Julen som teologiens fødsel

Julefortællingens Gud er endegyldigt blevet den, der meddeler sig til os ved bogstaveligt talt at dele sig med os, siger Bonhoeffer - én af det tyvende århundredes store teologer. Læs teolog Sven Thorgaards julerefleksion her

I Bonhoeffers teologi er julen ikke bare begyndelsen på inkarnationshistorien (Guds bliven kød og blod), men også teologiens udspring.

Bonhoeffer gør opmærksom på, at julens hovedperson ikke er barnet i krybben, men Gud selv. Barnet er udtryk for, at Gud fra nu af giver sig til kende i et udleveret menneske. Han er barnets fader, og barnet er hans søn.

Derfor bliver julen en fejring af denne faders beslutning om uigenkaldeligt at binde sig til mennesket. Julefortællingens Gud er endegyldigt blevet den, der meddeler sig til os ved bogstaveligt talt at dele sig med os.

”Gud antog med Kristi fødsel hele menneskeheden, ikke kun et enkelt menneske”.

Juleunderet er altså universelt.

”Det er virkeligt vores alles usle kød og blod, som ligger der i krybben. Han påtog sig den menneskelige natur, for at vi kunne være hos ham i al evighed”.

Inkarnationen er dermed én gang for alle karakteriseret som en uendelig nadver.

”Derfor lyder julebudskabet til alle mennesker: I er antaget, Gud har ikke foragtet jer, tværtimod bærer han selv legemligt jeres kød og blod”.