Edith Stein - nonne og mystiker med jødiske rødder

A partial view 11 October of the alter in hommage of Edith Stein on Saint Peter ´s Square in the ...

Peterspladsen den 11. oktober 1998: Nonnen Edith Stein, som blev henrettet i Auschwitz på grund af sine jødiske rødder, bliver helgenkåret. Foto: GERARD JULIEN / Scanpix Danmark

Jødiske Edith Stein oplevede et kald til at blive katolik og karmeliternonne. Hun fulgte sit kald, ønskede at dele Jesu lidelse, og døde i Auschwitz

Jesus betoner i evangelierne, at mennesket skal tage sit kors op og følge Ham. Mange kristne mystikere har derfor grundet over lidelsens mysterium, og de har ønsket at tage korset op.

LÆS OGSÅ: Clara af Assisi - fattigdommens mystiker

En af dem var Edith Stein (1891-1942), en jødisk konvertit og mystiker, der døde i Auschwitz. Gud har aldrig forklaret meningen med lidelsen, skriver den svenske karmeliterbroder Wilfrid Stinissen, men Han har selv taget den på sig. De kristne mystikere har taget korset op, fordi de opnåede så stor kærlighed til Gud, at de ønskede at efterfølge Kristus.

Edith Stein var en sådan mystiker. Hun voksede op i en jødisk familie, men på trods af kærligheden til sine jødiske rødder, blev hun ateist og søgte en dybere forståelse af livet ved at studere filosofi. Hun blev doktor i filosofi, men nægtet akademisk løbebane, fordi hun var kvinde:

At tillade kvinder at få videnskabelig ansættelse er stadig en sag, der er forbundet med vanskeligheder, stod der i afslaget. Edith klagede dog over denne afgørelse: For at give mændene i Göttingen et alvorligt rap over fingrene, som hun sagde til en ven.

LÆS OGSÅ:Julian af Norwich - mystiker og teolog

Kaldet til at være nonne
Edith kom nu i en lidelsesfuld åndelig krise, og en nat læste hun St. Teresa af Avilas selvbiografi. I denne bog beskriver Teresa sin indre rejse, hvor hun forvandles af Guds kærlighed og barmhjertighed, og Teresas eksempel fik Edith til at erkende et kald til at blive katolik og karmeliternonne.

LÆS OGSÅ: 5 katolske ordener

Da Edith havde erkendt dette, forsvandt hendes lidelsesfulde indre tilstand. Hun blev katolik, men ikke karmeliternonne, primært fordi dette kald skulle modnes, således at hun kunne være sikker på, at det ikke var en dagdrøm. Hun kom nu til at undervise på et pædagogisk universitet for kvinder, der uddannede sig til at blive lærere. Det bevirkede, at Edith udviklede sine originale uddannelsesmæssige og feministiske tanker, som hun skrev og holdt foredrag om.

Hendes uddannelsesmæssige projekt og hendes feminisme kan opfattes som et svar på det nazistiske terrorregime, idet Edith kæmpede for at give kvinderne feminin styrke og myndighed, således at de kunne imødegå den voksende nazisme. Samtidig levede Edith et liv i dyb bøn og meditation.

Jødiske konvertitter ingen adgang
Imidlertid blev Edith ramt af de anti-jødiske love, der forbød jøder at undervise, og hun blev derfor afskediget. Edith mente, at tiden nu var moden til, at hun kunne indtræde i karmeliterordenen, men de anti-jødiske love forbød klostrene at modtage jødiske konvertitter. Dog valgte nonnerne i karmeliterklostret i Köln at trodse dette forbud og modtage Edith, og da hun indtrådte i klostret, blev hun for første gang i sit liv lykkelig.

At levede i stilhed, bøn og meditation var det, der fik hendes sjæl til at blomstre. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke var wellness for sjælen, der gjorde hende lykkelig. Det var tværtimod det stadige arbejde med at komme Gud nærmere og bede for verden og for sjælenes frelse. Og hun kom Gud så nær, at hun ønskede at deltage i den stedfortrædende lidelse for at frelse sjæle.

At hjælpe Kristus med at bære korset
Men det er vigtigt at betone, at dette ønske om stedfortrædende lidelse intet som helst har at gøre med masochisme. Edith skriver om dette:

Og den mani efter at lide, der er forårsaget af en pervers lyst efter smerte, adskiller sig komplet og aldeles fra ønsket om at lide stedfortrædende for at skabe forsoning. En pervers lyst til at lide er ikke en åndelig stræben, men en længsel, der har med sanserne at gøre, ja den er værre, fordi den er i modsætning til naturen. Kun det menneske, hvis åndelige øjne er blevet åbnet for den overnaturlige sammenhæng, der er i de jordiske begivenheder, kan ønske lidelse som en stedfortrædende og forsonende handling. Og det er kun muligt for de mennesker, hvori Kristi ånd har taget bolig. Kærligheden til korset kan sagtens forenes med at være et glad Guds barn, der hjælper Kristus med at bære korset.

LÆS OGSÅ:Kan man stadig blive nonne?

I denne periode var Edith bekymret for sin familie, som blev ramt af de anti-jødiske love. Dog døde hendes mor, før hun blev pågrebet af nazisterne, og der gik rygter om, at moderen skulle have konverteret til katolsk tro, men dette er ikke korrekt, og Ediths reaktion på dette er værd at lægge mærke til. Hun skriver:

Nyhederne om min mors konversion er et fuldstændig ubegrundet rygte. Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvem der fandt på det. Min mor holdt fast på sin [jødiske] tro til det sidste. Den tro og tillid, hun havde til Gud fra sin tidligste barndom og indtil hun blev syvogfirs år gammel forblev urokkelig. Og den var det sidste, der var i live i hende i den sidste svære tid. Derfor har jeg den faste overbevisning, at hun fandt den mest barmhjertige dommer og nu er en trofast hjælper på min vej, således at også jeg kan nå mit mål.

Afhentet til Auschwitz
I denne periode rejste flere af Ediths søskende til USA for at undgå forfølgelse, men broderen Arno havde en retarderet datter, der ikke kunne få indrejsetilladelse, fordi hun var retarderet. Hun døde i Theresienstadt sammen med flere andre af Ediths søskende. Ediths liv var også i fare, og hun blev derfor flyttet til et kloster i Echt, men da Tyskland invaderede Holland, blev Edith afhentet af nazisterne og ført til Auschwitz, hvor hun døde.

Mange vidner i opsamlingslejren og transporten har berettet om Ediths kærlighedsfulde væremåde især over for børn, der ikke havde mødre, der kunne tage sig af dem. Også bønnen holdt hun fast ved i denne periode:

Indtil videre, skriver hun til sine søstre i Echt, har jeg været i stand til at bede på den mest strålende måde. Og i sit sidste brev skriver hun: Nu har vi mulighed for at erfare, hvordan man lever udelukkende af den styrke, som Gud giver sjælen.

Den stedfortrædende frelse
Før transporten til Auschwitz skrev Edith i sit åndelige testamente, at hun ønskede at modtage korset stedfortrædende til frelse for andre mennesker. Edith søgte ikke martyriet med fuldt overlæg, men hun var parat til det, fordi hun havde valgt Kristi efterfølgelse, og derfor ville gå den vej, der viste sig for hende.

Lissie Lundh er forfatter og har skrevet en biografi om Edith Stein