Stender til brudepar: Kærligheden skal kildes hver dag

Præsten spørger brudeparret, om de vil have hinanden, om de vil elske og ære hinanden og leve i medgang og modgang med hinanden. Og her appellerer præsten ikke til manden og kvindens mavefornemmelse, understreger sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender

Inden man begynder at planlægge et bryllup, må man reflektere over, hvorfor man vil giftes. Det er vigtigere end alt andet. Ens vielse skal være en hyldest til kærligheden. En offentlig proklamation af at man elsker hinanden.

Men også en tak til Gud, fordi man har fået et andet menneske, som man kan dele livet med. Det hedder at få en ægtefælle. Ingen tager sig en ægtefælle. Hvis man ikke ser den anden som en gave, en lækage fra evigheden, et himmelsk udslip, noget man uforskyldt har fået forærende, burde man overveje at udsætte sit bryllup nogle år.

På selve bryllupsdagen er maden, vinen, bordplanen, tøjet, feststedet og gæsterne meget vigtige.

Men der er et lille ord i kirken under tilspørgslen, der er dagens allervigtigste ting. Det er ordet vil.

Præsten spørger brudeparret, om de vil have hinanden. Og lidt senere om de vil elske og ære hinanden og leve i medgang og modgang med hinanden.

Der appelleres ikke med ordet "vil" til brudeparrets mavefornemmelser. Der appelleres til de elskendes vilje. Vil de have hinanden? Vil de kæmpe for deres kærlighed? Vil de sætte deres vilje ind på at holde ud med hinanden? Også når ægtefællen er blevet fed og sidder og sover foran fjernsynet med åben mund? Vil man selv i den situation kæmpe for at bevare sit ægteskab?

Inden selve vielsen er det derfor vigtigt at beslutte sig for, at man vil have et lykkeligt ægteskab. Kærligheden skal kildes hver dag.

I tiden efter vielsen skal man passe på ikke at komme til at ligne sin ægtefælle. Alt for mange ægtepar forsøger at komme til at ligne hinanden ved at have samme tanker og gå med samme mønstrede sweater og stemme på det samme politiske parti.

Det er genialt, at et ægtepar har to forskellige sind og to forskellige baggrunde. Det, der gør ægte­skabet spændende, er først og fremmest modspillet.

Det er vidunderligt at have en hustru, der ikke adlyder som en anden ruhåret foxterrier. Men som man kan bryde sine meninger med. Det må være be­fri­ende som kvinde ikke at have en tøffel­helt til mand, men derimod én, som hun kan få et ordentligt modspil fra.

Danske mænd er i dag blevet nogle bløde, forstående, tolerante tøffelhelte, der drikker brændenældethe, og som ikke tør sige deres kvinde imod, og som derfor er begyndt at kede hende.

I tiden efter vielsen skal man huske, at man er skabt med en fri vilje til at gøre med og mod hinan­den, hvad man har lyst til. Man er ikke som ægtepar programmeret, tæmmet eller dresseret til at opføre sig ordentligt overfor hin­anden.

Men den ægte kærlig­hed er en vidunderlig magt, der gør, at man på en og samme tid godt kan være vidt forskel­lige og have vidt forskellige meninger og alligevel elske og ære hinanden. Hvis man sætter sin vilje ind på det…

Poul Joachim Stender er præst, forfatter, foredragsholder og rejseleder. Man kan læse mere om Poul Joachim Stender på www.pouljoachimstender.dk.