Reformkatolik: Pave Frans vil tale mere til hjertet end til hjernen
"Jeg ser valget som udtryk for, dels at kardinalerne har ønsket en pastoral pave, dels en pave som ikke var belastet af en fortid i kurien," skriver formand for den katolske reformbevægelse Vi Er Også Kirken Kaare Rübner Jørgensen
Hvad betyder valget af Jorge Mario Bergoglio som pave?
"Det er ikke noget dårligt valg, hvis man ser på, hvem kardinalerne ellers kunne have valgt. Interessant er to ting. Den ene, at kardinalerne så hurtigt kunne samles om ham (selv om vi selvfølgelig ikke ved, hvor mange stemmer han fik ud over de nødvendige 77), den anden, at de helt har negligeret Benedikts opfordring i sin fratrædelsestale om at vælge en yngre pave. For 76 år gammel kan man jo næppe sige, at de har gjort det. Helt overrasket, som mange kommentatorer har været, skal man dog ikke være, for dels var kardinal Bergoglio en af favoritterne i 2005, dels var han også i år blandt favoritterne på John Allens liste i National Catholic Reporter."
"Jeg ser valget som udtryk for, dels at kardinalerne har ønsket en pastoral pave, dels en pave som ikke var belastet af en fortid i kurien. Der har også været opbakning bag tanken om endelig at få en pave, der ikke var europæer, endsige italiener. Men helt at slippe hverken det europæiske eller det italienske har man dog heller ikke villet, for Bergoglio kommer fra Argentina, der er det mest europæiserede land i Latinamerika. Og da hans forældre er udvandret fra Italien, må han også være spiselig for italienerne."
"Jeg ser også valget som udtryk for, om ikke uenighed blandt kardinalerne, så i det mindste en vis usikkerhed om, hvem der skulle følge efter Benedikt. En yngre mand ville man tydeligvis ikke have, for med ham kunne man risikere, at han kom til at sidde i 25-30 år, hvilket ingen ønsker (sporene fra Johannes Paul IIs lange pontifikat skræmmer). Så vælger man en kompromiskandidat på 76, en slags overgangspave som Johannes XXIII i 1958 (han var 77 minus 1 måned, da han blev pave)."
Hvordan vil han være forskellig fra pave Benedikt?
"På det dogmatiske og seksualmoralske område vil der ikke være nogen forskel. Men han er ikke den teologiske professor, der prøvede at argumentere intellektuelt for kristendommen i en post-kristen tidsalder. Vi vil komme til at se en pave, der først og fremmest er pastoral, en ydmyg pave, der kan tale til folk (hvad Benedikt bestemt ikke kunne) og ved sin jævne livsførelse giver et eksempel til efterfølgelse. Han vil også blive en social pave, de fattiges pave, der taler mere til hjertet end til forstanden."
"Læg i den forbindelse mærke til hans brystkors. Det er ikke af guld eller forgyldt som de andre kardinalers og biskoppers kors, men af et billigt metal. I det synes han at følge Helder Camara, de fattiges ærkebiskop af Recifes eksempel. Under Andet Vatikankoncil opfodrede han gentagne gange sin bispekolleger om at samle deres gyldne kors sammen og erstatte dem med en kors af træ eller andet billigt materiale. Kort sagt: han vil være en helt anden type end Benedikt."
Hvad forventer du dig af den nye pave?
"Ikke ret meget, hvis vi taler om reformer. For ham kommer fornyelsen ved, at katolikker bliver mere troende i deres livsførelse, ikke ved strukturelle ændringer. Måske vil han lægge vægt på kollegialitet og foretage en begyndende decentralisering af beslutningsprocesserne i kirken. Det kan man da i det mindste håbe. Han har tidligere talt imod gifte præster, men mon ikke alligevel han bliver nødt til at acceptere dem? Han er stort set ukendt med forholdene i Vatikanet, så han får svært ved at rydde op og bringe sit nyt hus i orden - men det er helt afhængig af, hvem han indsætter som ledere af de forskellige kontorer og vælger som sine nærmeste rådgivere og medarbejdere."
"Det kan også blive spændende at se, hvor mange biskopper han vil bede om at trække sig på grund af deres skandaløse håndtering af de mange sexsager. Skal han vinde amerikanernes og irernes hjerter - hvilket kan være svært, da han ikke taler engelsk - skal de fleste udskiftes."
"Men han kan godt løbe ind i problemer med hensyn til sit hjemland. Under militærdiktaturet var den pavelige nuntius i Buenos Aires bonkammerat med en af juntalederne og kom regelmæssigt i den fangelejr, hvor de internerede sad, inden de blev kastet ud fra flyvemaskine over Atlanterhavet. Det hævdes, at han noterede navnene på de indsatte. Omkring 2000 ønskede den argentinske regering at få adgang til nuntiusens indberetninger og få ham udleveret til forhør. Begge dele afviste Vatikanet. Manden er nu død, men gentager regeringen i Buenos Aires kravet om arkivadgang, vil han som argentiner få svært ved af afvise dens ønske. Gør han det, vil han blive upopulær i sit hjemland, hvor han som kardinal og ærkebiskop allerede har været på kant med præsidenten og regeringen."
"Nej, egentlige reformer må vi vente med til hans efterfølger. Men derved være ikke sagt, at han ikke kan blive en god pave. Det er så tydeligt noget helt nyt, vi har fået."
Kaare Rübner Jørgensen er formand for den katolske reformbevægelse Vi Er Også Kirken