Canterbury - hovedsæde og pilgrimsmål
Canterbury Cathedral i Sydengland er hovedkirke for anglikanere verden over, og både for pilgrimme og turister er den charmerende by og den store katedral et besøg værd
Engang var Canterbury i Sydengland målet for tusindvis af pilgrimmes ydmyge rejse. I dag møder man i Canterbury snarere den muntre turist end den bodfærdige pilgrim. For i turistsæsonen er den charmerende by tæt pakket med mennesker fra hele verden. Og det er fuldt forståeligt, for der er meget at komme efter.
Canterbury med sin prægtige katedral er ærkebispesæde for den anglikanske kirke og dermed hovedkirke for alle anglikanere verden over. Den første katedral på stedet er grundlagt i 597. I 1498 stod kirken færdig, omtrent som man møder den i dag.
At bevæge sig rundt i kirken er en pilgrimsvandring i sig selv, for kirken, som udover selve kirkerummet omfatter en krypt, en kapitelsal, et bibliotek, en klostergård og siden år 2000 også et internationalt uddannelsescenter, er enormt stor. Dens skønhed viser sig særligt i de mange mosaikvinduer, som fra alle vinkler kaster farvestrålende lys ind i kirken.
En ældre herre, som hører til det korps af frivillige, der går rundt i kirken og svarer på gæsternes spørgsmål, viser mig kirkens ældste mosaik i det vestlige vindue. Den er fra ca. 1176 og er et lidt utypisk billede af det første menneske, Adam, efter han er blevet sendt ud af paradisets have. Han graver ivrigt med en skovl i jorden og lader til at være optaget af sin nye jordiske tilværelse.
Thomas Becket var navnet på ærkebiskoppen i Canterbury fra 1162 til 1170. I 1170 blev han myrdet inde i selve kirken af fire af kongens riddere.
Mordet på Thomas Becket var kulminationen på en strid mellem staten og kirken, hvor Becket havde kæmpet ihærdigt for kirkens frihed. En tid havde han derfor måttet leve i eksil i Frankrig, men da han i 1170 vendte hjem til Canterbury, troede han, at både kirkens frihed og freden mellem parterne var sikret. Kort efter blev han myrdet.
Der gik ikke lang tid, før Thomas Becket blev helgenkåret, og de første pilgrimme begyndte at strømme til Canterbury. Og op igennem hele middelalderen var Canterbury målet for utallige pilgrimsrejser. I dag brænder der stadig lys, der hvor Beckets grav engang stod. Den blev nemlig siden (i 1538) fjernet og ødelagt af Henry VIII.
Den måske mest berømte roman på engelsk handler netop om en flok pilgrimme, hvis mål er Canterbury.
I bogen "The Canterbury Tales" (1387-1400) af Geoffrey Chaucer møder man en ridder, en præst, en kone fra Bath, en kok, en møller og 25 andre mennesker fra alle lag i samfundet. De har slået følgeskab, fordi de alle er på en pilgrimsrejse fra London til Canterbury for at være nær ved Thomas Beckets grav.
Men rejsen er både langsommelig og kedelig. Og for at fordrive tiden mens de er på rejse, bliver de enige om at fortælle hinanden historier. Og "The Canterbury Tales" er derfor en samling af fortællinger holdt i vidt forskellige genrer, hvor hver pilgrim taler med sin særlige stemme.
Bogen blev aldrig skrevet færdig. Men den er berømt, fordi den både giver et indblik i middelalderens sociale strukturer og samtidig stadig i dag er rammende i sin menneskelige indlevelse. Som den første forfatter man kender til, skrev Chaucer på engelsk, og ikke som det var almindeligt dengang på fransk. Og hans bøger er ikke kun en hyldest til det engelske sprog, men også en fornyelse af det.
På det populære museum "Canterbury Tales", som ligger i St. Margaret's Street, kan man møde figurerne fra romanen og samtidig høre, se og lugte sig tilbage til middelalderens Canterbury.
De mange små og store butikker i Canterburys gader gør, hvad de kan, for at lokke endnu flere turister til byen, og på en varm sommerdag er byen et mylder af mennesker fra hele verden.
Men flere steder i byen byder på fred og ro i smukke omgivelser, for eksempel i de såkaldte West Gate Gardens, som ligger ved den romerske vestport. Porten er en rest af den romerske bymur, der engang omkransede byen. Her kan man gå en fredelig tur langs floden og nyde freden og stilheden.