Kulturkristne danskere foretrækker ferie for påskefejring

Når det så gælder folks deltagelse i kirkens påskefejring, er det derimod rigtigt, at den jo ikke så nær matcher juleaften. En væsentlig årsag til det er, at hvor julen er centreret om hjemmet, børnene og meget stærke familietraditioner, er påsken blevet ”rejse ud ferie”, mener sognepræst Kaj Bollmann. Foto: icarmen13 - Fotolia / Scanpix

Langt de fleste var udmærket klar over, hvorfor vi fejrer påske. Den kulturkristne basis fungerer stadig i Jyllinge. Noget helt andet er det med påsketroen
Kaj Bollmann, sognepræst i Jyllinge

Påsken bliver næppe nogensinde i Danmark en højtid på linje med julen. Påsketroen er som mysterium langt sværere at forholde sig til end julebudskabet, men langt de fleste danskere ved godt, hvorfor vi fejrer påske, mener sognepræst Kaj Bollmann

Biskopperne har taget initiativ til et fremstød for folkekirkens påskefejring. Fint nok, for jo mere vi kan gøre for at styrke folks opmærksomhed på kirkens største højtid, jo bedre.

Der er imidlertid en implicit præmis i initiativet, som jeg vil stille et stilfærdigt spørgsmålstegn ved: at den almene viden om påskens betydning er ved at forsvinde.

Spørgsmålstegnet hviler blandt andet på vores netop overståede konfirmanduge i Jyllinge, hvor mere end 140 konfirmander har arbejdet med påske fra en masse forskellige vinkler fra drama over udsmykning til salmedans til ”Hil dig, frelser…” og diskussion af, om Peter eller Judas var den største forræder. Jeg er sikker på, at de ved, hvad påskens indhold er!

En gruppeaktivitet i ugen var også i år at gå i det lokale center og interviewe tilfældige forbipassrende om deres forhold til tro og til påsken ud fra faste spørgsmål. Det er fjerde år, vi har den aktivitet, og årets to grupper nåede cirka 75 interviews.
 
Med hensyn til viden om påsken var resultatet præcis det samme som de foregående år: Langt de fleste var udmærket klar over, hvorfor vi fejrer påske. Den kulturkristne basis fungerer stadig i Jyllinge.
 
Noget helt andet er så det med påsketroen: Også i år var andelen af dem, der angav at tro på Jesu opstandelse, cirka en tredjedel af de adspurgte i Jyllingecenteret. Man kan spørge sig selv, om det er mange eller få. Især når næsten halvdelen svarede ja til spørgsmålet, om de tror på spøgelser eller overnaturlige væsener!

Min konklusion går i retning af, at der stadig er en stor kulturkristen viden om påskens indhold – i modsætning til pinsen, hvor selv en kirketjener, i et af de sogne, hvor jeg tidligere har været præst, på pinselørdag et år sagde til mig: ”Jeg kan aldrig huske det der med, hvad pinsen står for!”

Når det så gælder folks deltagelse i kirkens påskefejring, er det derimod rigtigt, at den jo ikke så nær matcher juleaften. En væsentlig årsag til det er, at hvor julen er centreret om hjemmet, børnene og meget stærke familietraditioner, er påsken blevet ”rejse ud ferie”. Det betyder, at både den kirkelige påskefejring og folkelige traditioner i hjemmet med gækkebreve og lignende kommer til at stå svagere.

Det var Margrethe Auken, der engang sagde, at definitionen på den nære menighed i modsætning til den fjerne er, at den nære menighed ved, hvorfor den burde have været i kirke i påsken! 

Svaret på det arbejder mange kirker jo heldigvis med allerede i form af forskellige – oftest ganske velbesøgte – særlige gudstjenesteformer som for eksempel familiegudstjenester palmesøndag, skærtorsdagsmåltid i kirken, langfredagsmusik og festgudstjeneste påskedag og andre påskeaktiviteter. Der er ingen columbus-påskeæg, men et område, der måske kunne dyrkes, var at tilbyde skolerne påskearrangementer, ligesom man har juleafslutninger.
 
Påsken bliver næppe nogensinde i Danmark en højtid på linje med julen. Påsketroen er som mysterium langt sværere at forholde sig til en julebudskabet. Men kommer mennesker ind i en kirke i løbet af påskeugen, må de aldrig være i tvivl om, at det er højtiden over alle højtider, der er i gang.

Kaj Bollmann er sognepræst i Jyllinge og panelist ved kristendom.dk.