Synspunkt

Frikirkepræst: Godt, at Mette Bock fik kirkeministerbilen

Det er positivt for den kirkelige mangfoldighed, at det blev Mette Bock, der fik kirkeministerbilen, mener frikirkepræst Mikael Wandt Laursen

En minister, der tydeligt står ved sin kristne overbevisning og samtidigt som liberal ønsker, at kirkelivet kan få lov til at udfolde sig mere frit, er et godt udgangspunkt for en spændende ministerperiode, skriver frikirkepræst Mikael Wandt Laursen

Med valget af Mette Bock (LA) som ny kultur- og kirkeminister får vi en kompetent minister, der kan levere et nybrud i forhold til trossamfundenes bidrag til civilsamfundet og sætte gode rammer for livskraftig kristendom.

En minister, der tydeligt står ved sin egen kristne overbevisning, er flittig kirkegænger og samtidig som liberal ønsker at fjerne snubletråde, så kirkelivet kan få lov til at udfolde sig mere frit, er et rigtigt godt udgangspunkt for en spændende ministerperiode for alle parter.

Der findes masser af engagerede mennesker i kirkelivet i Danmark, som hellere end gerne vil være med til at bidrage til civilsamfundets udvikling. Men der findes samtidig begrænsninger og til dels en mistænkeliggørelse, der stillier sig i vejen.

Frikirkepræster kan ikke få lov til at være hospitalspræster eller fængselspræster. Men hvorfor ikke skabe lighed for loven, når frikirkepræsterne med det netop vedtagne enighedspapir både skal opfylde et decorum (værdigheds)-krav og igennem et kursus i dansk ret og demokrati? Og hvorfor ikke åbne op og give både folke- og frikirkepræster lov til at blive både social- , skole- og asylpræster? Lad de præster og trossamfund, der kan frembringe økonomien og motivationen til en sådan indsats, få lov til at komme til.

Det indebærer dog, at vi som samfund ser positivt på trossamfundenes bidrag i stedet for at møde dem med mistænksomhed.

Enighedspapiret lægger op til mistænksomhed med blandt andet krav om særlige foranstaltninger mod ”religiøse forkynderes billigelse af kriminelle handlinger.” Den nye kirkeminister kan trække i en anden retning. Nu er enighedspapiret en realitet, men forslaget fra Danske Kirkers Råd om lægge kurset i dansk demokrati som en del af pastoralseminaret, hvor religiøse forkyndere kommer til at sidde side om side med folkekirkepræster, er dog et skridt i en positiv retning i forhold til afmystificering og lighed for loven.

Også på det folkekirkelige område kan ministeren bidrage til bedre rammer for en livskraftig kristendom. Sognepræst Katrine Lilleør har foreslået, at pengene skal følge brugeren, også i en folkekirkelig sammenhæng. Lad de kirker, der søndag efter søndag er fuldt besat, få en større del af kirkeskatten, frem for at pengene skal fordeles ligeligt med de kirker, hvor man måber, hvis der sidder over fem stykker.

En kirke, der er nærmest ligeglad med antallet af kirkegængere, skal ikke økonomisk ligestilles med en kirke, der lægger tid, kræfter og hjerteblod i at formidle en livskraftig kristendom, der giver genklang i den danske folkesjæl.

Det er positivt for den kirkelige mangfoldighed, at det blev Mette Bock, der fik kirkeministerbilen. Hun har udvist en åben og inkluderende tilgang til det brede kirkelige landskab. Forhåbentlig kan hun skelne mellem sit ministerembede som kulturminister og kirkeminister. Vi har ikke brug for en mere kulturel folkekirke eller kirkelighed, men for en livskraftig kristendom, der nok vil skabe kultur, men som først og fremmest har et kristent budskab på hjertet.

Mikael Wandt Laursen er frikirkepræst og journalist