene kan så godt blive lidt lange, men som digteren B.S. Ingemann skriver i en salme: ”Lykkeligst at hvile på er fuldendte gerning” (Den Danske Salmebog, nummer 771).

Under hvilen samler jeg kræfter, lader op, får gode ideer og henter inspiration. Livet ses i et andet lys, og jeg får sommetider ændret mine prioriteringer. Forhåbentlig opbygges jeg også fysisk, så jeg bedre kan klare mit arbejde, som ikke er fysisk.

Jeg hviler godt i stilheden, hvor man kun kan høre naturens lyde. Jeg kan også hvile under fysisk aktivitet: på bjergvandring til Nordafrikas højeste punkt sammen med en af vores sønner, når jeg løber mine 12 km alene på Harboøre Tange eller en halvmaraton sammen med flere tusind andre.

Jeg hviler også, når jeg synger gospel i vores kor, hvad enten vi øver eller giver koncert. Hvile kan også være andre kulturelle begivenheder, hvor jeg ikke har noget ansvar – for eksempel når jeg går i teatret, til en koncert eller til en maleriudstilling.

Endelig hviler jeg, når jeg er sammen med gode venner, som jeg kan dele både sorger og glæder med.

Gud ønsker, vi skal opbygges, så vi kan tjene både Ham og vores næste. Vores legemer er ”Guds tempel” - en gave fra Gud, som vi skal passe godt på. Det gælder også, selvom vi måske er syge eller handicappede.

Gud hvilede selv på den syvende dag. Han ved, hvad der er bedst for os, og det er et mentalhygiejnisk godt princip at holde fri en dag om ugen. Da jeg læste på universitet, holdt jeg altid fri om søndagen - uanset om jeg læste til eksamen eller ej. Jeg kunne simpelthen ikke arbejde ordentligt uden at have en ugentlig fridag at se frem til. I mit senere arbejde som læge, har jeg ikke altid kunnet holde fri om søndagen; men så har jeg holdt fri en anden dag i stedet for.

Som kristen finder jeg min hvile i Gud. Jeg skal i mit arbejde - og i mit liv i det hele taget - gøre alt efter bedste evne og ikke være doven. Men når jeg har gjort det, så må jeg overlade resten - og dermed også ansvaret - til Gud. Det er der en fantastisk hvile i.

På denne måde finder jeg tryghed og fred i, at Gud vil gøre det, jeg ikke kunne. Og Han kan måske endda virke gennem mine fejl. Samtidig tror jeg også på, at Han en gang for alle har ”fuldendt sin gerning” på Golgata.

Hans Holmsgaard er praktiserende læge.