Helligånden er Guds talsmand

Den hellige ånd: Helligånden er ikke kun et luftigt begreb, men derimod en person på lige fod med Gud og Jesus. Ånden har endda en funktion, nemlig som Guds talsmand. Og så kan man med rette kalde Helligånden "hun"

Historien om Helligånden er en historie uden begyndelse - for "Guds ånd svævede over vandene" og var dermed til stede før altings oprindelse. Sandsynligvis bliver det også en historie uden slutning, for Helligånden er en del af den guddommelige, evige treenighed.

Som med Helligåndens historie er også dens eksistens lidt af et paradoks: På den ene side er ånden den afgjort mest luftige og sværest begribelige del af Treenigheden. På den anden side er Helligånden den del af Gud, der ifølge kristen teologi er tættest på os mennesker, det direkte bindeled til Gud Fader.

For bedre at kunne begribe ånden kræver det et mindre mentalt kunststykke. Langt de fleste mennesker går nemlig i stå allerede ved det legemløse ord "helligånd," der emmer af uhåndgribelig overnaturlighed. Men forestillingsevnen kan lettes ved at tænke på Helligånden som det, den er - nemlig en person.

Det fortæller Hans P. Pedersen, præst og forfatter til bogen "2000 år med Helligånden".

En del af Treenigheden

"Helligånden er en person i Treenigheden. Den beskrivelse får vi flere gange både i Det Gamle og Det Nye Testamente, hvor vi også kan læse os til, at Helligånden har visdom, forstand, intellekt, følelser og en selvstændig vilje", forklarer han.

Også Niels Henrik Gregersen, professor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, peger på, at Helligånden er en person på lige fod med Jesus og Gud.

"Helligånden er ikke en diffus kraft. Ifølge den klassiske kristendom er Helligånden personlig eller personagtig", fastslår han.

"Alligevel har det siden den tidlige kristendom været svært for folk at forstå, hvad Helligånden egentlig er for en størrelse. Derfor findes der i både Det Gamle og Det Nye Testamente en række symboler og metaforer, der med billeder beskriver Helligånden", fortæller Hans P. Pedersen.

"Det svært tilgængelige begreb bliver lettere at forstå gennem de billeder, der udspringer af Det Gamle Testamente. Her skildres Helligånden gennem naturelementerne ild, vand og vind", fortæller forfatteren.

"At det netop er disse tre elementer, er ingen tilfældighed. De besidder nemlig karakteristika, der er med til at indkredse, hvad ånden består af", beretter Hans P. Pedersen.

Ilden som en uudtømmelig kraft

Ilden er et billede på oplysning og varme og det symbol for Hellig-ånden, vi oftest møder i Det Gamle Testamente. Vinden står for renselse, luft og vejrtrækning - og fordi vinden bærer frø med sig, er den også et symbol på befrugtning. Til sidst er vandet liv og renselse.

"Det er meget stærke symboler som er med til at slå Helligånden fast som en uudtømmelig, enorm kraft, der er større end naturelementerne", fortæller Hans P. Pedersen.

Med en sådan uudtømmelig mægtighed er der vel heller ikke noget at sige til, at Helligånden har sat sit tydelige præg på nogle af de seneste kapitler i kirkehistorien. I begyndelsen af 1900-tallet opstod nemlig en ny kirke, og i sit navn bar den en tydelig reference til Hellig-ånden, der for alvor trådte i karakter ved pinseunderet, hvor ånden åbenbarede sig for disciplene. Kirken kaldte sig Pinsekirken, og bevægelsen er vokset med enorm hast gennem de sidste cirka 100 år.

Hvilket køn er Helligånden?

De vide rammer for en definition af Helligånden har til alle tider virket som en åben invitation til tolkninger. Og fordi Helligånden tillægges så mange klassisk kvindelige egenskaber, det sensitive, indfølende, kærlige og nærværende, er ånden flere gange blevet udråbt til at repræsentere det feminine aspekt af Gud. Og det er der sådan set heller ikke noget forkert i, mener Theodor Jørgensen, præst og tidligere professor ved Københavns Universitets teologiske fakultet.

"Jeg har ikke noget imod at tale om Helligånden som "hun". Men det er vigtigt at huske på, at de mandlige og kvindelige egenskaber er vældig karikerede og gammeldags i denne sammenhæng", understreger han.

Heller ikke Niels Henrik Gregersen har det fjerneste imod at omtale Helligånden som feminin. Så længe man er klar over, at det ikke er mandlige og kvindelige træk som hos jordiske mennesker, vi taler om, fremhæver han.

"Man kan ikke sige, at Gud er en mand, og Helligånden en kvinde. Men i forhold til symbolsprog kan man godt sige, at Helligånden repræsenterer de kvindelige egenskaber".

Helligåndens funktion

Feminine træk eller ej så har Helligånden en ganske klar funktion. Og i takt med at beskrivelserne af ånden bliver mere konkrete i Johannesevangeliet, bliver skildringen af denne funktion det også. Helligånden får ligefrem et navn og en stillingsbetegnelse i ét: "talsmanden": "Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, den Sandhedens Ånd." Senere i samme evangelium siger Jesus "men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder."

Det er et ganske centralt budskab, vi her kan læse os til, vurderer Niels Henrik Gregersen.

"Det vigtigste i forhold til Helligåndsteologi er nødvendigheden af, at Jesus går bort. Ellers ville han bare blive en guru, som man ikke ville kunne tænke en selvstændig tanke uden at skulle referere til. I stedet kommer Helligånden, hvis vigtigste opgave det er at vise mennesket, at der hele tiden er mere at lære. Helligånden står altså for det fremadrettede, det nyskabende. Det, som gør, at kristendommen stadig har sin berettigelse i dag", forklarer han.

"Uden Helligånden ville kristendommen nemlig blive reduceret til et erindringsfællesskab, hvor man ville mindes Gud, som satte det hele i gang, og Jesus, som i en periode gik på jorden", mener Niels Henrik Gregersen.

I en af de danske sognekirker, der er navngivet efter "talsmanden", nemlig Helligåndskirken i København, arbejder Mia Rahr Jacobsen som sognepræst. Selvom hun oplever en tendens til, at folk kan have ganske svært ved at forstå Hellig-åndsbegrebet, så er der én forklaring, de altid kan forholde sig til: kærligheden.

Ordet Helligånd

Ordet Helligånd er et lån fra det latinske spiritus sanctus og det græske pneuma, som både betyder ånd, vind, luft og ånde.

"Når vi taler om, at Helligåndens kraft er i os, at vi er i stand til at elske og skabe fællesskaber, så bliver det meget nemmere for folk at forstå. Det er gennem kærligheden, Helligånden bliver virkelig for mennesker. Vores liv er betinget af, at vi modtager og giver kærlighed og af, at vi er i et fællesskab - det gælder også det kirkelige fællesskab", forklarer Mia Rahr Jacobsen, og dermed rammer hun trosbekendelsens beskrivelse af Helligånden.

"For selvom det for nogle umiddelbart kunne se ud, som om Helligånden kun er nævnt ganske kort i en enkelt sætning, så bliver det i trosbekendelsens tredje trosartikel faktisk uddybet, hvilken rolle Hel-ligånden skal spille, og hvor og hvordan vi møder den: i den hellige, almindelige kirke og i de helliges samfund. Med andre ord i det fællesskab, der opstår med Helligånden som bindeled", fortæller Theodor Jørgensen.

"I trosbekendelsen erfarer vi, hvad Helligånden bevirker. Hvad der sker i kirken, ved dåben og i de helliges samfund og fællesskab. Men tredje trosartikel er også en diskussion af kirkens øvrige tro og lære".

For som i kirkehistorien tager også den apostolske trosbekendelse sin begyndelse med Gud, Jesus og Helligånden og afsluttes med et kort rids af de dogmer, som kristne stadig debatterer den dag i dag.