- Teologistudiet tjener både teologiens og kirkens sag

På universitetet er der rum for, at også de vanskelige spørgsmål bliver taget op, mener studieleder ved Det Teologiske Fakultet i Århus, Peter Lodberg

Den teologiske kandidatuddannelse ved universiteterne i København og Århus giver en privilegeret adgang til at søge præsteembede i Den Danske Folkekirke.

Set fra mit bord som studieleder for den teologiske uddannelse på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet er der derfor ingen tvivl om, at teologiuddannelsen i Århus, som jeg kan udtale mig om, er forpligtet på at betragte sig selv som en uddannelse, der skal og kan bruges som en præsteuddannelse.

Ligesom universitetet uddanner medicinere, der bliver læger, eller jurister, der bliver advokater eller dommere, sådan skal teologi uddanne teologer, der kan blive præster, provster og biskopper i folkekirken.

Studiets opbygning udruster til præstegerningen
Sammenhængen mellem teologiuddannelse og arbejdet som teolog i folkekirken afspejler sig i teologistudiets opbygning:

- grundige studier i de bibelske fag, hvor Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente læses på grundsprogene hebraisk og græsk

- gennemgang af kirke og kristendommens historie med inddragelse af grundtekster på bl.a. latin

- drøftelse af dogmatiske problemstillinger som skabelse, frelse og kirke med særlig vægt på luthersk kristendomsforståelse

- indføring i etik og religionsfilosofi, der bl.a. sætter fokus på kristendommen og den nye ateisme, eller forholdet mellem tro og viden

-introduktion til missionsteologi og økumenisk teologi, der analyserer kristendommen globale udbredelse og kristendommens forhold til andre religioner (islam, ny spiritualitet, hinduisme og buddhisme)

-arbejde med praktisk teologi, der beskæftiger sig med kirkens rolle i det moderne samfund med inddragelse af ritualforskning, kommunikationsteorier og overvejelser om forholdet mellem folk, nation, stat og kirke

Fagene udvikler sig løbende
De enkelte fag og fagenes indre sammenhæng, der tilsammen gør den teologistuderende til teologisk kandidat, er udviklet gennem mange hundrede år lige siden teologi sammen med jura blev det første fag ved Middelalderens universiteter.

Også i dag foregår der en udvikling af de teologiske fag. Der kommer nye til som f.eks. religionsteologi eller økumenisk teologi, der har været med til at åbne den teologiske refleksion i forhold til den religiøse og teologiske mangfoldighed, der præger vores tid.

Men også inden for de enkelte fag sker der en fornyelse. Nye læsemåder, nye kildetekster, nye problemstillinger og nye metoder sætter deres præg og kalder på stillingtagen og engagement.

Teologi og kirke har fælles interesse
Det interessante ved den danske model er, at den vigtigste aftager af teologiske kandidater, folkekirken, hilser det velkomment, at der hele tiden sker en fordybelse og en udvikling af de teologiske fag, fordi det også er med til at holde folkekirkens forkyndelse og øvrige arbejde på omgangshøjde med de standarder, der præger et frit og selvstændigt universitetsstudium.

I denne sammenhæng kan det være illustrativt at henvise til digterpræster Kaj Munk, der mente, at der på det teologiske studium burde være en lærestol i fritænkeri, fordi alle teologer, der ønskede at blive præst, skulle kende til følelsen af, at det kunne jo være, at kristendommens forkyndelse er falsk og usand.

Universitetet giver rum for, at også de vanskelige spørgsmål bliver taget op.

Folkekirken ønsker selvstændige præster
Det er mit klare indtryk, at folkekirken er interesseret i at ansætte dygtige teologer, der kender deres stofområde i dybden, er vant til at arbejde selvstændigt og har fået redskaber til at holde sig selv i gang, at de kan forny sig, så de som teologisk uddannede præster er i stand til at tyde og tolke det kristne evangeliums indhold i forhold til den tid, som er vores.

Forholdet mellem teologi og kirke er således uden adskillelse og uden sammenblanding. Det tjener teologiens og kirkens sag på samme tid.

Teologi i Århus reorganiseres
Teologiuddannelsen på Aarhus Universitet har siden 1942 været organiseret inden for rammerne af et selvstændigt teologisk fakultet, der med årene har udviklet sig til også at omfatte religionsvidenskab og arabisk.

I forbindelse med Aarhus Universitets kolossale vækst igennem de sidste tre år arbejdes der i øjeblikket på rektors initiativ med en faglig reorganisering, der også omfatter organisatoriske sammenlægninger mellem fakulteter, centre og institutter.

Det er sandsynligt, at der også vil ske forandringer med Det Teologiske Fakultet. Måske vil det vokse og indoptage andre uddannelser eller måske vil det blive lagt sammen med andre fakulteter.

Kun ét er i skrivende stund sikkert: Teologiuddannelsen i Århus vil forblive intakt, og vi arbejder på at kunne gå styrket ud af de forandringsprocesser, Aarhus Universitets bestyrelse har sat i gang for at bringe universitetet frem på den europæiske rangliste.

Aarhus Universitet vil gerne være det bedste universitet i Danmark, og det bliver interessant at se, om de aktuelle initiativer vil fremme den udvikling.

Hele Danmark har brug for teologer
Mit forbillede i denne sammenhæng er Institut for Statskundskab. Her behøver man ikke et fakultet til at uddanne statsvidenskabsfolk, der regnes for at være de bedste i landet. Det afgørende er, om man har en klar faglig profil og selvbevidsthed med dygtige undervisere, forskere og studerende på højt internationalt niveau. Hertil kræves gode ideer og ressourcer til at gennemføre dem.

Statskundskab uddanner kandidater til at arbejde i stat, kommune, region, private virksomheder og internationale organisationer. Teologi uddanner medarbejdere til folkekirken, som er én af de vigtigste institutioner i det danske samfund, og sådan bør det også være i fremtiden.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også kan bruge sin teologiuddannelse inden for andre samfundsområder, kirkesamfund, organisationer og i det private erhvervsliv. Teologi er studiet af kristendom i fortid, nutid og mulige fremtid. Det har både folkekirken og hele det danske samfund brug for.

Peter Lodberg er studieleder ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.