Martin Luther King (1929-1968)

Han kæmpede kompromisløst for frihed og retfærdighed for alle amerikanere uanset race. Og han fandt styrken til at kæmpe i sin tro. Læs om Martin Luther King og se videoer om hans liv og død

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og præst Martin Luther King jr. (1929-1968) har nu været død i længere tid end de 39 år, han nåede at leve. Alligevel er han stadig en moralsk autoritet i den amerikanske og internationale debat, når det gælder spørgsmål om diskrimination og social retfærdighed også selv om der i de senere år er blevet sat spørgsmålstegn ved hans egen moralske renhed.

Luther King var præstesøn i Atlanta

Martin Luther King blev født i Atlanta den 15. januar 1929 og hed egentlig oprindeligt Michael King, men da lille Michael var seks år gammel, valgte faderen, Michael King senior, at ændre både sit eget og sønnens navn til Martin Luther King i respekt for den store tyske reformator Martin Luther. Ligesom Martin Luther arbejdede både King senior og junior for forandringer og afskaffelse af forældede systemer, men hvor det for Luther gjaldt reformer i kirken, handlede det for Luther King om reformer i samfundet.

Faderen Michael King senior var præst i en baptistkirke i Atlanta i den amerikanske sydstat Georgia. Det var en af de få lederposter, som en sort mand på den tid kunne komme i nærheden af. King senior kom oprindeligt fra en familie af fattige bønder men besluttede at blive prædikant, da han oplevede, at der var præster i hans kirke, som var villige til at tale imod raceadskillelse. Han kom i high school (gymnasium), hvilket ikke var almindeligt i familien, og efter sin eksamen begyndte han at prædike i flere kirker i Atlanta. Senere kom han også på universitetet, og derefter han blev leder af kirken Ebenezer Baptist Church i Atlanta.

Michael King senior giftede sig i 1926 med Alberta Williams, som var datter af den tidligere præst i Ebenezer Baptist Church. Martin Luther King junior blev deres første søn. Allerede som 15-årig blev han optaget på universitetet Morehouse College, hvor hans far også havde gået. I 1948 bestod han sin bachelorgrad i sociologi. Derefter valgte han ligesom sin far, at han ville være præst. Han blev derfor optaget på Crozer Theological Seminary i Pennsylvania og senere på Boston Universitet.

I 1955 fik King jr. en ph.d.-grad i systematisk teologi fra Boston Universitet. Et par årtier efter hans død fandt man imidlertid ud af, at omkring en tredjedel af hans ph.d.-afhandling var skrevet af fra andre forfatteres værker, og at han også havde plagieret i andre af sine akademiske artikler. Denne karakterbrist har dog ikke for alvor formået at slå hans nærmest helgenagtige eftermæle i stykker. Det har heller ikke de mange beskyldninger om utroskab, som har hængt ved ham, både mens han levede og senere hen.

Boykot i Montgomery

I 1953 blev Martin Luther King præst i en baptistkirke i Montgomery, hovedstaden i Georgias nabostat Alabama. To år senere nægtede en sort kvinde ved navn Rosa Parks at overlade sit sæde i en bybus i Montgomery til en hvid mand. Hun blev arresteret, og det blev startskuddet til en af de første store kampagner i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse: busboykotten i Montgomery.

Dagen efter Rosa Parks' arrestation ledte King et møde i kirken, hvor det blev besluttet at opfordre alle de sorte i byen til at boykotte alle offentlige busser i Montgomery og i stedet gå, køre eller blive hjemme. Man ønskede at presse bystyret til at ophæve de diskriminerende regler, som gav de hvide forret til sæderne i bussen. Oprindeligt skulle boykotten kun have været én dag den kom til at vare i over et år: 385 dage.

Mange af de ældre sorte præster i byen var bange for byens hvide ledere og turde derfor ikke stille sig i spidsen for boykotten. Derfor blev den unge King valgt som boykot-bevægelsens leder. De ældre præsters frygt skulle vise sig at være velbegrundet: under boykotten blev Kings hus udsat for brandbomber og han selv blev arresteret. Alligevel opgav han ikke kampen uretfærdigheden var for stor. King mente, at det var Guds opgave til ham at kæmpe for frihed og retfærdighed.

Boykotten endte med, at en forbundsdomstol erklærede Alabamas love om raceadskillelse i busser for ugyldige. Dermed havde borgerrettighedsbevægelsen vundet en af sine første sejre, og King var blevet en landskendt leder i bevægelsen.

Martin Luther King blev frontkæmper i borgerrettighedsbevægelsen

I årene efter busboykotten brugte Martin LutherKing meget af sin tid på at rejse rundt i hele landet for at deltage i demonstrationer for borgerrettigheder. I 1957 rejste han over en million kilometer og talte ved 208 demonstrationer. Han begyndte desuden at skrive sine tanker om frihed, retfærdighed og borgerrettigheder ned i bøger, som blev solgt i massevis over hele landet.

King tog også på en lang rejse til Indien. Den store leder i den indiske frihedskamp, Mohandas Gandhi, var et stort forbillede for King. Ligesom Gandhi havde ført det indiske folk til frihed fra den britiske kolonimagt, sådan ønskede King at føre de sorte i USA til frihed og ligeværdighed med de hvide. Begge arbejdede de for deres mål med ikke-voldelige midler, men begge endte de alligevel med at blive skudt.

Da King kom tilbage til USA, blev han præst sammen med sin far i Ebenezer Baptist Church i Atlanta. I alle sine år som borgerrettighedsforkæmper opgav han ikke sit kald som præst. For ham var det kristne budskab om Guds frihed og retfærdighed til mennesker ikke noget helt andet end borgerrettighedsbevægelsens kamp for frihed og retfærdighed.

Martin Luther King: I Have a Dream

Den 28. august 1963 var Martin LutherKing med til at arrangere den store march mod Washington for jobs og frihed en af de største demonstrationer i USA's historie med omkring 250.000 deltagere. De fleste deltagere i demonstationen var sorte, men også en del hvide deltog, for i løbet af 60'erne fik brede dele af det amerikanske samfund øjnene op for uretfærdigheden i den undertrykkelse af de sorte, som især foregik i Sydstaterne. Denne opmærksomhed omkring borgerrettighedssagen skyldtes blandt andet Kings utrættelige kamp gennem fredelige midler.

Marchen bliver især husket for den tale, som Martin Luther King holdt der en tale, der siden er blevet kendt som "I Have a Dream" ("Jeg har en drøm"). I den tale fortalte King om sin drøm om et USA, hvor alle uanset race skulle være lige og frie, sådan som nationens fædre for mange år siden havde bestemt det, da de i Uafhængighedserklæringen skrev: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke."

I sin tale gjorde King brug af mange henvisninger til Bibelen. Han sammenlignede blandt andet de sortes kamp for frihed med israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten. I det hele taget var der ikke den store forskel på, hvordan King talte, når han prædikede, og når han holdt politiske taler.

Her kan du se og høre talen, som er blevet kåret til den vigtigste amerikanske tale i det 20. århundrede:

King frygtede ikke døden

Efterhånden steg Kings anerkendelse også internationalt. I 1964 modtog han Nobels fredspris som den yngste nogensinde. Men det var stadig ikke alle, der anerkendte Kings og hans kampfællers mål om ligeberettigelse for alle uanset race. Under en march fra Selma til Montgomery i 1965 blev flere hundrede fredelige demonstranter angrebet af politiet med køller og tåregas. King var dog ikke med denne dag, men det lykkedes ham til gengæld at organisere en ny march og endnu en, indtil det endelig lykkedes at gennemgøre en fredelig 87 km lang march helt fra Selma til Montgomery.

Det var ikke kun i Sydstaterne, at borgerrettighedsbevægelsen mødte stor modstand. King blev chokeret over den voldsomme modstand, han oplevede, da han i 1966 organiserede en kampagne i Chicago. Demonstrationer for borgerrettigheder blev mødt af voldsomme moddemonstrationer og flaskekast. King måtte nogle gange aflyse en demonstation af frygt for, at den ville udvikle sig voldeligt. Til gengæld var han ikke bekymret for sit eget liv og helbred trods dødstrusler fortsatte han ufortrødent med at anføre demonstationerne.

King udtrykte også denne manglende frygt for døden i sin sidste tale nogensinde: "I've Been to the Mountaintop" ("Jeg har været på bjergtoppen"). Han sammenlignede sig selv med Moses, som førte israelitterne ud af fangenskabet i Egypten. Moses fik lov til at gå op på en bjergtop og se ind i det forjættede land, men han døde selv, før israelitterne kom ind i landet. King sluttede talen af med at sige:

"Jeg ved ikke, hvad der vil ske nu. Vi har nogle vanskelige dage foran os. Men det betyder ikke noget for mig nu, for jeg har været på bjergtoppen. Som alle andre ville jeg gerne leve et langt liv. Men det bekymrer jeg mig ikke om nu. Jeg ønsker blot at gøre Guds vilje. Og han har tilladt mig at gå op på bjerget, og jeg har set ud over, og jeg har set det forjættede land. Måske når jeg ikke dertil sammen med jer. Men jeg vil have, at I skal vide i aften, at vi som folk vil nå til det forjættede land. Så jeg er glad i aften. Jeg bekymrer mig ikke for noget. Mine øjne har set Herrens kommes herlighed."

Næste dag, den 4. april 1968, blev Martin Luther King skudt, da han stod på en motelbalkon i Memphis og snakkede med nogle af sine medarbejdere. James Earl Ray, en undsluppet fange, der afsonede en fængelsdom for væbnet røveri, blev dømt til livsvarigt fængsel for attentatet.

Endnu i dag står Martin Luther King for mange som en martyr, der kæmpede for det, han troede på, uden at frygte for konsekvenserne.