Skolereform, biskopper og konfirmander

Konfirmation

Konfirmanderne er mere ukoncentrerede, end da de mødte om morgenen, det siger næsten sig selv. Dertil kommer, at de kun har et kvarter til at nå fra skolen til kirken, og det er lige i underkanten, skriver sognepræst Jens Kvist. Foto: Christian Roar Pedersen

Er konfirmandundervisningen dårligere stillet efter skolereformen? Det må man desværre svare ja til, mener sognepræst Jens Kvist

Lørdag den 29. november bragte Kristeligt Dagblad en fællesudtalelse fra biskopperne om konfirmationsforberedelsens ændrede stilling i forbindelse med den nye skolereform. Man kritiserede her undervisningsministerens egen tolkning af folkeskolelovens § 53. Det rejser naturligvis nogle spørgsmål, som redaktøren af kristendom.dk har bedt mig om at svare på.

Det første spørgsmål lyder: Er konfirmandundervisningen dårligere stillet efter skolereformen? Det må man desværre svare ja til. Omend ikke det er gået så dårligt som frygtet.

Men konfirmanderne er mere ukoncentrerede end, da de mødte om morgenen, det siger næsten sig selv. Dertil kommer, at de kun har et kvarter til at nå fra skolen til kirken, og det er lige i underkanten.

Læs også: Vil regeringen sætte folkekirken på plads? 

Så bliver der spurgt, om det er rimeligt, at konfirmandundervisningen i et sekulært samfund som Danmark skal ligge i skoletiden? Burde andre religioner også have ret til at have undervisning i skoletiden? Det sidste først: Vi har ifølge Grundloven religionsfrihed her i landet, men ikke religionslighed.

Ifølge samme grundlov har folkekirken en særstatus her i landet. Derfor er det også rimeligt, at konfirmationsundervisningen har en særstatus.

Grundlovens § 4, der siger, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten, handler ikke kun om økonomi. Det er ikke tilfældigt, at begge institutioner har ordet ”folke-” foran sig.

Det sidste spørgsmål går på, hvad min holdning er til, at biskopperne skriver direkte til undervisningsminister Antorini og på den måde blander sig i politik. Jamen, jeg mener ikke, at man blander sig i politik, fordi man forventer, at en minister holder loven.

Læs også: "Biskopper har ret og pligt til at blande sig" 

Folkeskoleloven siger klart, at konfirmandundervisningen skal ligge inden for folkeskolens undervisningstid (§ 53). Derfor er der heller ingen kristendomsundervisning på skoleskemaet i 7. klasse. Og alligevel sparker ministeren et ”så vidt muligt” ind her, hvilket helt og aldeles må stå for hendes egen regning.

Så hvem blandede sig egentlig først? Biskoppernes erklæring ser jeg derfor ikke som en utidig indblanding i politik, men som en naturlig og loyal opbakning om konfirmandundervisningens status i deres stifter.

Læs også: Stender: Hemmelig plan skal adskille kirken fra staten