Julian bragte optimisme ind i en urolig tid

Julian af Norwich modtog åbenbaringer om den guddommelige kærlighed.

Julian af Norwich var en af de største åndelige autoriteter i middelalderens England og forfatter til den første bog på engelsk skrevet af en kvinde

I virkeligheden ved vi ikke ret meget om Julian af Norwich (1342-ca. 1416). Vi ved endda ikke engang, hvad hendes rigtige navn var. Hun blev kendt under navnet Julian, fordi hun boede som rekluse (eneboer) i Sankt Julians kirke i Norwich. Alligevel ved vi ganske meget om, hvad der foregik i hendes indre. Hun skrev nemlig en bog, Kærlighedens åbenbaring, som endnu i dag er højt skattet læsning for mange, der søger åndelig fordybelse. I 2010 udkom den for første gang i sin helhed i dansk oversættelse.

Grundlaget for bogen var de åbenbaringer, som hun modtog fra Gud i 1373 og skrev ned. Tyve år senere skrev hun en ny version af bogen, hvor hun indføjede alle de refleksioner, hun i den mellemliggende tid havde gjort sig over åbenbaringerne. Det gør hende til ikke bare en stor mystiker men også en stor teolog. Allermest kendt er hun for det gennemgående budskab i bogen: Alt skal blive godt, og alle ting skal blive gode.

Lidelsen er deltagelse i Jesu lidelser
Ud over fra hendes egen bog kendes Julian også fra enkelte andre kilder fra samtiden. Ud fra dem ved vi, at hun blev betragtet som en stor autoritet, og at mange opsøgte hende for at få åndelig vejledning. Hun boede i en lille celle i kirken, men hun havde et vindue, så hun kunne tale med besøgende.

Julians samtid var på mange måder præget af uro. Landet var plaget af den sorte død. Der var bondeoprør og stor utilfredshed med de kirkelige autoriteter. Også de kirkelige autoriteter selv var splittet: Der var to-tre forskellige paver på samme tid, og deres tilhængere førte korstog mod hinanden.

Ind i denne plagede tid bragte Julian sit optimistiske budskab om, at alt skal blive godt. Det vil sige, at alt skal blive godt i himlen, når vi lægger denne verdens lidelser bag os. Netop lidelserne havde en central betydning for Julian. Hun betragtede lidelsen her på jorden som en deltagelse i den lidelse, som Jesus blev udsat for, dengang han levede på jorden og blev pint og korsfæstet. Hendes bog er fuld af en hengiven taknemlighed til Jesus og endda også en taknemlighed for at få lov til at tage del i hans lidelser.

Hun ville formidle Guds kærlighed
Ved begyndelsen af Julians beretning ligger hun på dødslejet som 30-årig. Hun har nemlig bedt Gud om at få lov til at komme helt ind i lidelsen. Det kan lyde underligt, men det var helt i tidens ånd at ønske at deltage i Kristi lidelser. Julian overlevede dog og skrev i stedet sin bog som er gennemsyret af refleksioner over Kristi lidelse; lange passager dvæler ved Kristi lidelse.

Julian forsøger at beskrive det, der knap kan beskrives med ord den mystiske oplevelse, hun har haft med Kristus. Men det bærende i hendes budskab er, at Kristus led for hvert enkelt menneskes skyld af kærlighed til menneskene. I åbenbaringerne har Kristus sagt til hende, at jeg led for dig. Julian skrev sin bog for at videreformidle den kærlighed, der var blevet åbenbaret for hende.

Ifølge Julian er Gud så helt igennem god og kærlig, at han end ikke kan blive vred på menneskene. Ja, hun kalder både Gud og Kristus for en moder. Denne meget kvindelige forståelse af Gud står naturligvis i kontrast til kirken i hendes samtid, hvor grådige mænd sloges om magten over kirken og den rigdom og ære den medførte.

Hun skrev til folket
Julian var dog ikke den eneste kristne kvinde, der gjorde sig bemærket i middelalderen. Der var også andre kvindelige mystikere som for eksempel Birgitta af Vadstena, Hildegard af Bingen og Jeanne d'Arc. Før dem var der ørkenmødrene, der sammen med ørkenfædrene udgjorde en fornyelsesbevægelse i kirken fra det 3. århundrede og fremefter. Og sidenhen var der kvinder som Teresa af Ávila og Thérèse de Lisieux.

Julian udmærker sig dog ved, at hun formentlig er den første kvinde overhovedet, der har skrevet en bog på engelsk. Alene det at skrive på engelsk var noget usædvanligt i en tid, hvor de officielle sprog i England var latin og fransk. Men engelsk var det sprog, der blev talt blandt almindelige mennesker. Julian kunne nok hverken skrive på latin eller fransk, men det var også netop den brede befolkning, hun gerne ville henvende sig til med sit budskab om den guddommelige kærlighed.