Moderne teologer har det svært med Grundtvigs kristendom

Grundtvigs kirkesyn var yderst radikalt. Kirken skulle ...(give) fuld forkyndelsesfrihed, hvor der var plads til selv baptister og kvækere, fortæller Kim Arne Pedersen. Foto: Foto:

Der er nok, der gerne vil repræsentere Grundtvig, men næsten ingen står virkelig i en forlængelse af hans virke, mener valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen

I forbindelse med temaet på kristendom.dk om grundtvigianisme, har vi spurgt Grundtvigekspert Kim Arne Pedersen:

Hvem repræsenterer Grundtvig i dag? Hvor i det kirkelige landskab finder vi dem, der tager teten op efter Grundtvig og viderefører hans hovedtanker?

Grundtvig og det grundtvigske i dansk kultur
Grundtvigs betydning for dansk national identitet er indiskutabel. Selv når han, som det har været tilfældet efter 1992, har været skydeskive for et opgør med danskheden og samtidig brugt af nynationalisterne fortæller det jo blot, hvor vigtig han er. Men på hvilken måde skal man forstå Grundtvigs betydning?

For at kunne sige noget om, hvorvidt der er nogle, der repræsenterer Grundtvig i dag, og i så fald, hvem det er, benytter vi altså Grundtvigs egen treklang kirke, stat og skole som områder, hvori hans indflydelse har gjort sig gældende.

Indenfor hvert af de tre områder kan skelnes mellem Grundtvigs syner, synernes udformning i anskuelser og anskuelsernes konkretisering i kontekst af den tid, Grundtvig levede i.

Dermed yder man ikke Grundtvig fuld retfærdighed: han betragtede sin digtning og historieskrivning som ligeså vigtige felter, men treklangen er en bekvem ramme om indkredsningen af nogle sammenhænge.

1. Grundtvig og kirken
Hvor meget er tilbage af Grundtvigs teologi og kirkesyn? Grundtvigs kirkelige anskuelse giver nutidige fortolkere og brugere problemer: den apostolske trosbekendelse som kirkens grund var for Grundtvig garanti for rettroenheden og samtidig fuldt ud af frelsende Kristusnærvær.

Grundtvig så ikke kristendommen som en myte
Op gennem tiden har fortolkere fokuseret på det ene eller det andet element i anskuelsen, men den for Grundtvig uløselige forbindelse mellem frelsestilbuddet, som rækkes til mennesker i Guds ord til os og så trosbekendelsen som repræsenterende det faste i kristendommen, dens grundlæggende frelsesbegivenheder, de kendsgerninger, som mennesker døbes på og til gennem den tosidede dåbspagt, har moderne teologer det ikke let med.

Så forsøger man at læse et mytisk-poetisk eller rituelt indhold ind i anskuelsen og glemmer stiltiende, at kristendommen for Grundtvig netop ikke var myte eller ritual. Dermed er ikke sagt, at man uden videre kan gengive, hvad Grundtvig mente og sagde.

Men i nutidens teologiske aktualiseringer af anskuelsen springer man stiltiende over den nødvendige kortlægning af, hvad Grundtvig ville med den man gør det let for sig selv at hæfte nutidig teologi op på symbolet Grundtvig. Noget lignende finder sted med kirkesynet.

Grundtvigsk Forum har afskåret sig fra Grundtvigs kirkesyn
Grundtvigs kirkesyn var yderst radikalt. Kirken skulle være en borgerlig indretning omkring fuld forkyndelsesfrihed, hvor der var plads til selv baptister og kvækere.

Den borgerlige indretning har spillet en rolle i grundtvigsk kirkepolitik op til i dag, men forsvares nu kun yderst sjældent oftest i de grundtvigske valgmenigheder.

Grundtvigsk Forum har med stiftsråd og sloganet den samarbejdende folkekirke valgt at afskære sig fra den kirkepolitiske kontinuitet, der i årene efter tidehvervsteologiens sejr i Kirkeligt Samfund udgjorde den meget spinkle historiske forbindelse til den grundtvigske arv.

Og her er det grundtvigske forum i tråd med en almen tendens i samfundet: tendensen til, at overordnede strukturer bliver værksteder for fælles beslutninger, som lægfolket den troende og i samfundet borgeren først opdager, er blevet effektueret, når det er for sent.

Slagordet demokrati har næppe været mere brugt end i disse år og ofte i kombination med Grundtvigs navn. Men slagordet dækker i høj grad over, at jordforbindelsen kappes af de mennesker, der i virkeligheden tager beslutningerne.

2. Grundtvig og samfundet
Grundtvigs tanker om samfundet og dets muligheder for at kunne tage fælles beslutninger var knyttet til folkelighedsbegrebet. I grundtvigske kredse har det i forlængelse af Grundtvig selv været, hvad man lidt selvmodsigende kan kalde god latin, at skelne mellem folkelighed og nationalisme.

Folkelighed repræsenterede og repræsenterer som begreb i lige så høj grad dannelse, mentalitet og væremåde som nationalitet.

I de senere år har man imidlertid i grundtvigske miljøer kritiseret folkeligheden som en nationalistisk dødvægt, parallelt med, at Hal Kochs fortolkning af demokratibegrebet har vundet frem i oprindeligt grundtvigske undervisningsinstitutioner ofte i kombination med kompetencebegrebet.

Enighedstvang svækker den frie debat
Fortolkere som Ove Korsgaard har forsøgt at slække den idehistoriske forbindelse mellem Grundtvig og Koch, andre har betragtet ham som den nutidige fornyer af Grundtvigs samfundssyn. Men samtidig med, at man bruger Kochs demokrati er samtale som aldrig før, svækkes demokratiet.

Tvangen til enighed dominerer på den frie debats bekostning, og man overser, hvad der for Grundtvig var et afgørende element: det enkelte menneskes aktive, indre såvel som ydre tilhørsforhold til folket, folkeligheden som den klangbund, der gjorde, at uenigheden ikke skulle være en ubehagelig biomstændighed, men sammen med den langt vigtigere følelse af delagtighed og ansvarlighed forudsætningen for, at man kunne nå frem til enighed.

3. Grundtvig og skolen
Slagordet demokrati har som sagt vundet frem i samfundet parallelt med, at kontrolforanstaltningerne er vokset og beslutningerne tages i lag, der ligger over den almindelige borgers og oftest unddrager sig hendes eller hans mulige deltagelse.

Dansk undervisningspolitik var tidligere i vidt omfang baseret på grundtvigske anskuelser og i et vist omfang konkretioner af disse: staten dannede rammen, borgerne havde mulighed for selv at fylde den ud og styre det, der kom ud af det. Ved hjælp af en salamiteknik hugges der bestandig led af denne grundtvigske samfundsmodel.

De grundtvigske skoler lagde vægt på landbrug og håndværk
Livslang læring erstatter skolen for livet i takt med, at tilførelsen af kompetencer til det enkelte menneske står i centrum.

Fastholdes den grundtvigske livsoplysning som dannelsens mål, sker det oftest i stiltiende forglemmelse af, at den for Grundtvig ikke kunne tænkes uden om eller uafhængigt af en vægtlæggen på praksis, på faglig duelighed, som for de grundtvigske skoler i regi af først og fremmest landbrugs- og så håndværkermiljøer i de 150 år efter folkehøjskolens fremkomst var så selvfølgelig, at man i de grundtvigske skolemiljøer, der trods alt stadig holder fast i livsoplysningen, i dag har svært ved at forholde sig til det reelle problem, som sammenhængens bortfald udgør.

Grundtvig bliver et symbol, livsoplysning et af flere meget få slagord, som dækker over en reel videreførelse af grundtvigsk undervisnings uopgivelige tematisering af menneskelivet, men uden at tingene hænger sammen i den enhed af næringsliv/livsopretholdelse og livstolkning, som de gamle kendte.

Grundtvigs navn bruges i flæng
Der er nok, der i kirke og samfund vil kalde sig grundtvigske. Men oftest dækker selvbetegnelsen ikke over andet end et ønske om at give sine ord vægt, legitimere dem med den autoritet, et nationalt symbol altid besidder. Der er nok, der gerne vil repræsentere Grundtvig. Der er næsten ingen, der virkelig står i en forlængelse af hans virke.

Forskning skal oversætte Grundtvig til nutiden
En mulig vej til at nå til et virkeligt møde med Grundtvig kunne være at gribe fat i konkretionerne. Edvard Brandes pegede i 100-året for Grundtvigs fødsel på, at hans tankeverden ikke var sammenhængende og dybest set blot var ophøjelsen af hans egne livserfaringer til ideer ed alment forpligtende indhold.

Grundtvig ville have givet ham delvis ret, men samtidig påpeget, at han som visionær digter var i kontakt med mere end sig selv. Med konkretionerne bliver det muligt at stille en række afgørende spørgsmål:

Hvad kom der ud af Grundtvigs virke? I hvor høj grad var de konkrete resultater i overensstemmelse med synerne, de visionære sammenhænge i Grundtvigs tekster, hvor et billede af fremtiden lader sig ane som en fjern række af blå bjerge i horisonten? Og lader det sig gøre at fastholde anskuelserne, samtidig med, at man når til forståelse af konkretionernes tidsbundethed og/eller forbundethed med samfundsformer og strukturer, der ikke eksisterer mere?

Her kunne Grundtvigforskningen være en uvurderlig hjælp, men kun, hvis den holder fast i sin egentlige opgave: historisk kortlægning af forfatterskabets syner, deres udmøntning i anskuelser og deres konkretisering i sammenhænge, der rækker ned til nutiden og på det grundlag en kvalificeret drøftelse af, hvorledes man kan oversætte Grundtvig til nutiden, til den virkelighed i kirke, samfund og skole, der er anderledes, end den var på Grundtvigs tid.

Artiklen er forkortet (red.).

Kim Arne Pedersen er ph.d. og valgmenighedspræst i Odder.