Prædiker Manu Sareen mon imorgen?

På stående fod finder jeg det mildest talt spændende, hvad det kommer til at betyder for folkekirken med Manu Sareen som kirkeminister, skriver sognepræst Gudmund Rask Pedersen. Foto: PALLE HEDEMANN/Nordfoto

Hvad med om den til enhver tid siddende kirkeminister tog sig af prædikenen ved Folketingets åbningsgudstjeneste, spørger sognepræst Gudmund Rask Pedersen i sin blog

Jeg er ikke lige p.t. klar over, hvem der prædiker ved Folketingets åbningsgudstjeneste i morgen tirsdag den 4. oktober. Sikkert, og meget passende, en folkekirkepræst.

Nu behøver det jo ikke være en præsteviet person. Hvis en ordineret folkekirkepræst, og hvorfor ikke bare lade sognepræsten på stedet stå for den del, tager sig af altertjenesten, så kan prædikestolen og prædikenen overlades til en anden. Hvad med om den til enhver tid siddende kirkeminister tog sig af den del?

Eller er det bare fuldstændigt langt ude i skoven at forestille sig det? Og således måske også et tegn på, hvor langt vi er kommet i retning af at måtte erkende, at kirke og stat her: folketing og regeringsmagt ikke længere er inderligt forbundet?

På stående fod finder jeg det mildest talt spændende, hvad det kommer til at betyder for folkekirken med Manu Sareen som kirkeminister. En politiker som i mine ører gang på gang i både den ene og den anden sag har talt gode menneskelige ord. En mand, som virker rolig og velovervejet, og som ganske sikkert med flid og ansvarlighed vil røgte sit ministerhverv.

Og så har vi tillige med Manu Sareens indvandrerbaggrund og nu ministerudnævnelse fået en mini-Obama i lille Dannevang. Tillykke med det!

Spørgsmålet er så, om det altsammen, inklusive de Radikales og øvrige regeringspartiers kirkepolitiske mål in mente, er endnu et tegn på, hvordan den nuværende (for mig at se, på mange måder, fine, løse) binding mellem stat og kirke løsnes. Og en dag i en ikke så fjern fremtid helt opløses, så det slet ikke længere er spørgsmålet, hvem der mon prædiker ved Folketingets åbning, for det er der ingen, der gør, fordi der slet ingen gudstjeneste er i den anledning. Hvorfor i alverden skulle der dog være det?

Gudmund Rask Pedersen er sognepræst og blogger på eftertanke.dk