Bonhoeffer: Gud kalder den kristne til aktiv handling

Bonhoeffer, Dietrich Evang. theolog., Resistance fighter Breslau 4.2.1906-(executed) KZ

Gennem sin teologi forsøgte Bonhoeffer at svare på, hvordan kristendommen kan tale med nerve og nærvær, mens sekulariseringen stormer frem, skriver teologi og tidligere højskoleforstander Sven Thorgaard. Foto af Dietrich Evang Bonhoeffer

Hans indsats i den tyske modstandskamp kostede den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer livet få uger før Tysklands kapitulation i 1945. Men hans teologi har haft stor betydning for eftertiden. I dag ville han være fyldt 110 år

Den 9. april 1945 bliver fem nøgne mænd ført til hængning i koncentrationslejren Flossenbürg på grund af deres medvirken til det mislykkede attentat mod rigskansler Adolf Hitler den 20. juli året forinden.

Én af dem var teologen og præsten Dietrich Bonhoeffer. Han var oprindeligt pacifist, men kom frem til den erkendelse, at slå én tyran ihjel, én mand, Adolf Hitler, var bedre end at denne fik lov til at ombringe millioner. Han blev født den 4. februar 1906 og kunne således have fejret 110 års fødselsdag i dag.

Bonhoeffer døde for sin teologi
Dietrich Bonhoeffer (1906-45) står som én af det 20. århundredes største teologer.

Selv om han kun blev 39 år gammel, nåede han at sætte markante aftryk såvel teologisk som kirkeligt. Blandt andet med sine fængselsbreve der blev en stor inspirationskilde for eftertiden.

Gennem sin teologi forsøgte Bonhoeffer at svare på, hvordan kristendommen kan tale med nerve og nærvær, mens sekulariseringen stormer frem.

Resultatet blev forståelsen af en Gud, der træder ind i verden og kalder den kristne til aktiv handling. Denne erkendelse førte til, at Bonhoeffer endte med at blive henrettet for sit oprør mod Hitler og nazismen.

Henrettelsen var i sidste ende konsekvensen af det liv, de teologiske tanker og gerninger, som Bonhoeffer førte, tænkte og udførte. 

Han gjorde modstand mod Den Tyske Evangeliske Kirkes samarbejde med det nazistiske styre i jødespørgsmålet og den antisemitisme, som kirken kom til at støtte. Som et modstykke hertil fik han oprettet Bekendelseskirken.

I sine forelæsninger i systematisk teologi i Berlin i 1930'erne understregede Bonhoeffer budskabet om, at Jesus var jøde. Bonhoeffer blev arresteret i 1943 for "nedbrydende virksomhed mod Werhmacht". Mens han var i fængslet, blev Hitler forsøgt henrettet gennem 20. juli-attentatet, og Bonhoeffers forbindelser til modstandsgrupperne blev opdaget. 

En del af hans kristne liv og tanker til at udgå fra fængslet. Her oplevede han, at Guds virkelighed trådte frem og talte midt i smerten og lidelsen. Han havde da allerede oversat sit eget liv til teologien, fordi hans forståelse af, hvad det vil sige at være kristen også var en praksis i gerning og handling.

Efterfølgelse som en opskrift til et liv som kristen
I 1937 udgav Bonhoeffer sin bog "Efterfølgelse" (på tysk "Nachfolge"), der stadig bør læses som en mesterlig gennemgang af Jesu Bjergprædiken, hvor han udfordrer den kristelige magelighed og viser, at et sandt kristenliv kun kan leves under efterfølgelsens fortegn.

I et afsnit i bogen hedder det, at der er to slags nåde. Den billige og dyre nåde.

Billig nåde er nåde uden efterfølgelse, nåde uden kors, nåde uden den levende, menneskeblevne Jesus Kristus.

Om den dyre nåde skriver Bonhoeffer modsat:

Den dyre nåde er evangeliet, der stadig på ny må søges, gaven, der må bedes om, døren, der må bankes på. 

Dyr er den, fordi den kalder til efterfølgelse, nåde er den, fordi den kalder til Jesu Kristi efterfølgelse, dyr er den, fordi den koster mennesket livet, nåde er den, fordi den derved skænker ham livet.

Dyr er den, fordi den fordømmer synden, nåde er den, fordi den retfærdiggør synderen.

Dyr er nåden frem for alt, fordi den har været dyr for Gud, fordi den har kostet Gud hans Søns liv og fordi det, som har været dyrt for Gud, ikke kan være billigt for os.

Nåde er den frem for alt, fordi Gud ikke anså sin Søn for at være for stor en pris for vort liv, men gav ham hen for os. Den dyre nåde er Guds menneskeblivelse.

Nåden er dyr, fordi den kalder til "Jesu Kristi efterfølgelse", hedder det, og dyr er den, fordi den er Guds "menneskeblivelse".

Herudfra er det let at se Bonhoeffers egen vej i hans korte liv. For ham er dét at være kristen en deltagelse i Guds lidelser i det verdslige liv.

Den kristne er simpelthen et menneske som Jesus var det. Det kristne liv handlede for Bonhoeffer om langt mere end at sætte sig op mod et diktatur. Den kristne Gud kalder det enkelte menneske til aktiv handling over for sin næste.

Gud kalder den kristne til handling
I de sidste måneder i fængslet stillede Bonhoeffer sig selv spørgsmålet, hvad det overhovedet vil sige at være kristen.

Og det er, siger han ”at leve det begrænsede liv og at se denne begrænsning som et gode. For sådan var det, at Jesus levede. Han levede altid for den anden og forfulgte aldrig sine egne fordele”.

Bonhoeffer kunne selv være noget for de medindsatte i fængslet. Her ydede han førstehjælp (under bombeangreb), og han blev brugt som sjælesørger. For Bonhoeffer handlede det kristne liv om mere end at sætte sig op mod et diktatur. For ham kalder den kristne Gud det enkelte menneske til aktiv handlen over for sin næste.

Når Bonhoeffer trods sit korte liv opnåede så stor gennemslagskraft, både i sin egen tid og i eftertiden, så skyldes det, at den teologi, han stod for, var både vedkommende og funderet i en protestantisk tradition.