Problematisk: Migrantmenighed beder dåbskandidater om at adlyde præsten

"Efter en evangelisk-luthersk forståelse står det enkelte menneske i et direkte forhold til Gud, og der er ikke brug for nogen præst som mellemmand mellem Gud og mennesker. Alle kristne er i deres dåb ordinerede til præster for Gud, og det særlige præsteembede er sat i verden af hensyn til sakramenternes rette forvaltning og evangeliets rene forkyndelse, og ikke for at kræve lydighed af menigheden," mener konsulent og blogger Mogens S. Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I migrantmenigheden Church of Love skal dåbskandidaten love at adlyde præsten for at blive døbt. Der er stof til en vigtig teologisk samtale mellem folkekirken og migrantmenigheden, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen i sin blog

Da en stor del af debatten om Folkekirkens Migrantarbejde har handlet om sogne- og indvandrerpræstens (Massoud Fouroozandeh) dåbspraksis som præst i en migrantmenighed (Church of Love), er det meget interessant, at der i Kristeligt Dagblad mandag var en reportage fra en dåbsgudstjeneste i migrantmenigheden i lørdags, hvor tre voksne iranske konvertitter fra islam blev døbt:

LÆS REPORTAGEN HER: Det handler ikke om måden, men om nåden

Præsten stiller dåbskandidaterne otte spørgsmål, som de forventes at svare ja på: Erkender I, at I er syndere? Erkender I, at Jesus Kristus døde for jeres synders skyld og stod op på den tredje dag? Tror I på, at Jesus Kristus er den eneste frelser? Er I villige til at vende ryggen til synden og med hjælp fra Helligånden at leve et helligt liv?

Lover I at adlyde Guds ords anvisninger? Lover I at adlyde Jesus og aldrig benægte ham? Lover I at leve som søskende i Guds universelle menighed? Lover I også at adlyde jeres præster og kirkens tjenere og landets love? Derefter gør præsten korsets tegn for deres pande og siger: Så kan vi døbe jer i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Dåbskandidaterne går ned i dåbsbassinet. En af kirkens ledere siger: Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvorefter dåbskandidaten neddykkes.

Døbefont eller dåbsbassin gør ingen forskel - dåben er den samme
Dåben i migrantmenigheden tager sig meget anderledes ud end en sædvanlig dåb også af voksne i folkekirken. Den største visuelle forskel er naturligvis, at dåben sker med neddykning i et dåbsbassin i migrantmenigheden, mens den i folkekirken sker med overøsning ved en døbefont.

Teologisk set gør det imidlertid ikke nogen forskel, om dåben sker ved overøsning eller neddykning. Det helt afgørende er, at dåben foregår i den treenige Guds navn, som det netop er tilfældet i migrantmenigheden, og derfor er der her tale om en genuin kristen dåb, som naturligvis anerkendes i folkekirken og (de allerfleste) andre kirker i verden.

LÆS OGSÅ:Kan biskopper forbyde en præst at døbe?

I forhold til det autoriserede folkekirkelige dåbsritual er der tale om et afkortet ritual. Ligesom i folkekirken er der dog en egentlig tilspørgsel. I det folkekirkelig ritual er tilspørgselen bygget op over forsagelsen og trosbekendelsens tre led, således at dåben sker på basis af bekendelsen af den kristne tro.

Problematisk: "Vil du adlyde præsten?"
I migrantmenighedens tilspørgsel er der også elementer af forsagelsen og trosbekendelsen, men der hvor tilspørgselen for alvor skiller sig ud fra den, der praktiseres i folkekirken, er i det ottende og sidste spørgsmål, hvor dåbskandidaterne som betingelse for dåb må love at adlyde jeres præster, kirkens tjenere og landets love.

Det må naturligvis forventes af landets borgere og det gælder naturligvis også kristne at de adlyder landets love, og gør vi ikke det, risikerer vi at blive straffet. Men selvom en dåbskandidat ved med sig selv, at han ikke kan love at overholde færdselsloven eller andre af landets love, skulle det vel ikke diskvalificere vedkommende fra at blive døbt. Dertil kommer, at man som kristen kan komme i den situation, at ens samvittighed drevet af kærlighedens lov kan tvinge en til at bryde landets lov!

Det er imidlertid et endnu større problem, at en anden dåbsbetingelse er, at dåbskandidaten skal love at adlyde præsten (og kirkens øvrige tjenere). Efter en evangelisk-luthersk forståelse står det enkelte menneske i et direkte forhold til Gud, og der er ikke brug for nogen præst som mellemmand mellem Gud og mennesker. Alle kristne er i deres dåb ordinerede til præster for Gud, og det særlige præsteembede er sat i verden af hensyn til sakramenternes rette forvaltning og evangeliets rene forkyndelse, og ikke for at kræve lydighed af menigheden!

Hvis Kristeligt Dagblad har refereret korrekt fra migrantmenighedens dåbshandling, så er der stof til en vigtig teologisk samtale mellem folkekirken og migrantmenigheden.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent