"Vi venter på, at Guden skal komme igen"
I adventstiden kan vi vælge at lade os inspirere af kirkerummets ro, samle tankerne og lytte, skriver sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Kristendom.dk bringer en række synspunkter om advent. Vi har spurgt: Hvad er dine forventninger i adventstiden? Hvad betyder forestillingen om Jesu genkomst for dig? Mener du, dette aspekt ved adventstiden bliver underbelyst i forkyndelsen?
Sognepræst Kristine Stricker Hestbech svarer:
Advent er tiden, hvor det hele går ud af takt. Tik tak siger uret uden for kirken. Tak-tik siger uret i kirken. For nu er det advent, og advent er nytår. Vær velkommen og champagne. Altså inden i kirken.
Udenfor er det kalenderlys, der tæller ned. Indenfor tæller vi op. Det første lys, det andet lys. Det tredje lys, som glider over i det fjerde og springer ud i bålet på træet.
Alt er nyt indenfor. Udenfor taler man om det gamle. Det gamle år som nu går på hæld. De gamle traditioner. De gamle skikke.
Indenfor venter vi. Venter på, at Guden skal komme igen. At han fødes ja, men ikke bare i krybben, også i dit liv. Vandrende som et lys.
Der er kirken også i utakt. For udenfor sættes tempoet op. Meget skal nås. Mange skal ses. Flere skal snakkes med. Der er meget lyd i december i Danmark.
I kirken er der stille. Stille musik. Stille bønner. Stille stilhed. For skal du høre, at Gud vandrer, må du lytte. Lytte og se. Se på lyset der vokser. Ligesom Hans nærvær kan vokse i dig, når du lytter.
Prøv at gå i sneen, i regnen, i solen et sted, hvor ingen biler er. Og prøv så at standse og lyt. Lyt til, hvor stille der bliver. Lyt til vinden, til åndedrættet. Det vibrerer omkring dig. Vibrerer med nærhed fra Gud.
Adventstid er øretid. At lukke munden lidt og være stille. Mærke, at du er levende, indfældet i livet og vandrende på den vej, du aldrig kan skue særligt langt af.
Udenfor er alting rødt. Julestjerner, julemænd og sengetæpper i rødt. Indenfor er alting lilla. Fordi lilla er eftertænksomhedens og fastens farve.
Og advent er faste. At fjerne noget fra din dagligdag, så noget andet kan få plads. Som larmen og snakken for eksempel eller det høje tempo.
At du giver dig selv lov til at ånde ind og ånde ud og lade kirkens utakt glide med ind i dit liv, så du reflekterer over, hvad der fylder i dit liv. Giver det dig lilla næring, eller fylder det dig som frosne æbleskiver og dårlige pebernødder fra Lidl?
Så for mig er advent tiden til at give afkald på noget for en stund. Så noget andet end mig selv kan få plads. Så Gud kan få plads. Ikke at han kræver så meget. Bare en stald uden for byen. Gud viser sig på ydmyge steder. Gud viser sig, hvor du ikke tænker på at lede. Men det hjælper at tænde lys. Bare et lille et.
Så du samler dine tanker og ser ind i flammen, så den kan varme dit hjerte og give dig mod til kærligheden. I det nære. Og i det fjerne. At bringe lys indefra til hverdagen udenfor. På gaden med et smil og en snak. I butikkerne hvor alle har travlt.
Husk dit lys og din kærlighed. Den er lilla og større end dig og mig. Ligesom livet er. Som Gud er. Bring Ham med dig i dit storsind og din tålmodighed. For advent er dejlig. Selvom du har travlt.
Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og arbejder med sorggrupper og pilgrimsvandringer samt meditationsgudstjenester