Ti gode grunde til at blive døbt

Tvivl kan ramme ind i enhver del af kristenlivet. Men dåben er trosstyrkende: Ja, jeg tvivler og fejler, men jeg er døbt, og det står fast, mener sognepræst Kim Legarth Foto: Foto: Privatfoto

At blive døbt er en ren gavebod af gode ting: tilgivelse, frelse, fællesskab, helliggørelse. Men der er ingen direkte motorvej til himlen: mangler troen, så frelses man ikke, uanset om man så er døbt eller ej, skriver sognepræst Kim Legarth

Dåben markerer et klart 'før' og 'efter', om dette 'før' så har en varighed af et par minutter, måneder eller 80-90 års varighed.
Der sker noget stort for dåben er stor. Der er stor forskel mellem den døbte og den ikke døbte. Dåben er fantastisk værdifuld.

Men hvorfor er den egentlig så værdifuld? Ja, kan man som med en anden 'top 10' opstille ti gode grunde til at blive døbt?

Det er, hvad jeg vil forsøge her i det følgende. At blive døbt er en ren gavebod af gode ting; foran en vil der åbnes en hel palet af gode ting.

LÆS OGSÅ: 23 år og døbt to gange

Rækkefølgen af de følgende ti punkter kan man sikkert diskutere. Jeg tager udgangspunkt i dåbsritualets indledende takkebøn:

"Vi takker dig, himmelske Fader,
fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb"

1. Man får Gud som far
hvori du gør os til dine børn
Ethvert menneske er skabt i Guds billede og har derved Gud som sin skaber. Det er fantastisk stort at være skabt af Gud. Ikke af en ond skabergud, men af den store, kærlige, treenige Gud.

Som skabt er man naturligvis elsket, lige nøjagtig som man er. Det ændrer dåben ikke på; Guds kærlighed er urokkelig den samme, sådan som Paulus skriver:

Gud viser sin kærlighed til os ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Rom 5,8). Det vil sige, også før vi var døbte, var vi elskede.

Det gamle Testamente fortæller om, hvordan Gud ud af alle de gudsskabte mennesker udvalgte sig et folk: Israel. Han indstiftede en pagt med dem og pagtstegnet af omskærelsen.

Den nye pagt har på samme måde et pagtstegn: dåben (Kol 2, 11-12). I dåben skæres det syndige menneske væk og et nyt menneske opstår (Rom 6,4).

LÆS OGSÅ: Dåben i kristendommen

Det døbte menneske går fra at være Guds elskede skabning til at være Guds elskede barn. Og eftersom Jesus er hans søn, må det jo rent familiært betyde, at vi også får ham som bror.

Den første dåbsgave man får, er derfor også bønnen, der henvender sig til Gud som vores far, den bøn vi kender som Fadervor.

2. Man får Helligånden
og skænker os Helligånden
Der er nogle kristne kirker, hvor man føler sig nødsaget til at bede konstant: Giv os mere af Helligånden giv os mere Ånd.

Men du kan ikke få mere Helligånd, end du har i forvejen. Vores mål må være ikke at få mere Helligånd, men at Helligånden må få mere af os (det vi senere vil kalde for 'helliggørelse').

At Helligånden må få mere kontrol over vores opførsel, mere kontrol over vore tanker, mere af vores tid i bøn og lovsang. Men som kristne, så har vi al den Ånd, som vi overhovedet kan få. Og ham får vi tildelt i dåben.

Helligånden er en person, og han kommer i ét stykke og ikke bid for bid. Han kommer som en hel person, han kommer komplet, og han kommer for at leve i os for evigt.

3. Tilgivelsens liv åbnes
med syndernes forladelse
Jeg ville nok have slået punkt tre og fire sammen, men min kone argumenterede kraftigt for at lade tilgivelsen få sit eget punkt.

For i dåben åbnes der ikke bare op for adgangen til Guds tilgivelse og derved frelsen i det evige liv hvilket i sig selv er fantastisk men ved at opleve sig tilgivet, kan man netop tilgive andre.

Dåbens liv er et liv som en, der er tilgivet som vi også forlader vores skyldnere.

4. Vores frelse er bundet op på den
og det evige liv
Løftet om det evige liv er også knyttet til dåben: Den, der tror og bliver døbt, skal frelses, siger Jesus (Markus 16,16).

Frelsens tilegnelse afhænger af dåben, men ikke som 'tom' automatik, at bliver man døbt, så er motorvejen til himlen en ren rutinesag. Jesus fortsætter: ...men den, der ikke tror, skal dømmes.

LÆS OGSÅ: "Man bliver ikke kristen af at blive døbt"

Frelsen er bundet op på de to ting: Dåb og dåbens personlige tilegnelse igennem troen. Mangler troen, så frelses man ikke, uanset om man så er døbt eller ej.

Dåbsritualet fortsætter:

"Vi beder dig:
Tag i nåde mod dette barn,
som vi bærer frem for dit åsyn."

5. Man bliver en del af kirken
indlem det i din menighed
I dåben bliver man en del ikke af 'din menighed' forstået som Guds menighed. Den menighed, som vi synger om, der er jordens største under (DDS 345), det er:

1) både den lokale menighed i det pågældende sogn, hvor man bliver døbt (og det er derfor, at lørdagsdåb er en rigtig dårlig skik, fordi dåben så bliver løsrevet fra den menighed, som man jo her faktisk bliver en del af)
2) den nationale menighed og
3) den globale menighed af kristne overalt i hele verden.

Ja, på nær for eksempel den russisk-ortodokse kirke og andre kirker, der ikke anerkender vores dåb.

6. Man får et håndgribeligt tegn
og bevar det i dit samfund,
både her og hisset

Tvivl kan ramme ind i enhver del af kristenlivet. Da er det godt at have dåben som en handling, hvor Gud handler og hvis det er barnedåb som er sket på et tidspunkt, hvor man hverken kunne gøre til eller fra.

Det vil sige, at dåben kan stå som trosstyrkende: Ja, jeg tvivler og fejler, men jeg er døbt, og det står fast. Hvor jeg kan tvivle på alt muligt, endda min egen tro, så kan jeg ikke tvivle på dåbens faktum, hvor jeg har Guds løfte til mig, at han vil bevare mig.

LÆS OGSÅ: "Vi må ikke glemme, at det er Gud, der handler i dåben"

Som oldingen Grundtvig siger i sin dåbssalme, "Sov sødt barnlille" (DDS 674):

Gudsfingrene grande
slog kors for din pande,
Guds enbårne røst
slog kors for dit bryst,
thi skal ingen Djævel dig skade.
Nu kan i din dåb
med saligheds håb
din sjæl og dit hjerte du bade.

Nu kan i din dåb, nu både som barn, teenager, ung, ældre, ældst. Dåben er en fortidig begivenhed med en nutid og fremtidig virkelighed og virkning.

7. Man får adgang til nadverfællesskabet
Når man bliver en del af de troendes fællesskab, så åbner det også døren ind til de troendes måltid: Nadveren.

Bønnen efterfølges af to citater fra Bibelen, hvor den første direkte omhandler dåben, for det er missionsbefalingen med ordene:

Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet i døber dem

8. Helliggørelsen begynder herfra
og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer
Helligånden, der gives i dåben, åbner op for et fællesskab med Gud her på jorden med Helligånden som vores talsmand og vejleder.

Og vi kan ikke leve sammen med Gud på den måde, uden at det smitter af på vores liv; at vi kommer tættere på ham også i den måde, vi lever på. Og langsomt bliver den umulighed, som vi ser, at realiseringen af Jesu ord er, en mulighed for os.

LÆS OGSÅ: Kirken har fra ældste tid anerkendt barnedåb

9. Man får juridisk ret til kirkens serviceydelser
Ét er at være medlem af den universelle kirke, men med det medlemskab fører også i Danmark til et medlemskab af den kongelige danske folkekirke.

Og med den følger, at man har en juridisk ret til kirkens serviceydelser: Dåb, konfirmation, vielser, begravelse og sjælesorg.

Interessant, hvordan den katolske afladshandel her har fået sit moderne sidestykke. Nu hedder det ikke aflad, men kirkeskat.

Men med dåben og skattebilletten i hånden har man for eksempel ret til Guds velsignelse uanset hvordan og med hvem, man så vælger at leve sit liv og tro eller ej.

Ja, kære Johann Tetzel har bestemt ikke levet forgæves.

10. Man har juridisk ret til at sidde i menighedsrådet
En anden ting man har en juridisk ret til er at stille op til menighedsråd og blive valgt ind. Da der ikke er nogen krav til et medlem af folkekirken andet end betaling af kirkeskatten, så er der heller ikke til medlemskabet af menighedsrådet.

Så i teorien kan man forestille sig, at der bliver valgt folk ind i kirkens styrende råd, der hverken er troende eller deltager i sognets gudstjeneste. Men hvem anden end en døbt burde sidde og styre og lede kirken?

LÆS OGSÅ: Ti spørgsmål om dåben

Ti gode grunde til hvorfor man skulle døbes eller lade sine børn døbe. Der er faktisk ikke andet end gode grunde til dåben; en fantastisk indretning, som Jesus indstiftede, og som kirken har holdt fast i med rette.

Lige bortset fra de to sidste punkter, så er det ubegribeligt, at dåben giver adgang til og skænker så fantastiske ting. Men sådan er det, og det har vi heldigvis skrifteligt, ellers kunne det lige så godt være løgn.

Kim Legarth er sognepræst og blogger.