K. E. Løgstrup (1905-1981)

Svend Andersens bog er fremragende til den læser, der ikke i forvejen er fortrolig med K.E. Løgstrup. -- Arkivfoto.

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. - Foto: Arkiv

Knud Ejler Løgstrup er kendt som af de fire store Århus-teologer. Hans værker om teologi, filosofi og etik har haft stor betydning både indenfor hans fagområder og i dansk kulturdebat

Filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup (1905-1981) er blevet og bliver læst af en bred skare af læsere og ikke kun af fagfolk. Løgstrups popularitet hænger sammen med, at han netop var optaget af det elementære i livet, og at man som læser ofte møder eksempler, som man kan genkende fra dagligdagen.

Dertil kommer at Løgstrup ikke blot skrev videnskabelige afhandlinger, men efterlod sig et ganske omfattende forfatterskab, blandt andet en række essays om emner som natur, samfundsetik, litteratur med videre.

Uddannelse
Knud Ejler Løgstrup blev født den 2. september 1905 på Frederiksberg i København. I 1923 fik han sin studentereksamen fra Metropolitanskolen, hvor han blandt andet gik i klasse med forfatteren Hans Scherfig. Efter gymnasiet begyndte Løgstrup at studere teologi ved Københavns Universitet, og fulgte sideløbende undervisning på filosofistudiet.

Han blev færdiguddannet teolog i 1930. Derefter foretog han en række studierejser i Europa, særligt i Tyskland, hvor han i 1931-32 havde et ophold hos filosof og biolog Hans Lipps i Göttingen. Her stiftede Løgstrup bekendtskab med fænomenologien (dvs. læren om det som viser sig, om fænomenerne), og blev meget inspireret af denne og især af den udformning, der er at finde hos netop Hans Lipps og hos filosoffen Martin Heidegger.

Under sine studier i udlandet arbejdede Løgstrup på videnskabelige afhandlinger, og han forberedte blandt andet en doktordisputats.

Arbejdsliv
Løgstrup vendte derefter hjem til Danmark og i 1936 blev han præsteordineret. Han var i de følgende år sognepræst på Vestfyn.

Under sin tid som præst færdiggjorde Løgstrup sin doktordisputats, der efter tre afslag blev antaget af Københavns Universitet i 1942. Samme år blev han udnævnt som professor i etik og religionsfilosofi ved det dengang nygrundlagte teologiske fakultet i Århus.

Løgstrup skrev, på grundlag af sin undervisning, en række bøger om emner indenfor hans fagområde, blandt andet de fire bøger, der må regnes blandt Løgstrups hovedværker, nemlig Den etiske fordring (1956) Opgør med Kierkegaard (1968) Norm og spontanitet (1972) Skabelse og tilintetgørelse (1978).

Løgstrup blev i 1961 medlem af Det danske Akademi, som er en selvstændig institution, der har som formål at virke for dansk ånd og sprog. Dette gøres blandt andet ved afholdelse af forfattermøder, uddeling af priser og anden kulturel virksomhed.

Løgstrup var sekretær for Akademiet i årene 1968-73 og havde herigennem kontakt med mange forfattere og kunstnere. Han fik med sin bog Den etiske fordring (1956) en central placering i dansk kulturdebat.

Udover de akademiske værker efterlod Løgstrup sig en række essaysamlinger: Kunst og etik (1961) System og symbol(1982) og Solidaritet og kærlighed (1987). Disse samlinger behandler emner som blandt andet menneskesyn, samfundsetik, naturopfattelse med videre.

I 1975 stoppede Løgstrup som professor ved Aarhus Universitet. Han fortsatte dog på elevers opfordring med at forelæse. Den 20. november 1981 døde Løgstrup. Herefter blev også hans prædikener, fra tiden som sognepræst, udgivet.

K. E. Løgstrups tænkning
Løgstrup beskæftigede sig både med teologi, filosofi og etik. I denne artikel er vægten lagt på hans etik.

I værket Den etiske fordring udfolder Løgstrup tanken om den etiske fordring, der konstant stilles det enkelte menneske:

Vi må til enhver tid se os selv sat i forhold til andre mennesker, og enhver form for kommunikation rummer en selvudlevering, der giver modparten magt. Mødet mellem mennesker ses altså som et vekslende forhold af selvudlevering og magt.

Som oftest vil et møde være præget af en grundlæggende tillid til, at man ikke vil hinanden noget ondt, men da det er muligt at misbruge denne tillid, er den etiske fordring om uselvisk at tage vare på det andet menneskes liv nødvendig. Løgstrup giver et eksempel på en formulering af fordringen i Norm og Spontanitet:

Fordringen er blandt andet formuleret i den gyldne regel: Alt hvad du vil, at de andre skal gøre imod dig, det skal du gøre imod dem. Den er alt andet end en lunken regel om at gøre gengæld Den forlanger, at vi skal fantasere os til, hvordan vi ville ønske der blev handlet imod os, hvis vi var i den andens sted for så aktuelt at handle imod den anden på den måde
K. E. Løgstrup, Norm og spontanitet, Gyldendal, 1972.

Et andet etisk grundfænomen hos Løgstrup er de såkaldte spontane livsytringer, som for eksempel barmhjertighed og talens åbenhed, der er mest udførligt fremstillet i værket Opgør med Kierkegaard.

De er spontane i den forstand, at de ikke kræver overvejelse eller beslutning fra det enkelte menneske. De melder sig ganske af sig selv som en slags muligheder for handling. Når vi således står i en situation, hvor et menneske har brug for hjælp, vil der melde sig en mulighed for at komme dette menneske i møde.

Livsytringerne gør det altså i teorien muligt rent faktisk at varetage fordringen, som vi konstant stilles overfor. Vi vil dog ikke til enhver tid være tilbøjelige til at handle barmhjertigt, blot fordi det er en mulighed, tværtimod er det modsatte ofte tilfældet, og det er netop her fordringen sætter ind, og forlanger, som Løgstrup selv har udtrykt det i citatet ovenover, at vi skal sætte os i den andens sted.

Man kan ikke ifølge Løgstrup som sådan beslutte sig for at være et barmhjertigt menneske for eksempel og have barmhjertighed som et konstant karaktertræk, men man kan være barmhjertig ved at sige ja til barmhjertigheden, når den melder sig som spontan livsytring, som mulighed, i en given situation.

Et kendt citat
I værket Den etiske Fordring findes det nok mest kendte Løgstrup-citat:

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej
K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.

Citatet er velformuleret og smukt, og kan samtidig siges at sammenfatte en kerne i Løgstrups etiske tænkning, nemlig den at man i det konstante møde med andre mennesker får tildelt et ansvar.

Løgstrup var teolog og filosof, og markerede sig som sagt både i den akademiske verden og i den danske kulturdebat som sådan. Ønsker man at læse mere baggrundsstof om og indføring i Løgstrup, kan for eksempel anbefales Svend Andersens bog Løgstrup, Forlaget Anis, København 2005.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Første Verdenskrig

kr. 25,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.