Sognepræst: Folkekirken gør klogt i ikke at gå i for små sko!

Hvad er egentlig passende til en sort borgerdragt med hvid pibekrave fra 1600-tallet - krølhårede pudderparykker og hornbriller, spørger sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Jeg har små børn og når jeg køber sko til dem, så er det en tommelfingerregel at der skal være 1½ cms luft til at vokse i. Det ville klæde flere af os præster, at blive som børn igen og gå i for store sko! De sidste dages debat om, hvorvidt det er passende for en præst at have kondisko på under præstekjolen rejser, om ikke andre spørgsmål, så i hvert fald spørgsmål som: Er det klogt af kirken at gå i for små sko?

LÆS OGSÅ: Sognepræst: Præstens påklædning kan godt komme til at skygge for budskabet

Ja, det er mega-kikset at have hvide kondisko på til en sort kjole. Det er ikke street for en pæn præst i sin bedste alder, som Michael Schwensen fra Tversted at gå i hvide kondier til sin sorte embedsdragt. Det er dårlig stil, men det er der jo så meget der er, og smag og behag er forskelligt, også blandt præster.

Jeg har god stil. Jeg bruger stiletter, når jeg skal være festlækker og kondisko, når jeg løber (eller jeg ville helt sikkert gøre det, hvis jeg gjorde). Ikke omvendt. Når jeg er iført præstekjole, har jeg matchende sorte sko på. Jeg klæder mig helt og aldeles passende, også under kjolen. Jeg er opmærksom på, hvad der passer til kjolen, og derfor bruger jeg meget diskret makeup, ingen ørenringe, har en klassisk opsætning af mit lange hår og lakerer ikke mine fingernegle. Jeg forsøger at ramme den helt rigtige neurale, noble, kønsløse stil, som den sorte kjole fordrer. Og det lykkes. Jeg får ingen klager over min påklædning fra min provst.

Men her under debatten om, hvad der passer til vores præstekjole, har det alligevel slået mig, at det ikke er nok. For hvad er passende til en sort borgerdragt med hvid pibekrave fra 1600-tallet? Er det ikke krølhårede pudderparykker og hornbriller? Og der sætter jeg grænsen.

LÆS OGSÅ: Stender: Kondisko under præstekjolen? Vi er blevet middelmådige i folkekirken

Diskussionen om præsters fodtøj må falde for bagatelgrænsen. Der er også præster, der har virkelig grimme briller og frisurer, og det vil ligesom ingen ende tage, hvis vi skal til at se præster efter i sømmene for dårlig stil.

Men hvis vi er heldige, kan kondisko-sagen fra Tversted være med til at sætte tjenestedragtens funktion og betydning på dagsordenen igen. Måske endda uden at det på forhånd er afgjort, at den vi har, ikke alene er den sorteste og stiveste, men også den eneste tænkelige. Sådan ca. på niveau med evangeliet selv.

LÆS OGSÅ: Hvad står præstekjolen for?

Michael Schwensen har et gedigent luthersk anliggende, når han siger, at han vil ligne menigheden. Det var Luthers tanke, at præsten ikke skulle skille sig ud gennem sin påklædning. At vi gør det alligevel, er der mange gode grunde til. Blandt andet fungerer det som tydeliggørelse af, at vi præster ikke står der i vores eget ærinde.

Jeg er ikke fortaler for, at præster ingen tjenestedragt skal have, men hvor ville jeg ønske, den var hvid og venlig med passende farverig og festlig stola. Det ville ikke alene kommunikere kristendom som glæde og fred det ville også åbne mulighed for en regnbuefarvet palet af passende fodtøj.

Hanne Jul Jakobsen er sognepræst og panelist ved kristendom.dk.