Justin Martyr (ca. 100-165)

Justin var en af de vigtigste forsvarere for den kristne tro i den tidligere kristendom. Han endte med at blive henrettet for det og fik derved sit tilnavn

I oldkirken var der mange beretninger om martyrer, der stod imod myndighedernes pres og lod sig henrette frem for at frasige sig kristendommen. Justin var en af de berømteste af disse martyrer.

Martyrberetningerne var vigtige for at skærpe den kristne kirkes identitet. Da Justin blev omvendt til kristendommen, var det også under påvirkning af martyrberetninger. Justin beundrede de kristne for deres mod, frygtløshed og integritet. Da han selv blev kristen, var det også blandt andet disse værdier, han holdt frem som argumenter for kristendommen.

I dag bruges begrebet martyr ofte om personer, der selv vælger at udsætte sig for død eller anden lidelse for at fremme deres sag. Justin valgte ikke selv sit martyrium. Han blev taget til fange af romerne og fik kun to valgmuligheder: Han kunne enten afsværge sin kristne tro og ofre til de romerske guder, eller han kunne beholde sin tro og blive henrettet. Han valgte det sidste.

Den sande filosofi
Justin blev født i Flavia Neapolis (nuværende Nablus) i Palæstina omkring år 100. Selv om byen lå i traditionelt jødisk område, var der ikke mange jøder i byen. Byen var nemlig blevet opført under kejser Vespasian i 72 e.Kr. efter krigen mod jøderne, for at veteraner fra den romerske hær kunne bosætte sig der. Justins familie var heller ikke hverken jødisk eller kristen. Han fik en traditionel græsk opdragelse og uddannelse med stor vægt på filosofi.

Som ung kom Justin i kontakt med mange forskellige filosofiske retninger, bl.a. platonisterne, stoikerne, peripatetikerne og pythagoræerne. Han var mest tiltrukket af platonismen, men fandt den alligevel utilstrækkelig, så han begyndte at studere kristendommen. Hans studier og de kristnes måde at leve på overbeviste ham om, at den kristne tro var den sande filosofi.

Athen og Jerusalem
Justin var en af de første apologeter (forsvarere) for den kristne tro. Apologeterne forsvarede kristendommen over for især grækere og romere, og derfor måtte de forholde sig til den græsk-romerske filosofi. Det gjorde de dog på vidt forskellig måde. Tertullian (ca. 169-225) afviste, at der kunne være nogen forbindelse mellem filosofien og kristendommen. Han sagde de berømte ord: Hvad har Athen med Jerusalem at gøre? Eller akademiet med kirken? Altså: filosofiens oprindelse (Athen) er noget helt andet en kristendommen oprindelse (Jerusalem).

Derimod mente Justin og flere andre, at der var mange elementer i den græske filosofi, som godt kunne forenes med kristendommen. Ja, det kunne endda tænkes, at Gud selv havde åbenbaret noget af sin visdom for hedningerne gennem filosofien. Et nøglebegreb for dem var det græske ord logos, som kan betyde ord, tale, tanke, orden med videre. Indledningen til Johannesevangeliet fortæller om Jesus Kristus som logos (ordet), som er guddommelig og har været til altid, og som blev født i kød (inkarneret) som et menneske.

Justin mente, at endnu før Jesus blev født, åbenbarede logos sig for jødernes profeter. Men logos kunne også åbenbare sig for de græske filosoffer og give dem del i Guds visdom. Denne tanke blev kaldt logos spermatikos: såsæd-ordet altså ordet som blev sået hos hedningerne. Justin skrev blandt andet følgende om filosofferne:

"Hvad end alle mennesker har sagt godt, tilhører os kristne. For vi tilbeder og elsker logos, som kommer fra den ufødte og uudsigelige Gud, eftersom det var for vores skyld, at han blev menneske, for at han kunne tage del i vores lidelser og bringe os helbredelse. For alle forfattere kunne se sandheden dunkelt, på grund af logos-frøet, som var blevet plantet i dem."

Ligesom Gud havde givet jøderne loven og profeterne (det Gamle Testamente) før Jesus blev født, sådan havde han også givet grækerne filosofien. Begge dele var en forberedelse af Kristi komme og evangeliet (præparatio evangelica).

Jesus er Messias
Justin skrev sit forsvar for kristendommen ned i forskellige bøger. Hans vigtigste værker er Dialogen med jøden Tryphon og to Apologier. Førstnævnte beskriver en dialog med en af samtidens vigtige jødiske lærde, hvor Justin forsøgte at bevise ud fra det Gamle Testamentes profetier, at Jesus virkelig er den Messias, som jøderne har ventet på. I Apologierne forsvarede han sig derimod ikke over for jøderne, men over for romerne. For Justin var det vigtigt, at troen på Jesus passede sammen med både jødernes og hedningernes forventninger.

De argumenter, som Justin benyttede sig af i sit trosforsvar, var især dem, han selv var blevet overbevist af, da han blev omvendt til kristendommen: Kristendommen er opfyldelsen af jødernes profetier. Kristendommen er den sande filosofi, som de græske filosoffer søgte efter. Og ikke mindst: De kristnes mod og dyd beviser, at anklagerne mod dem er falske: De frygter ikke døden; de foretrækker sandheden frem for livet; de elsker både deres egne børn og deres fjender, ja, hele menneskeheden; de holder ud og beder under forfølgelser.

Et uundgåeligt valg
Justin vidste, at det var risikabelt at være kristen, især hvis man talte for højt om det. Derfor var han også forberedt på, at han kunne risikere at ende med at blive slået ihjel. Sådan endte det da også med at gå. Han blev dømt til døden af præfekten Rusticus i Rom under kejser Marcus Aurelius' regeringstid (omkring år 165).

Beretningen om Justins martyrium fortæller, hvordan Justin og seks af hans elever blev stillet foran præfekten. De stod over for valget mellem at ofre til guderne eller at dø, og de valgte naturligvis det sidste. At ofre til de romerske guder var et symbol på, at man anerkendte dem som guder ved siden af éns egen gud, og det kunne de kristne ikke gøre, for det er helt afgørende for den kristne tro, at der kun er én Gud.

End ikke i sin sidste stund forspildte Justin et øjebliks mulighed for at argumentere for sin kristne tro. Præfekten lod sig imidlertid ikke overbevise.

Da præfekten for sidste gang befalede Justin at ofre, hvis han ikke ville slås ihjel, svarede Justin: Gennem bøn kan vi blive frelst på grund af vores herre, Jesus Kristus, selv om vi er blevet straffet, for dette skal for os blive til frelse og sikkerhed for vor Herre og Frelsers mere frygtelige og universelle domstol.

Så blev Justin og hans seks elever ført bort og halshugget.