Var judaskysset et falskt kys?
Måske satte Judas virkelig Jesus højt og forsøgte blot misforstået at tvinge Jesus til at vise sin sande magt. Teolog og forfatter Johannes Værge reflekterer over skærtorsdag aftens begivenheder
Jesus-disciplen Judas Iskariot er en gådefuld skikkelse. Hvordan kunne han finde på at forråde Jesus, som havde udvalgt ham til sin inderkreds og så med et kys?
Han er også en tragisk skikkelse: Ifølge Matthæusevangeliet fortrød han bitterligt, da Jesus var blevet dømt, leverede den pengesum, han havde fået som betaling for at hjælpe Jesu modstandere, tilbage, og hængte sig.
LÆS OGSÅ: Judas Iskariot
Historien er jo denne: Da Jesus og disciplene var kommet til Jerusalem til påskehøjtiden efter sammen at have vandret fra sted til sted, indgik Judas en aftale med Jesu modstandere, ledelsen ved templet, der anså Jesus for at være en skadelig forstyrrelse: Judas skulle lede et vagtmandskab til Jesus i ly af natten. Om dagen var der store skarer omkring Jesus, og det ville medføre uroligheder, hvis han blev pågrebet i al offentlighed.
Der blev aftalt et tegn, så vagterne ikke i mørket skulle tage fejl: Det er ham, som jeg kysser, grib ham
Kysset kan opfattes som udtryk for falskhed: Et menneskeligt svigt under dække af hjertelighed. Et par af evangelisterne angiver, at penge-belønningen spillede afgørende ind for Judas. Blandt andet på kalkmalerier er Judas derfor blevet skildret som en led gnier med forvrængede ansigtstræk.
Var Judas Jesus nærmeste fortrolige?
For nogle år siden blev der imidlertid fundet et skrift, Judasevangeliet, med en helt anden tolkning: Judas var i virkeligheden Jesu nærmeste fortrolige og handlede ud fra en dyb forståelse af Jesu væsen. Skriftets alder vurderes lidt forskelligt, men det er under alle omstændigheder fra en betydeligt senere tid end skrifterne i Det Nye Testamente, og det kan ikke bruges som historisk kilde. Men det viser, at Judas-skikkelsen har beskæftiget sindene og virket ansporende for fortsatte spekulationer.
LÆS OGSÅ: Kristendom.dk's tema om Judasevangeliet
En mindre yderligtgående tolkning kan bedre forsvares: Måske var Judaskysset ikke udtryk for falskhed, måske satte Judas virkelig Jesus højt, troede blot på ham ud fra gængse forestillinger om den kommende Messias som en skikkelse, der ved magt ville overvinde Guds fjender og håndgribeligt skabe et nyt, befriet rige på jorden.
Judas kan så have været utålmodig og opfattet det som nødvendigt at hjælpe nyskabelsen i gang: Hvis Jesu modstandere med magt ville hindre Jesus i hans opgave, ville Jesus slå til og vise sin sande magt. Ved at overgive Jesus til modstanderne ville Judas altså presse afklaringen frem.
Men Judas tog afgørende fejl af, hvad Jesus ville. Jesu ydmyghed var ikke et foreløbigt skjul, hans magt var af åndelig art.
LÆS OGSÅ:Fem berømte kys i Bibelen
Jesus vaskede også Judas fødder
På den anden side lader evangelisterne forstå, at Jesus havde en forudanelse af, hvad Judas var i gang med, og lod det ske som led i noget uafvendeligt: Det befriende budskab, han på Guds vegne satte ind i verden, ville provokere mørkets magter; han måtte dø for sit budskabs skyld. Ved opstandelsen bekræftede Gud budskabet.
Den sidste aften, disciplene var samlede med ham, skærtorsdag aften, rakte Jesus dem alle brødet og vinen, sprang ikke Judas, som ville forråde ham, over; heller ikke Peter, som ville fornægte ham. Og Jesus vaskede som tegn på sin omsorg alle disciplenes fødder.
LÆS OGSÅ: Skærtorsdag
Jesus stødte hverken Judas eller Peter ud af sit fællesskab. På grund af det dramatiske forløb af begivenhederne omkring Jesus i påsken er det forståeligt, at Judas bagefter kom i indre oprør og traf en forkert beslutning, men hvis han havde haft mulighed for at falde til ro og tage dét til sig, som Jesus havde vist ham, kunne han have indset, at han ikke behøvede at begå selvmord.
Johannes Værge er teolog og forfatter og panelist ved religion.dk.