Sognepræst: Oplyste mennesker kan også tro på Skabelsen

Asser

Skabelsen kan med fordel ses med troens øjne, men skabelsen kan også samtidig ses med videnskabens øjne. Og det bliver skabelsen ikke ringere af, snarere tværtom, skriver sognepræst Asser Skude. Foto: Leif Tuxen

Kan vi ikke længere tro på Skabelsen og samtidigt være oplyste og moderne? De kendte teorier om livets opståen er jo stadig ufuldkomne, og måske vil vi aldring nå dertil, hvor alting kan forklares med videnskabelige teorier og modeller, skriver sognepræst Asser Skude

Kan vi ikke længere tro på Skabelsen? Det er, som om nogen mener, at man ikke kan tro på skabelsen – uden at det så betyder, at man nærmest er utroværdig eller måske endda ikke et oplyst, moderne væsen.

Jeg stod tilbage med det indtryk efter at have læst artiklen ”Ministers gudstro deler danskerne” i Politiken den 28. december 2015 – med underrubrikken ”I en rundspørge svarer 4 ud af 10, at man ikke kan være forskningsminister og tro, at Gud skabte verden.”

Denne kommentar skal ikke handle om den pågældende ministers tro og evner, men lad mig bare slå fast, at jeg principielt mener, at enhver kan beklæde en ministerpost herhjemme – uanset hvilken tro, etnicitet, seksualitet, social eller kulturel baggrund personen har – sådan må det da gælde i et oplyst demokrati, så længe landets love følges, og jeg kan ikke se, at en personlig tro eller andre personlige forhold bør udelukke nogen.

Det er klart, at hvis nogen bevidst – qua deres embede – misbruger sin stilling og eksempelvis plejer personlige interesser, er det en anden sag, men det er der mig bekendt ikke tale om her.

I artiklen kan man også læse, at 42 procent af den nordamerikanske befolkning tror på skabelsen – ifølge en stor undersøgelse fra 2014. At næsten hver anden nordamerikaner tror på skabelsen, gør for mig at se ikke nordamerikanerne til utroværdige eller uoplyste. Netop nordamerikanerne har stået for mange landvindinger, for eksempel inden for videnskab og rumfart.

De landvindinger er nok ikke sket udelukkende på grund af eller udelukkende på trods af nordamerikanernes tro, men de er blevet til i det miljø, som er det nordamerikanske, netop fordi tro og videnskab ikke udelukker hinanden eller behøver at spænde ben for hinanden.

Når nordamerikanere tror på skabelsen, som næsten halvdelen gør i den store spørgeundersøgelse, så refererer det til, at de tror på skabelsen, som den findes i Biblen. Som mange nok ved, er den bibelske skabelsesberetning ikke en entydig størrelse. Der findes flere skabelsesberetninger, men jeg forstår den reference til Bibelen som, at man tror på, at noget større står bag skabelsen. Man tror eksempelvis ikke, at det udelukkende er tilfældige processer, som er årsagen til vores intelligente liv her på jorden.

Den tro, på at noget større står bag, er ikke kun noget, som troende har patent på. Der findes naturvidenskabsfolk og forskere i teorierne omkring livets opståen, som finder princippet om ren tilfældighed problematisk. Det er ganske enkelt for usandsynligt og for tilfældigt, hvis livet netop skulle udvikle sig så intelligent – med så få byggeklodser fra start.

Sagt på en anden måde: De kendte teorier om livets opståen, som den moderne videnskab har bragt, er imponerende og giver meget ny indsigt, og den viden skal ikke kastes over bord, men stadig udvikles ud fra videnskabelige teorier. Dog er der stadig meget, som ikke kan forklares, og som skal undersøges nøjere, og måske vil vi aldring nå dertil, hvor alting kan forklares med videnskabelige teorier og modeller.

Og det er også OK. Ikke at troen skal tage over, hvor videnskaben ikke kan forklare, men troen er for mig at se ikke nødvendigvis nogen modsætning til videnskaben. Troen komplementerer videnskaben. Eller sagt på en anden måde: Skabelsen kan med fordel ses med troens øjne, men skabelsen kan også samtidig ses med videnskabens øjne. Og det bliver skabelsen ikke ringere af, snarere tværtom.

For mig at se er skabelsen en størrelse, som tal, udregninger og formler kun svært kan beskrive, og troen gør den ikke mindre, men kan bringe nye tilgange til skabelsen - ligesom videnskaben kan. Og måske kan begge størrelser være indgange til en bedre forståelse af skabelsen i fremtiden. 

Asser Skude
 er sognepræst.