"Meditation er at lade sig fylde af Gud"

- Jeg hilser den østligt inspirerede religiøsitet velkommen og ser det som et gode og en udfordring for vores kirke, at danskerne er optaget af meditation, skriver åndelig vejleder Jette Dahl

Medierne har i løbet af sommeren haft fokus på brugen af meditation. TV-avisen havde bl.a. et længere indslag med brugen af meditation på arbejdspladser. Det er efter sigende udbredt at tilbyde medarbejdere kurser i meditationsteknikker og få ro på i en hektisk og travl hverdag.

Kritiske røster advarer imod uhæmmet brug af de mange tilbud, der er på markedet, og der stilles spørgsmålstegn ved den kontekst, meditationer udspringer fra. Ofte er det østligt inspirerede teknikker, der er tilpasset en vestlig kultur og derfor ikke præget af nogen religion, ifølge kursusudbyderne.

Det sidste vil jeg stille spørgsmålstegn ved, men spørger samtidig: Hvad sker der ved at vi lader os inspirere, og at vi lærer af de gamle teknikker, der bl.a. er i buddhismen?

Dalai Lama er for mange danskere blevet et forbillede, et menneske der har integreret troen i hverdagen og har udtalt, at han bruger dagligt 5 timer til bøn og meditation. Han praktiserede meditation med tusindvis af danskere på besøg i København i foråret, men henviste os samtidig til vores egne kristne rødder.

Østligt inspirereret religiøsitet og meditation
Jeg hilser den østligt inspirerede religiøsitet velkommen og ser det som et gode og en udfordring for vores kirke, at danskerne er optaget af meditation. Vi kan bl.a. lære teknikker med åndedrætsøvelser og få kroppen bragt i ro, så den egentlige meditation og fordybelse kan begynde.

Men hvad er det for et mantra, vi kan tilegne os i en kristen sammenhæng? Vi skal selvfølgelig bruge Kristus, og den livskilde han er. At meditere er at tømme sig for forvirring og adspredelse og lade sig fylde af Gud. Nogle former for meditationer går ud på at blive tom. Det er målet i sig selv.

I en kristen sammenhæng vil centrum være: at lade sig fylde af Gud. Som optakt hertil er det gavnligt at tømme sind og tanker for det, dagen ellers er fyldt af, for at give plads til det egentlige. Erfaringen fortæller, at det kræver øvelse, men første skridt er begyndelsen.

Der er ikke noget i verden,
som ligner Gud så meget som stilheden.
Stilheden er en stor ven af sjælen.
Den afdækker afsondrethedens rigdomme.
Det er meget svært at nå den indre stilheds egenskab.
Man må gøre plads til den, så den kan begynde at arbejde i én.
(Mester Echart)

Gud glemmer ikke os, men vi glemmer ham
Gud glemmer ikke os, men vi glemmer den livs kilde og kraft, han er. Daglig stilhed med meditation og bøn med fokus på Kristus, er én blandt flere veje til at leve mere indefra og blive bevidst om sit forhold til den treenige Gud.

For mange mennesker er Gud i dag totalt fraværende i dagligdagen.
I vores samfund er der så lidt, der minder os om Guds nærvær og virkelighed. Der er tværtimod så rigeligt af alt muligt andet, der fylder os og tager vores opmærksomhed og bevidsthed.

Oplevelser og indtryk, præstationer og krav, gøremål og forventninger afløser hinanden i hurtigt tempo. Det er ikke let at gå imod strømmen, men vi risikerer at drukne i den.

Stress og meditation er modsætninger
Modsætningen til stress er en mere meditativ livsførelse med indre og ydre ro. For så snart jeg gribes af stress, mister jeg kontakten til mit inderste. Stress bevirker for det meste, at jeg taber Gud at syne, og at jeg let opfatte verden forvrænget, fordi jeg ikke længere ser på den med troens øjne.

Mangel på tid er typisk for den stressramte og står i modsætning til troens tillid og overgivelse til Gud. Der er ofte et element af angst forbundet med stress, at jeg ikke når alt det, jeg skal og har sat mig for, at jeg er bange for ikke at gøre det godt nok osv.

Frygt ikke!
Kristus møder os med ordene: Frygt ikke! 366 gange skulle det være at finde i Biblen. Et udsagn til hver dag i løbet af et helt år at meditere over og fordybe sig i. Et godt mantra som kommer fra Kristus. Vi tror, vi lever adskilt fra Gud, vi glemmer den dybe virkelighed, som Gud omslutter og inddrager os i hver eneste dag.

Gud er nærværende i hvert øjeblik i vores liv, for hvis ikke han var det, ville vi ikke være til. Skabelsen er ikke blot noget, der var engang, men den foregår hele tiden. Hvis Gud holder op med at skabe, falder alt sammen i intetheden.

Der er en voksende, religiøs længsel og sult efter andet og mere end det, verden kan give, og vi selv eller andre kan skabe. Der er mange tilbud på markedet, der byder ind med føde af forskellig art for både krop og sjæl, ofte inspireret af østens spiritualitet. Det vidner om denne længsel.

Hvor er folkekirken henne?
Hvor er folkekirken henne i denne sammenhæng? Som tidligere sognepræst i folkekirken gennem 25 år er der bestemt sket meget, men langt fra nok.

De sidste 5 år har jeg som freelancepræst næsten udelukkende arbejdet med mennesker, der har denne længsel efter Guds nærvær, og for hvem, tærsklen til folkekirken viser sig at være for høj. De søger, men finder ikke.

Det giver ingen mening at skyde skylden fra den ene over på den anden. Det er et faktum, at for mange går uden om folkekirken. Det er en skam, for her er en skattekiste af sjæleføde, der venter på at blive formidlet i nærværende, spirituelle og erfaringsbaserede former og praksis.

Jeg hilser folkekirkelige tilbud hjerteligt velkommen: forsøg med stille gudstjenester, alternative gudstjenester, pilgrimsvandringer, retræter, bønnespiregrupper , meditation og bøn og lignende tiltag. Men først og fremmest personligt engagement i selve sagen, både som præst og menighedsråd.

Det drejer sig ikke om, at vi skal spille violin for Vorherre, men det drejer sig om, at vi er Guds violiner, som en person rammende har sagt.

Eller sagt med den svenske teolog Margareta Melins udsagn:

Kristus i mig er en kilde til liv.
Jeg er i Kristus en kilde til liv.

Det er ord, der kan mediteres over igen og igen i dagevis.

Troen er let som en fjer
Mit personlige bidrag til indføring i meditation og bøn er bl.a. en lille, enkel bog, som netop er udgivet: Troens lethed - 10 meditationer til hverdagsbrug.

Indholdet er født ud af mødet med mennesker, der har en længsel efter Guds nærvær, og som gerne vil integrere troen i hverdagen i praksis. Her giver jeg konkrete anvisninger og vejledning i at meditere over korte bibeludsagn med tilhørende enkle bønner.

Troen på Gud er aldrig en byrde. Tværtimod. Den er let som en fjer! var en nulevende munks måde at sige det på, og han fortsatte: Hvis troen er tung, er det os, der gør den til det.

Sandt nok handler det ikke om at dyrke komplicerede metoder eller usædvanlige præstationer, men derimod om at forenkle og at turde gentagelsen, igen og igen.

Troens lethed kommer ved at have fokus på Kristus som din sjæleven og åndelige vejleder. Læg det tunge og byrdefulde over til ham og lad ham bære med og bære over. Som den korsfæstede og opstandne Herre er han en åndelig virkelighed, et skjult mysterium, en livsglæde uden ende.