Menighedsrådsvalg 2016

Sognepræst: Et menighedsråd kan gøre en forskel

Formidlingen af nutidig og genuin kristendom til alle aldre er selvfølgelig den helt centrale opgave. Den har menighedsrådet masser af muligheder for at arbejde med, skriver sognepræst i Jyllinge, Kaj Bollman. Foto: Leif Tuxen.

Vores menighedsråd har ansvar for 6 millioner kroner årligt. Hvis du stiller op i dit eget sogn, kan du være med til at bestemme, hvordan I skal bruge jeres penge og kræfter, skriver sognepræst i Jyllinge, Kaj Bollman

Denne artikel er fra menighedsrådsvalget i 2016.

Tiden for menighedsrådsvalg nærmer sig, og selvom vi ikke har flere konkurrerende lister i vores sogn, vil jeg alligevel kalde årets menighedsråd et kampvalg. For det er en kamp at finde nye medlemmer nok selv i et stort sogn som Jyllinge.

I vores sogn er der 13 mennesker i menighedsrådet ud over præsterne. Ved det kommende valg skal vi i hvert fald gerne finde 8 nye incl. suppleanter. For sygdom, dødsfald, alder og andre prioritereringer i livet har tømt suppleantlisten så godt og vel.

Denne gang går vi utraditionelt til værks for at fylde stolene i menighedsrådet: Vi har lavet en helsides annonce i lokalavisen, udformet som en stillingsannonce med beskrivelse af, hvad opgaven er, hvad vi tilbyder, og hvad vi forventer af nye opstillede.

At udforme den annonce blev en spændende udfordring, som stillede skarpt på, hvad et menighedsråd kan og skal betyde i et sogn. De vigtigste punkter er for mig at se følgende tre:

1) Kristendom i øjenhøjde: Formidlingen af nutidig og genuin kristendom til alle aldre er selvfølgelig den helt centrale opgave. Den har menighedsrådet masser af muligheder for at arbejde med.

2) Tilhørsforhold til den lokale kirke: Sognebørnene skal kunne sige ”vores kirke” om både bygningerne og det, der foregår i dem. Medansvar og medleven, det har menighedsrådet nøglen til.

3) Lokalt samarbejde og netværk: Kirken kan være en vigtig spiller i lokalsamfundet. Menighedsrådet kan samarbejde med andre om musik, kultur, livsoplysning og diakoni. Samarbejde med skoler og daginstitutioner er vitalt.

Et menighedsråd kan gøre en forskel i et sogn. Vores menighedsråd har ansvar for et budget på 6 mio. kr. Det er ikke en cigarkasse, der forvaltes, og det betyder noget, hvordan pengene bruges.

Når vores menighedsråd hvert år uden at blinke sætter et rundhåndet beløb af til en konfirmanduge, og stort set alle mand engagerer sig som frivillige i ugen, så er de med til at give konfirmanderne en intens oplevelse af, at kirken ikke bare er præstens undervisning, men meget mere og mange flere.

Når menighedsrådet går ind både med penge og frivillige til at arrangere fællesspisning for ofrene for oversvømmelserne efter orkanen Bodil i 2013, så gør det en forskel, både konkret og i folks billede af kirke og kristendom.

Heldigvis er det gamle skarpe skel mellem forkyndelse som præstens monopol og ”mursten og mørtel” som menighedsrådets gebet for længst afløst af samarbejde om både indhold og praktiske forhold - i hvert fald som oftest. Menighedsrådet har medansvar for og medindflydelse på gudstjenesten, på konfirmationsforberedelsen, på hvilke aktiviteter og arrangementer, der udbydes, og hvad der er penge til af nye initiativer.

Menighedsrådet kan gøre livet surt ved at vende ryggen til og afvise alle præstens gode forslag. Men menighedsrådet kan også være med til at skubbe på og skabe liv, hvis de synes, at præsten er for forsigtig.

Der er masser af gode grunde til at interessere sig for menighedsrådets arbejde og/ eller ligefrem stille op til valget.

I vores stillingsannonce har vi samlet det i følgende stikord: Opgaver med mening fra de dybe spørgsmål i livet til det helt praktiske, indflydelse på kirkens rolle i lokalsamfundet, opbakning og interesse fra sognets beboere og muligheder for personlig udvikling i et trygt miljø samt medansvar for et anseligt budget.

Vi er meget spændte på at se, om der kommer respons på annoncen, samtidig med at den gode gamle ”prikke-på-skulderen”-metode for at få gode folk til at stille op bestemt ikke er opgivet!