"Tilgivelse er kærlighedens lim"

Kunne du forestille dig at være i et parforhold uden at have adgang til tilgivelsens mulighed, spørger parterapeut Ingrid Ann Watson. Foto: Privatfoto.

Man kan med fordel bruge påskens budskab om tilgivelse i et parforhold, mener parterapeut Ingrid Ann Watson

Et af påskens mere kontroversielle budskaber er højtidens megen fokus på lidelse og død. Bibelen taler om, at Jesus døde, så vi kunne få tilgivelse.Hvordan skal man opfatte det kristne budskab om synd og tilgivelse? Er det ikke blot en byrde at lægge på mennesker - eller kan der være en befrielse i selve begrebet, som vi af og til glemmer? Parterapeut Ingrid Ann Watson skriver om, hvordan man kan bruge påskens budskab om tilgivelse i et parforhold.

Kys frøen og bliv tilgivet
For mange mennesker er påsken en højtid der handler om forsoning og tilgivelse, hvor Jesu død og hans opstandelse fejres.

Jeg ser det som et fint billede på parforholdets soning efter tilgivelsen, ser vreden som døden og kærligheden som atter kommer frem som genopstandelsen. Og der imellem ligger tilgivelsen, soningen af den ukærlige opførsel som første til vreden og således er ringen sluttet. Tillidsbruddet er Jesus død og tillidens genoprettelse er Jesus genopstandelse.

Men kan vi bruge påsken og dens ord om tilgivelse til noget i parforholdet? Kan vi bruge påsken til andet end at male påskeæg og lave påskefrokoster?

Ja bestemt siger parterapeuten, for påsken og dens fridage kan bruges til bevidst, at få renset ud imellem jer, få ærligheden tilbage, få talt om alt som ligger imellem jer. Og dermed åbne for genopstandelsen af kærligheden i mellem jer, i stedet for at fortsætte vejen mod skilsmisse og sorg.

Så hvad ligger der af skuffelse og såretheder i jeres hjerter? Hvilke skygger har I tilladt at fylde imellem jer? Hvor har I været ukærlige i stedet for at gøre det gode i egentlig hellere ville? Hvad har du at bede om tilgivelse for? Og hvem kan du starte med andre end dig selv?

Brug påsken til at tilgive hinanden
Hvad med at bruge påsken til at tømme kurven af vrede og svigt og få gjort rent bord? Bruge Jesus ord om at: tilgive dem, Herre, for du vidste ikke hvad du gjorde.

Når man holder fast ved det utilgivelige, er det ofte fordi vi ikke ved bedre og genspiller den måde, vores forældre forholdt sig til skyld, straf og tilgivelse på. Andre gange er det af frygt for, hvad der vil ske, hvis vi giver slip. Vi ved ikke hvordan det vil føles, og vi er også usikre på, om vi måske vil falde sammen, hvis vi tilgiver. Og om den vi tilgiver egentlig fortjener at blive tilgivet. Det utilgivelige fylder godt og holder os oppe. Måske har det utilgivelige boet i os længe?

Kan du for eksempel stadig mærke de samme negative følelser, når du tænker tilbage på plageånden fra din klasse, der drillede dig eller gjorde dig til grin? Hvis du kan, har plageånden stadig den samme magt over dig som dengang. Svier det i maven, når du husker på den måde, din sidste kæreste valgte dig fra på? Så mangler tilgivelsen.

Mærker du vreden over for din ægtefælle fra i forgårs, hvor han igen glemte noget, der var vigtigt for dig? Så har du det problem, at din krop og psyke lider. Lider under vreden, som opvarmer væske i galdeblæren, som giver det videre ud i din krop til resten af dine organer. Din psyke som lider under din manglende sindsro og glæde. Øv, stakkels dig.

Du bliver ødelagt, hvis du ikke tilgiver
Vi er nødt til at tilgive fortiden og tilgive nutiden for at kunne leve glade sammen i fremtiden.

Tilgivelse er altid for din egen skyld, ikke for nogle andres, idet vreden og det utilgivelige slår os ihjel. Måske ikke i dag, men én dag. Ødelægger organerne, skaber furer i det ellers smukke ansigt og gør, at du snerrer uberettiget af købmanden. Og sikkert og vist er det, at det forpester dagen i dag, så dette bliver endnu en ulevet dag. For de eneste dage værd at leve er de som er vævet af smil og kærlighed.

Og har man én gang oplevet, hvor fantastisk en følelse det er, når sorgen, vreden, skuffelsen, naget eller hvad man nu har på hinanden slipper, vil man ønske at give sig selv den gave. Igen og igen ved tilgivelsens magt.

Jeg personligt tror også, at det er det eneste vi glædes ved, når vi engang når hinsides. Nemlig alle de dage vi satte glæden foran og tilgav os selv og vores partner, at vi er så utilgivelige, så ufuldendte.

Vi ved ikke bedre
Her har påsken tilbudet, nemlig tilbudet om at bruge Jesus som forbillede og tilgive de som ikke vidste bedre. Min tese er jo, at man i situationen ikke ved bedre. Vi tror vi er voksne med styr på alt men opdager gang på gang, at vores barnlige ubearbejdede følelser tager fusen på os, så vi gør andre (og os selv?) ondt.

Der er situationer, hvor du formodes at vide bedre. Men måske ville vi være fuldkomne uden denne fejl? En fejl som vi oven i købet er overlegne nok til at tro, vi har styr på, når vi udtaler at vi ved bedre. Jesus vidste, at vi ikke vidste bedre og lavede tilgivelsen til os. Sikke et held.

Kunne du forestille dig at være i et parforhold uden at have adgang til tilgivelsens mulighed? Nej vel. Kan det mon være en af grundene til mange skilsmisser, at vi ikke orker eller vil eller ved, hvordan man tilgiver? Ikke har lært, at i et parforhold er tilgivelse kærlighedens lim, kærlighedens budskab?

Kærlighedens død og opstandelse
Måske vi kan bruge påskens budskab i vores parforhold, så at den synd du begik, da du sårede mig ved din utroskab, er at ligne med Jesus død og kærlighedens død indeni mig. Og hvor opstandelsen er lig med mig der kommer i tanke om , at jeg kan bruge tilgivelse og huske, at Du ikke vidste bedre, hvorved der er mulighed for, at min kærlighed til dig kan opstå igen. Gå så ud og få noget hjælp, måske fra en parterapeut? Jesus gjorde jo heller ikke alt alene - vel?

Med ønsket om en vidunderlig tilgivelig og morsom påske.

Ingrid Ann Watson er parterapeut og kærlighedscoach. Hun er bogaktuel med Elsk ham igen.