- Pinsen er et moderne kommunikations-under

Pinseunderet var – udover at være et under i religiøs forstand – også et moderne sprog- og kommunikationsunder, skriver sognepræst Asser Skude. - Foto: Leif Tuxen.

Guds ånd er overalt, ligesom internettet. Men fællesskabet i Guds ånd er langt dybere end fællesskabet gennem døde computere, skriver sognepræst Asser Skude i sin pinseprædiken på kristendom.dk

Evangeliet til pinsesøndag hos Johannes er del af Jesu afskedstale til disciple: Her taler Jesus til dem - før hans egen tilfangetagelse, død og bortgang. Jesu tale til disciplene er en foregribelse af det, der skal komme. Det er en prædiken om Talsmanden eller Sandhedens Ånd, der skal komme over disciplene, når han selv er taget fra dem. Det er naturligvis pinsen og pinsedag, der hentydes til.

Hvad skete der så egentlig pinsedag? Jo, det hørte vi om i dagens epistel fra Lukas Apostlenes Gerninger: Her oplevede disciplene, at Guds ånd steg ned iblandt dem. Alle havde de forskellig kulturel baggrund og talte forskellige sprog. Men da Guds ånd kom, forstod de, hvad hinanden sagde, også selvom de hver især talte på deres eget sprog.

Pinseunderet var udover at være et under i religiøs forstand også et moderne sprog- og kommunikationsunder: For sproglige forskelle blev overvundet.

Det er med pinsen som med internettet
Som jeg skrev første gang i Et moderne kommunikationsunder i juni-juli-august nummeret 1998 af Kapernaum sogns kirkeblad kan man med fordel drage paralleller mellem pinseunderet og vores moderne kommunikationsunder: Internettet.

Internettet bringer alverdens folk med forskellig baggrund sammen. For sproget på Internettet er det samme over hele jorden. Det er det fælles sprog, som computere over hele verden taler med hinanden, når de er forbundet.

Ingen, der vil på Internettet behøver dog at lære dette sprog (HTML), som computerne snakker sammen, for selv det klarer computeren i de fleste tilfælde. Det er faktisk overraskende let at kommunikere via

Internettet også med folk på den anden side af kloden, folk med en gammel eller ny computer, folk med anden hudfarve, andet sprog, anden kultur: Ethvert menneske med en computer og et modem og en telefon kan bruge Internettet.

Det er demokratisk, alle er lige, ingen er bedre stillet end andre på forhånd. Faktisk lyder det for godt til at være sandt.

Internettet har døgnåbent 
Internettet er uafhængigt af nationale forsamlinger eller regeringer, uafhængigt af internationale konventioner eller love. Så godt som alt er tilladt på godt og ondt. Så godt som alt findes her.

Og det kræver også, at man selv sorterer imellem informationerne. Men dertil får man hjælp af forskellige såkaldte søgestationer, som hjælper én til at finde det, man søger.

Man kan også sammenligne Internettet med verdens største bibliotek, hvor man selv er bibliotekaren. Det er selvsagt sin sag at finde hoved og hale i det. Hvert år afholdes der endda konkurrencer i at søge på Internettet eller at surfe på nettet, som det hedder. Nettet har oplysninger om alt for alle til alle.

Alle kan kommunikere med alle og om alt på én og samme tid. Vildt fremmede mennesker kan mødes her: En del ægtefæller har mødt hinanden første gang på Internettet.

To gange har jeg således giftet par, som traf hinanden første gang ikke via et fysisk møde, men via internettet! Internettet er åbent døgnet rundt, og tilgængeligt overalt på jorden.

Guds ånd er også allestedsnærværende
I den forstand giver det mening at sammenligne Internettet med Guds Ånd. For Guds ånd er allestedsnærværende: Guds ånd er nærværende over alt på jorden. Guds ånd skeler ikke til kulturel eller sproglig baggrund. For Guds Ånd er alle lige, der kommer til ham.

Guds ånd binder alverdens kristne menigheder sammen med én fælles ånd, dvs. det tror og arbejder en del kristne i hvert tilfælde for - bl.a. i den såkaldte økumeniske bevægelse. Jesus beder til, at Guds Ånd må skabe enhed imellem alle, som tror for at verden må tro.

Guds ånd skaber og opretholder liv, inspiration, hjælp, håb og tro for kristne jorden over.

Guds menighed er åben for alle
Ligesom enhver på kloden kan få adgang til Internettet, kan enhver blive optaget i Guds menighed ved at blive kristen: Det sker ved at lade sig døbe til fællesskabet af troende, hvor Guds Ånd virker og fornyer med liv og vækst. Fra dåbsdagen og til evighed vil Guds Ånd være med det menneske overalt hvor det færdes.

Helligånden er samtidig mere end blot et kommunikationsunder.

Helligånden er mere end Internettet: Guds Ånd, der steg ned pinsedag var og er et religiøst under, som fejres hvert år af over en milliard kristne verden over. Mennesket kan leve uden Internettet (ja, det kan faktisk lade sig gøre!), men intet menneske kan leve uden Guds Ånd.

Internetfællesskab er en illussion
Uden ånd bliver menneskelivet tomt og uden hverken indhold eller retning. Mennesket er en åndelig skabning, som behøver Guds ånd, der giver liv og inspiration. Guds ånd samler alle kristne sammen i et verdensomspændende netværk af levende mennesker, ikke ligesom Internettet et netværk af døde computere. Guds Ånd skaber fællesskaber af levende mennesker af kød og blod.

Derimod er fællesskabet via Internettet illusion, for det sker via en telefonlinje. Men det er ikke nær så konkret som det kristne fællesskab og samvær af levende mennesker.

Pinseunderet, hvor Guds Ånd kom, gav disciplene én fælles identitet, ét fælles ståsted. Der gik det op for dem, at Guds Ånd skaber liv og indgyder tro, håb og kærlighed i og mellem mennesker. Guds Ånd giver disciplene nyt mod og et håb for fremtiden: Håb om, hvordan de skal bringe budskabet om Guds søn ud i verden.

Vend tilbage til din dåb!
Da Helligånden faldt på apostlene pinsedag, kom evangeliet om den korsfæstede og opstandne Kristus dem ved på en ny måde. Derfor holdt apostlen Peter efterfølgende sin berømte pinseprædiken.

Peters prædiken var vedkommende og tilhørerne følte sig ramt. Det stak dem i hjertet, står der i Apostlenes Gerninger. Derfor spurgte de Peter: Hvad skal vi gøre?

Hans svar var: Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse. Så vil I modtage Helligånden som gave, for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere ja, alle dem som Herren, vores Gud vil kalde på fra både nær og fjern.
Oversat til vores situation som døbte, kan Peters svar formuleres sådan: Vend om og tilbage til jeres dåb! For er vi kommet væk fra dåben, er vi kommet væk fra det, som er vores udgangspunkt: I dåben og troen er alt, hvad vi behøver: Her rækkes Helligånden og syndernes nådige forladelse.

Omvendelse er derfor at vende tilbage til den plads hos Gud, som vi fik ligesom den gang da vi kom til dåben og modtag Guds kærlighed og omsorg.

Vi har et navn hos Gud
Ved dåben, der typisk er ved indgangen til livet, mindes vi om, at Gud rækker os livet og Gud vil tage hånd om det lille barn fra det er helt spæd og hele livet igennem, men også efter døden vil Gud rækker os livet, nemlig det evige liv.

Det evige liv modtager vi allerede ved dåben, hvor Gud meddeler barnet sin absolutte kærlighed og omsorg. Barnet får nu et navn hos mennesker og hos Gud.

Det navn, vi modtog i dåben, er det navn, som Gud skal kende os ved, og det er gennem det navn, som siges ved dåben, at vi modtager fællesskab med Gud, og vi bliver del af et fællesskab af døbte, som er kirken, nemlig mennesker med én fælles identitet, én fælles tro og et fælles håb, troen på Guds uophørlige kærlighed til mennesker og hans uransagelige veje til at nå menneskene med sin kærlighed og nærvær ligesom dengang da han sendte sin ånd til de fortvivlede disciple pinsedag.

Lov og tak og evig ære dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen

Asser Skude er præst i Bispebjerg Brønshøj Provsti.