Synspunkt

Sognepræst: Jeg håber, at Mette Bock vil tænke ud af boksen

Mit håb er, at Mette Bock vil skabe gode rammer for folkekirken midt i den brydningstid, vi står i. Udfordringerne er mange: Faldende dåbstal, faldende medlemstal og folk der stiller spørgsmål ved kirkens rolle i samfundet, skriver Christian Roar Pedersen om den nye kirkeminister, Liberal Alliances Mette Bock.

Kirkeministeren skal lytte, men hun skal også handle. Der er brug for store og nyskabende tiltag. Alt sammen selvfølgelig i samarbejde med alle kirkens mænd og kvinder, skriver mediekonsulent og sognepræst i Aalborg Stift, Christian Roar Pedersen

Jeg byder Mette Bock velkommen som kirkeminister. Det er et dannet menneske med en spændende profil, der nu er minister for kirken. Og så er hun kvinde i en ellers mandsdomineret regering, hvilket er et plus.

Mit håb er, at Mette Bock vil skabe gode rammer for folkekirken midt i den brydningstid, vi står i. Udfordringerne er mange: Faldende dåbstal, faldende medlemstal og folk der stiller spørgsmål ved kirkens rolle i samfundet.

Derfor er der brug for at tænke ud af boksen, men i folkekirken er det ikke altid nemt af finde ressourcer til nye tiltag. Meget er bundet op på fastlagte budgetter og gamle rutiner. En årlig innovationspulje på 50-100 millioner kunne være et interessant tiltag. Tingene gror fra neden i folkekirken, men der er brug for gødning for at få dem til at gro. Nytænkningen kommer ikke af sig selv. Som kirkeminister kan Mette Bock være med til at danne rammer for en fornyelse af kirken, som er nødvendig.

Viljen til at tænke nyt ligger allerede i regeringsgrundlaget, hvor man vil nytænke menighedsrådenes rolle. Jeg håber, at innovation tænkes ind i dette arbejde.

Konkret vil jeg pege på tre områder, som fortjener fokus fra kirkeministeren de kommende år:

1) Kirken skal spille en større rolle ved modtagelse af asylansøgere og flygtninge 

Kirkerne ligger spredt ud over hele landet og kan spille en central rolle i modtagelsen og integrationen af flygtninge og asylansøgere. Gennem Folkekirkens Asylsamarbejde foregår der allerede en flot indsats på det område, som fortjener at blive styrket. Ud over det diakonale aspekt ved at tage sig af de svage, er der en pointe i, at nytilkomne gennem folkekirken møder den måde at tænke religion på, som er kendetegnende for Danmark som et luthersk land. Den forestående reformationsfejring i 2017 er en god anledning.

2) Vi skal hæve dåbstallet

Dåbsprocenten har gennem årene været faldende. Den skal op. Ikke bare for at sikre medlemmer i foreningen, men fordi mission er en del af kirkens dna. Vi skal som kirke gå ud og gøre hele folket kristent. Dem, der ikke er døbt, skal døbes. Med næsten 25% ikke-medlemmer er der nok at tage fat på.

Dette arbejde kunne understøttes med rammer fra centralt hold, så der kunne lægges ordentligt fra land, når genkristningen af landet sættes i søen. Vi vedbliver jo ikke med at være et kristent land, hvis vi sidder på hænderne.

3) Hvad mener regeringen, når den skriver, at Danmark er et kristent land?

I det nye regeringsgrundlag står der, som det blev introduceret i det gamle, at Danmark er et kristent land. Det skal uddybes. Hvad mener regeringen konkret med det? Er der tale om en model, hvor man i landet har en ledende kultur og religion i Danmark?

Der tales om kristne værdier, men hvilke er de, og hvordan adskiller de sig fra de almenmenneskelige værdier? Spørgsmålene er mange, og de fortjener et svar, for vi er inde ved kernen af vor selvforståelse som danskere. Som kirke- og kulturminister kunne Mette Bock med fordel stå i spidsen for en proces, hvor man søger at komme et spadestik dybere i denne selvforståelse.

Mette Bock skal lytte, men hun skal også handle. Der er brug for store og nyskabende tiltag. Alt sammen selvfølgelig i samarbejde med alle kirkens mænd og kvinder. Det bliver spændende at følge arbejdet de kommende år.

Christian Roar Pedersen, sognepræst og mediekonsulent i Aalborg Stift