Nekrolog: Wilfrid Stinissen er gået ind til Livet

Morten Olsen afviste Tyskland og

Karmelitermunken Wilfrid Stinissen (1927-2013) har udgivet en række spirituelle bøger og anses for at have stor betydning for spiritualiteten i den vestlige kirke i dag. Han døde lørdag den 30. november 2013. Foto: Kuno Arnkilde.

Wilfrid Stinissens betydning for økumenien i Norden er uvurderlig. Nu er han død, skriver forfatter Grethe Livbjerg

I de sidste år har Wilfrid Stinissen ofte udtrykt sin længsel efter Det store mötet. Nu har han oplevet det, som er titlen på en af hans bøger: Jag dör inte, jag träder in i livet.

Og dog føles det så uvirkeligt, at han nu har forladt os. Han var et usædvanligt levende menneske, til stede i nuet og med enorm arbejdskraft, altid interesseret i livet omkring sig. Indtil for et par uger siden var han taknemmelig for og kommenterede interessante links, man sendte ham.

Allerede som 16-årig vidste han, hvad han ville med sit liv og indtrådte i 1943 i et karmeliterkloster i Belgien. Adspurgt for nylig om han i dag ville tilråde så tidlig indtræden, svarede han nej, men tiden var en anden dengang, og han var opvokset i et hjem, hvor daglig messe og bøn var naturligt integreret i familiens liv. Også to af hans søskende gik i kloster, en nu afdød bror som karmelit, og en søster er franciskanerinde på Færøerne.

LÆS OGSÅ: Karmeliterordenen opstod, da eremitter bosatte sig på bjerget Karmel

Broder Wilfrid fortsatte sine studier ud over de tre års filosofi og fire års teologi, og efter at have doktoreret i filosofi var han en tid professor i dette fag. Karmeliterklostrene i Belgien havde en del udadrettet arbejde, men i 1960-erne besluttede ordenen, at der i hver provins skulle være et rent kontemplativt kloster.

Belgiske karmeliternonner havde i 1950-erne grundlagt et kloster i Glumslöv, Sverige, og det var søstrenes store ønske at få karmelitisk vejledning, så det var nærliggende for de belgiske brødre at søge et egnet sted i nærheden. I 1967 købte ordenen et forfaldent husmandssted i Norraby på den skånske slette. Dér flyttede broder Wilfrid ind sammen med tre medbrødre. I 1973 udvidedes med nabohuset, en gammel skole, som blev ombygget til retrætehuset Karmelgården. I samtalerummet dér har broder Wilfrid tilbragt utallige timer med at give åndelig vejledning.

LÆS OGSÅ:
"Der var kun Jesus og mig og det tidløse nu" (Else Marie Kjerkegaard fortæller om en samtale med Wilfrid Stinissen)

Broder Wilfrid var med hele sin person præst. Han blev præsteviet på festdagen for den hellige præst Jean-Maria Vianney, kendt som sognepræsten af Ars, og på mindekortet for sin præstevielse lod han trykke dennes ord: Hur stort det är att vara præst! Om han fattade det, skulle han dö.

I de år spirede en retrætebevægelse frem i Sverige med det inspirerende centrum i Berget, Rättvik. Broder Wilfrid var en af pionererne, og i nogle år gik turen ofte til Rättvik for at lede kursus/retræte dér. I begyndelsen var det i samarbejde med Hans Hof, professor i religionsfilosofi. De to udgav sammen en bog Meditation og Mystik, men inden den udkom, skiltes deres veje. Broder Wilfrid kunne ikke følge Hof, der var præget af zenbuddhisme. Men den nære forbindelse til Berget beholdt han.

LÆS OGSÅ: Hvad er retræte?

Broder Wilfrid betydning for økumenien i Norden er uvurderlig, og det var en særlig glæde for ham, da han i en jubilæumsmesse i Rättvik, efter tilladelse af sin medbroder biskop Anders Arborelius, kunne indbyde alle til at modtage kommunionen.

Et sted i Norge sidder en teolog og skriver doktorafhandling om broder Wilfrids teologi. Den kan blive spændende. I de 43 år, jeg har haft nær kontakt med broder Wilfrid, har han været meget åben over for nye teologiske strømninger, men samtidig dybt rodfæstet i Karmel.

Deltagerne i hans retræter bad ham om at udgive retræteforedragene i bogform. Det var svært at tro ham, når han kunne sige, at det faldt ham vanskeligt at skrive og at han i grunden slet ikke havde lyst til det, for hans bøger er udkommet i en stadig strøm. Først på et frikirkeligt forlag, siden på flere svenske forlag, og de er oversat til mange sprog. De læses i alle kirkesamfund og af ikke-kristne. Den mest solgte og nok mest elskede er I dag er Guds dag, som for nylig er udkommet på dansk i nyt oplag.

Hans styrke har altid været, at han kunne udtrykke dybe tanker i et enkelt og let sprog. Jeg mødte en journalist, som op af lommen trak et slidt eksemplar af Natten er mit lys, som er broder Wilfrids fortolkning til nutidigt sprog af Johannes af Korsets ikke altid så lette tanker. Den bog havde reddet ham ud af en depression.

I sine sidste år elskede broder Wilfrid at citere Leonard Cohens berømte sætning: "There's a crack in everything, that's where the light gets in. Der findes en revne, et åbent sår, i mennesket, og det er dér lyset - Gud - kommer ind.

I en samtale med sin gode ven, pinsepræsten Peter Halldorf, fremhævede han det, som kan blive hans vigtigste eftermæle:

"Jeg har en idé, jeg ved ikke, om man vover at skrive det ... Vi lever i svære og forvirrede tider. De fleste mennesker er trætte og slidte, de lider af komplekser og neuroser. I sådan en tid lader Gud en ny hellighedstype træde frem. En, der ikke består i det, den katolske Kirke gør, når man saligkårer - man undersøger da om kandidaten har levet dyderne på en heroisk måde - men en hellighed, der består i en accept af egen svaghed. Det er i mine fiaskoer, jeg mest af alt kan møde Gud. Når jeg stiller mig midt i min svaghed og råber til Gud om barmhjertighed, så kommer jeg Gud nær."

"Jeg tror at Gud i denne kaotiske tid er tilbøjelig til at dispensere fra det gamle hellighedsideal. Jeg ville næsten sige, at det nu er tid til helgener på dispensation. At Gud lader sin barmhjertighed strømme rigeligere over os end tidligere. Gud tager os elendige mennesker, hvor vi er. Han arbejder med det forhåndenværende materiale. Han har ikke ændret plan med os mennesker, Han ønsker også nu i vore dage, at vi bliver hellige. Måske er det vor tids særlige nådegave at få en dybere forståelse af hellighedens væsen: At hellighed ikke består i at være fejlfri, men i en grænseløs tillid til Gud.

Broder Wilfrid er gået ind til Livet. Han har ikke forladt os, men beder for os.

Grethe Livbjerg er katolik, forfatter, retræteleder og redaktør.