Præst om jobopslag: Tro kan ikke måles eller vejes

Personligt ville jeg ikke drømme om at søge et embede, hvor man efterlyste en troende præst, skriver sognepræst Jens Kvist i en kommentar til et menighedsråds jobopslag

Nu skal jeg ikke blande mig i, hvad et menighedsråd skriver i deres stillingsopslag, det må de naturligvis selv om. Personligt ville jeg ikke drømme om at søge et embede, hvor man efterlyste en troende præst. Hvad mener man med ordet troende? Bibeltro eller hvad?

Det ord er også noget sludder. Tro kan jo ikke måles eller vejes. Det troede disciplene ganske vist, da de bad Vorherre om at give dem mere tro eller en større tro.

Men hvad fik de til svar? "Hvis I havde tro som en sennepsfrø, ville I kunne sige til træet der, at det skulle rykke sig op med rode og plante sig i havet" (som om almindeligt havearbejde ikke er træls nok!).

Troen kommer af det, der høres
Det, der ligger i det svar er: Man kan ikke få mere af noget, man ikke har. Troen kommer af det, der høres, det er ikke noget, man render rundt med i større eller mindre doser.

Den stærkeste trosbekendelse er den, faderen til en epileptisk dreng fremsætter, da han som svar på Jesu ord: Alt er muligt for den, der tror, siger: Jeg tror, hjælp min vantro! (Mark. 9,23f).

For øvrigt er eksemplet med den troende præst ikke så enestående, som artiklen fremstiller det. Da Tove Fergo var kirkeminister, valgte hun Thomas Kristensen fra Hvide Sande som prædikant ved Folketingets åbning med den begrundelse, at hun ville være sikker på at høre en præst, der troede på Gud (det var lige efter Grosbøll). Hun sagde det i det mindste med et glimt i øjet!

LÆS OGSÅ: Missionsmand med åbent sind

LÆS OGSÅ: Thomas Kristensens prædiken ved Folketingets åbningsgudstjeneste i 2003