"Jeg vil gøre mindre og lade Gud gøre mere"

Malene

Man gør noget for kærligheden, når man intet foretager sig… Som jomfru Maria, der intet gør, da ærkeenglen Gabriel kommer til hende med bud fra Gud. Eller rettere: Hun gør alt ved intet at gøre. Hun lader Gud handle i sig og med sig, fordi hun ved, at Gud kan udrette større ting, end vi kan forestille os. Større ting, end vi kan udtænke, skabe og præstere ved egen kraft, skriver journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl Foto: Soren Kjeldgaard

At tænke årene igennem og se mønstret i de bedste begivenheder i vores liv - at de er kommet til os uventet, og uden at vi selv kunne tage æren for det – var det helt rigtige oplæg til at identificere nytårsforsætter.
Malene Fenger-Grøndahl, journalist

Når det er tid for nytårsforsætter, lader jeg mig inspirere af jomfru Marias tillid til, at det, Gud gør i os, er større og smukkere end det, vi selv kan præstere ved egen kraft, skriver journalist Malene Fenger-Grøndahl

”Mor, hvad er dit nytårsforsæt?” Spørgsmålet faldt nytårsaftensdag, da vi derhjemme fejrede nytår på forskud ved frokosttid. Da klokken slog 12 middag, skænkede vi børnechampagne og skålede, fyrede et par bordbomber af og ønskede hinanden godt nytår. Vi talte om det seneste år og de oplevelser og erfaringer, vi tager med os ind i det nye år. For familiens ældste datter var den største begivenhed i 2015, at familien blev udvidet med en hund med det rammende navn Joy. ”Jeg troede aldrig, at jeg ville få en hund, og så skete det alligevel,” sagde hun.

Vi andre måtte lede lidt længere for at finde frem til de vigtigste begivenheder i det seneste år. Store og små hændelser dukkede op i erindringen. Fælles for dem var, at de ikke var noget, vi selv havde skabt eller lagt til rette. Møder med mennesker, der var kommet ind i vores liv som en uventet gave. Spontant samvær med venner og familie. Ideer, som dukkede op uden forvarsel og skabte nye muligheder i vores liv.

Jeg tænkte også længere tilbage og blev fyldt med taknemlighed over de største glæder i mit liv, som jeg aldrig kan gøre mig fortjent til: Nytårsaften for tyve år siden mødte jeg min mand. Nytårsaften for ti år siden undfangede jeg min ældste datter.

At tænke årene igennem og se mønstret i de bedste begivenheder i vores liv - at de er kommet til os uventet, og uden at vi selv kunne tage æren for det – var det helt rigtige oplæg til at identificere nytårsforsætter.

Jeg var tæt på at falde for fristelsen og vanens magt og lave en lang liste over ting, jeg vil gøre bedre, mere og dygtigere: læse flere bøger og se mindre tv, ringe oftere til mine veninder, besøge mine forældre oftere, lave flere romantiske middage til min mand, tage på flere ture i skoven med mine børn, spise mindre sukker og så videre. Jeg var i gang med at remse op, da min ene datter afbrød mig: ”Hvis du skal vælge ét, hvad skal det så være?”.

I det øjeblik kom jeg i tanke om julenat sidste år, hvor jeg læste en bog, som gjorde dybt indtryk på mig og inspirerede mig til at skrive en tekst til kristendom.dk: Det sker når du hviler af Tomas Sjödin.

”Lige et øjeblik,” sagde jeg og hentede bogen ned fra reolen, læste et par sider i den - og blev mindet om et par enkle sandheder, som Sjödin udfolder: Hvilen er den ene del af skabelsens åndedræt. Det er i hvilen, vi giver rum for den vækst, vi ikke selv kan skabe. Det er i hvilen, vi samler styrke og genvinder følsomheden og proportionssansen: ”Den alvorligste følge af, at man ikke under sig selv regelmæssig hvile, er ikke, at man stresser sit eget liv i stykker, men at man sætter uro i de mennesker, man elsker højest. (…) Man gør noget for kærligheden, når man intet foretager sig.”

Man gør noget for kærligheden, når man intet foretager sig… Som jomfru Maria, der intet gør, da ærkeenglen Gabriel kommer til hende med bud fra Gud. Eller rettere: Hun gør alt ved intet at gøre. Hun lader Gud handle i sig og med sig, fordi hun ved, at Gud kan udrette større ting, end vi kan forestille os. Større ting, end vi kan udtænke, skabe og præstere ved egen kraft.

”Nu ved jeg, hvad mit nytårsforsæt skal være”, sagde jeg. ”Jeg vil gøre mindre og lade Gud gøre mere.”

Med det forsæt går jeg ind i det nye år. I glad forventning om, hvad Gud vil gøre der, hvor jeg giver Ham plads. ”Lad det ske mig efter dit ord”.

Malene Fenger-Grøndahl er katolik, journalist og panelist ved kristendom.dk.