"Migrantmenigheder er er kommet for at løfte lovsangen til Gud"

Hvis landets egne præster og skriftkloge ikke kan finde hen til Bethlehem, så vil migrantmenigheder gøre, hvad de kan for at vise vejen, skriver indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen

Helligtrekonger er ofte i traditionen blevet forbundet med ydre mission, men i grunden går bevægelsen den modsatte vej. Det handler ikke som i missionsbefalingen om at nå ud med evangeliet til fjerne lande, men derimod om at holde døren åben, når folk fra fjerne lande ad ofte uigennemskuelige veje havner ved vores kirkedør med et ønske om at tage del i lovsangen til Kristus.

Gud kaldte udlændinge til at lovprise Gud
Således får beretningen om de vise mænd, som kom fra Østen for at tilbede Jesusbarnet i krybben, en særlig betydning i en globaliseret verden. Den viser, at Gud kaldte udlændinge til at løfte lovsangen til barnet i stalden.

På fredag klokken 19 begynder Danske Kirkers Råd i samarbejde med Tværkulturelt Center det, som forhåbentligt vil vise sig at blive en ny helligtrekongerstradition i Københavns Domkirke; en gudstjeneste, hvor biskop Peter Skov-Jakobsen prædiker, og kristne fra migrantmenigheder som bidrager.

Liturgien er skruet sådan sammen, at tre forskellige etniske grupper, repræsenteret ved tre forskellige migrantmenigheder, bringer hver deres gave i form af sang, skuespil og dans.

En del af de mere end 200 danske migrantmenigheder særligt dem med afrikansk oprindelse forstår deres egen funktion i Danmark som vise mænds i Bethlehem: De er kommet hertil, ikke fra Østen men fra Syden, for at bringe lovsangen til Guds ære tilbage til de lande, der i sin tid gennem deres missionsarbejde bragte det glade budskab til Afrika.

Hvis landets egne præster og skriftkloge ikke kan finde hen til Bethlehem, så vil de gøre, hvad de kan for at vise vejen.

Migrantmenigheder har en vision
Migrantmenigheder er en stadig voksende del af det danske kirkeliv. Undersøgelser fra 2003 viste, at cirka en tredjedel af alle kirkegængere i København gik til en migrantmenighed.

I dag er det måske nærmere halvdelen. Der bliver gennemsnitligt stiftet en ny migrantmenighed hver måned. En del af dem er små og skrøbelige og når aldrig ud over deres snævre sprog- og kulturkreds, men mange migrantmenigheder bærer på en vision om at bringe lovsangen og evangeliet tilbage til de lande, som i sin tid bragte det til deres hjemland.

Der bør være plads til migrantmenigheder i folkekirken
Migrantmenigheder er ikke lette at passe ind i de folkekirkelige rammer. Dels repræsenterer de som oftest en anden kirkelig retning end den lutherske, dels er deres gudstjenesteform i de fleste tilfælde meget forskellige fra en dansk højmesse - og sproget er under alle omstændigheder et andet end dansk.

Ikke desto mindre må det være en af folkekirkens vigtige opgaver at finde en måde at forbinde sig med disse grupper af kristne på. Hvis ikke det lykkes, risikerer vi at få en etnocentrisk folkekirke, en monoetnisk institution i et multietnisk samfund.

Måske handler kaldet til at realisere kirkens enhed i vores globaliserede verden mere om at skabe sammenhæng og enhed mellem etnisk adskilte kirker end om at nedbryde de historisk betingede skel mellem de kristne trosretninger. Forhåbentlig bliver gudstjenesten på fredag et lille bidrag i den retning.

Niels Nymann Eriksen er sogne - og indvandrerpræst