Må håbet fødes i jer, som Guds søn blev født i staldens mørke

Jeres stærke tro og jeres bevidsthed om jeres kirkes rødder i Mellemøsten er til inspiration for mig som katolik, skriver katolik Malene Fenger-Grøndahl til sine brødre og søstre i den syrisk-ortodokse kirke. Foto: Soren Kjeldgaard

Under messen i min sognekirke er stort set alle verdensdele repræsenteret på kirkebænkene, og bevidstheden om kirkens universalitet er stærk.
Malene Fenger-Grøndahl, journalist

Jeg beder om, at freden må komme til jeres land, men jeg beder mest af alt om, at I må bevare freden i jeres hjerter. Må håbet hver dag – trods krig og trusler – fødes i jeres hjerter, sådan som Jesus blev født i staldens mørke, skriver katolik Malene Fenger-Grøndahl til den syrisk-ortodokse kirke

Kære brødre og søstre i den syrisk-ortodokse kirke

For lidt over to år siden mødte jeg jeres ærkebiskop fra Damaskus, Jean Kawak. Mange gange siden har jeg tænkt på ham med beundring og taknemlighed. I disse dage, hvor julen nærmer sig, går mine tanker endnu engang til ham og til jer. Jeg mødte Jean Kawak, da han var på et tre måneder langt kursus på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Hans mål var at samle viden, som han kunne bruge til at bygge sit land op igen. Samtidig deltog han i møder, gudstjenester og politiske seminarer i flere europæiske lande. Her bad han deltagerne om at støtte civilbefolkningen i Syrien med mad, medicin, politisk pres og bøn.

Allerede dengang var situationen i Syrien katastrofal. Antallet af døde var oppe over 100.000, og millioner var sendt på flugt. Syv måneder forinden var to biskopper blevet kidnappet i den nordlige del af landet, og der var intet nyt om dem. Hver dag fik ærkebiskoppen nye oplysninger om døde og kidnappede, og han vidste, at strømmen af kristne, der flygtede fra hovedstaden Damaskus og resten af landet, tog til. Det bekymrede ham. For hans håb og ønske var, at de kristne skulle blive i Syrien. Som en påmindelse om årtusinders overvejende fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer og en kilde til fortsat håb.

Kort før vores møde var Jean Kawaks søster flygtet fra den berømte landsby Maaloula, da islamistiske oprørere angreb. Oprørerne angreb privatboliger, men også kirker og klostre, som er blandt Mellemøstens ældste, og hvor der indtil krigen hver dag blev holdt messe og fremsagt bønner på aramæisk, det sprog som Jesus selv talte. At Maaloula blev splittet af krigen var en stor sorg for Jean Kawak, for landsbyen var for ham et symbol på, at muslimer og kristne kunne leve sammen og dele stoltheden over byens lange kristne historie.

Et par måneder efter mit møde med Jean Kawak var han tilbage i Damaskus, hvor de syrisk-ortodokse og andre kristne menigheder insisterede på at fejre julen åbenlyst. De pyntede deres altaner, vinduer og døre og fejrede Jesu fødsel. Også påsken få måneder senere blev fejret så meget, som det lod sig gøre trods krigens rasen, og Jean Kawak udtalte i Kristeligt Dagblad: ”Man kan dræbe vores kroppe, men Jesu opstandelse viser os, at døden ikke er slutningen. Vores ånd lever videre hos Gud. Det budskab giver stor trøst for kristne midt i krigen og er blevet gentaget under rigtig mange af vores gudstjenester.”

Endnu et par måneder senere mødtes Jean Kawak med pave Frans under et møde hos Sant Egidio-fællesskabet i Rom. Et fællesskab, som hver dag beder for de kidnappede kristne i Syrien og for krigens øvrige ofre. Jean Kawak takkede for deres forbøn, og hans tale mindede mig om hans ord til mig under vores møde i Aarhus: ”Bøn er lige så vigtig som nødhjælp.”

Jeres stærke tro og jeres bevidsthed om jeres kirkes rødder i Mellemøsten er til inspiration for mig som katolik. Under messen i min sognekirke er stort set alle verdensdele repræsenteret på kirkebænkene, og bevidstheden om kirkens universalitet er stærk. Men I minder os om, hvordan de første kristne vandrede af stenede stier med livet som indsats der, hvor krigen i dag raser.

Jeg beder for, at freden må komme til jeres land, men mest af alt om, at I må bevare freden i jeres hjerter. Må håbet hver dag – trods krig og trusler – fødes i jeres hjerter, sådan som Jesus blev født i staldens mørke. Og må alle os, der lever i fredeligere egne, dele håbet og troen med jer – og omsætte det i en fortsat kamp for freden - med diplomati, politisk pres, nødhjælp og bøn.

Med håbet om at fadervor igen må blive bedt på aramæisk i Maaloula, Damaskus og alle andre steder, hvor jeres kirke i århundreder har vidnet om Jesu liv, død og opstandelse: Glædelig jul.

Med venlig hilsen
Malene Fenger-Grøndahl 

Malene Fenger-Grøndahl er katolik, journalist og panelist ved kristendom.dk