Stender: Folkekirken har i dag fået en afviklingsminister

"Hvorfor skulle den radikale Marianne Jelved være anderledes end den radikale Manu Sareen? Folkekirken skal løsrives fra staten trin for trin. Det er radikal kirkepolitik, og formodentlig er det også regeringens uofficielle kirkepolitik," skriver Poul Joachim Stender om Marianne Jelved som ny kirkeminister. Foto: Leif Tuxen.

Marianne Jelved vil fortsætte Manu Sareens linje - men hun vil være mere effektiv i sit arbejde for at adskille kirke og stat, skriver sognepræst Poul Joachim Stender i en kommentar til udnævnelsen af den nye kirkeminister

Hvad er forskellen mellem Manu Sareen og Marianne Jelved? Intet! Folkekirken har igen fået en minister, som vil arbejde for en adskillelse af kirke og stat.

LÆS OGSÅ: Marianne Jelved bliver ny kirke- og kulturminister

Ved De Radikales landsmøde på Nyborg Strand i 2013 vedtog forsamlingen, at de ville gå ind for en adskillelse af kirke og stat. Det kom ikke bag på nogen. Det havde de tidligere ment.

Folkekirken er en succeshistorie - indtil nu
Manu Sareen gjorde alt, som den partisoldat han er, for at få kørt kirken i position til denne adskillelse. Taktikken var klar. Det skulle ske med små skridt ad gangen, ligesom dengang EF blev til EU og selvfølgelig uden, at det blev nævnt med et eneste ord.

LÆS OGSÅ: "Drop planerne om et kirkeligt ledelsesorgan"

I 165 år har folkekirken haft en kirkeordning, der gør kirken til en succeshistorie. Folkekirken klarer sig i dag bedre end de lutherske kirker i Sverige, Norge og Tyskland. Det kan blandt andet ses på antallet af medlemmer. Det var Manu Sareen ligeglad med. Han nedsatte et udvalg, der skulle undersøge, hvilken kirkeordning der kunne være bedst for folkekirken.

Tusindvis af kirkefolk græmmede sig. Hvorfor finde en ny kirkeordning for folkekirken, når den allerede har verdens bedste ordning? Men målet for den radikale kirkeminister var defineret af hans parti. Adskillelse mellem kirke og stat!

Menighedsrådsmedlemmerne er mod et kirkeråd
Første skridt i denne langvarige proces var at få etableret et kirkeråd. Med sådan et kirkeråd kunne folketinget begynde at trække sig tilbage fra folkekirken. Rådet skulle nemlig udtale sig samlet på folkekirkens vegne. Det skulle klare alle indre anliggender selv. Og samtidig skulle rådet fungere som et organ folketinget kunne udbetale bloktilskud til og dermed komme fri af blandt andet den direkte statslige støtte til præsternes og biskoppernes lønninger.

LÆS OGSÅ: Menighedsrådsformænd: Et kirkeråd bliver et politisk talerør

Høringssvarene til det nedsatte udvalgs fremlæggelse af tre forskellige kirkeordningsmodeller viste, at menighedsrådsmedlemmerne var modstandere af et kirkeråd. Men det var de kirkelige organisationer ikke. Med Landsforeningen af Menighedsråd i front så organisationerne en mulighed for at få ny magt, hvis de kunne blive medlem af det påtænkte kirkeråd.

Endnu har det nedsatte udvalg ikke udtalt sig om, hvilken kirkeordning, det vil fremlægge for kirkeministeren. Men alle kender svaret, fordi svaret var givet på forhånd. Det vil anbefale et kirkeråd på trods af menighedsrådsmedlemmernes modstand. Og her kommer den nyudnævnte kirkeminister ind i billedet.

Marianne Jelved er ny kirkelig afviklingsminister
Hvorfor skulle den radikale Marianne Jelved være anderledes end den radikale Manu Sareen? Folkekirken skal løsrives fra staten trin for trin. Det er radikal kirkepolitik, og formodentlig er det også regeringens uofficielle kirkepolitik. Og første trin er etableringen af et kirkeråd.

Vi har derfor i dag fået en kirkeminister, eller rettere sagt, en afviklingsminister. Hendes vigtigste opgave er at gøre sig selv og kirkeministeriet overflødig.

LÆS OGSÅ: Er folkekirken ved at blive nedlagt?

Med hende ved roret vil den udvikling, som Manu Sareen indledte, fortsætte. Men mere effektivt end det ville være sket under Sareen. Marianne Jelved er en dreven politiker.

Poul Joachim Stender er sognepræst